Blog
0   8

Forberedelser til Billedkunstensdag

Abonner på nyt om Folkeskolens billedkunstrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.


Min skole har aldrig deltaget i Billedkunstdag før, så i år har jeg valgt at være tovholder så det bliver et fælles projekt.

Skolen jeg arbejder på er egentlig én afdeling på en større skole. Og afdelingen, hvor jeg går min daglige gang, består selv af flere underafdelinger med flere forskellige special rækker og almen klasser. Vi er mange mennesker og selvfølgelig alle forskellige på mange måder. 

Før kataloget til Billedkunstensdag udkom, så havde jeg flere gange tænkt på, at det kunne være fedt at samle afdelingens børn om et fælles projekt. Selvom vi er naboer til hverdag, så har vi desværre ikke meget med hinanden at gøre af rigtig mange årsager. 

Artiklen fortsætter under banneret

Da inspirationskataloget til Billedkunstensdag udkom, og jeg sad og kiggede det igennem, så ledte jeg derfor efter et forløb, som var enkelt og let tilgængeligt, fordi det skulle tiltale forskellige lærere med forskellige elevgrupper. Det var vigtigt for mig at vælge et forløb, hvor alle kunne lykkedes på hvert deres niveau. Det var også afgørende for mig, at det kunne gennemføres på max 1 dag, at læreren ikke nødvendigvis behøvede at være uddannet billedkunstlærer og at vi til sidst kunne lave en fælles udstilling.

Derfor var det bare så godt, da et af de aller første forløb var kort, overskueligt og handlede om fugle, for så fandt jeg hurtigt titlen til vores værk, nemlig: "Alle fugle synger med sit næb".

For at gøre det nemt og overskueligt for mine kolleger, så påtog jeg mig tovholder rollen og jeg skrev en invitation ud på intra, hvor jeg inviterede alle til at deltage og bidrage til en skøn udstilling. Alt de skulle gøre var at tilmelde sig hos mig, for så ville jeg indkøbe materialer og gøre dem klar. 

Jeg havde også skrevet et handout, som kort beskrev tid og indhold sammen med en kopi af forløbet fra kataloget. Det var nemt at se, hvad der var forventet af dem og deres elever. Mit handout lå som små farveklatter i personalerummet og fangede dem, som måske havde overset opslaget på intra. 

I skrivende stund har 10 klasser tilmeldt sig.

Efter vinterferien modtager de tilmeldte en mail med flere detaljer om bl.a. materialer, hvor de kan hentes og hvor børnenes værker skal afleveres til sidst. 

Og så skal jeg ellers igang med at bestille materialer, dele dem op i klassesæt og få helt på plads, hvor udstilligen skal være. Det afhænger nemlig meget af, hvor mange børn og klasser vi ender med at have tilmeldt. 

Udover at jeg deltager med mine egne to billedkunsthold, så har jeg også tilmeldt dem et forløb med Åben skole, hvor vi skal på kreativt værksted en hel dag, i samme uge som Billedkunstensdag. Der er temaet også fugle, så det vil give eleverne endnu et lag i deres arbejde.

Jeg er altid meget spændt, når vi skal ud og lære . Det er nemlig ALTID en god oplevelse, når vi skal på kreativt værksted. Jeg glæder mig oftest lige så meget som børnene ;) 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Billedkunstnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med foreningen Danmarks billedkunstlærere.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.812 andre er allerede tilmeldt