Blog
2   17

FremMedSprog

Abonner på nyt om Folkeskolens tysk- og franskrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.


Det Nationale Center for Fremmedsprog, NCFF, har nu hjemmesiden klar; www.ncff.dk. Man kan tilmeldes deres nyhedsbrev og læse om NCFF's arbejde og om, hvordan NCFF kan hjælpe og støtte sproginitiativer og sprogarbejde.

Udover hjemmesiden, der gradvist vil blive udbygget, har NCFF også været så elskværdige at invitere mig til at sidde med i deres Advisory Board for NCFF Øst. Advisory Boardet er sammensat af interessenter fra bl.a. forskellige uddannelsesniveauer og -former, erhvervsliv, foreninger og organisationer. Formålet er, selvfølgelig, at være med til at skubbe på fremmedsprog (udover engelsk) i hele uddannelsessystemet samt at give kvalificeret input til NCFF's arbejde.

Vi mødtes på Århus Universitet, ca 25 engagerede og velforberedte inviterede, der alle havde det samme ønske; at vende den synkende sprogskude. Vi ønsker, håber, tror og arbejder på at fremmedsprog kommer stærkt tilbage på alle niveauer af uddannelsessystemet, at kommuner og uddannelsesinstitutioner skal gennemføre sprogstrategier, at sprog skal blive en "hård" kompetence, som skal "tales op" (især af de, der er ved magten på både kommunalt og nationalt niveau). Vi skal være et land, der taler mange sprog og et land, der kan "levere varen" i folkeskolen, på gymnasier og universiteter, som tolke, i erhvervslivet og i politik. Er der forresten en politiker i Folketinget, der taler andet end engelsk - og tør vise det?

Artiklen fortsætter under banneret

Det var fantastisk at møde sprog-folk fra stort set alle niveauer og fra erhvervslivet og vide at vi alle har samme ønske; FremMedSprog. En af deltagerne, en ejer af et tolkebureau, fortalte bl.a. at han i de seneste år har måttet rekruttere tolke fra andre lande i Europa end Danmark, da der simpelthen ikke findes nok tolke her til, især, de små sprog. Ærgerligt. En underviser fra Forsvarets Sprogskole fortalte om utrolig lille søgning til sprogene - det kæmper professionshøjskolerne og erhvervsakademierne også med. Desværre.

De motiverede og sprogglade elever skulle gerne starte hos os i grundskolen, så vi kan sende dem videre i systemet med en god ballast og interesse for sprog - i alles interesse. Fødekæden skal helst ikke brydes. Og her tænker jeg ikke kun på erhvervslivets interesse i sprogkyndige elever, men også samfundets interesse i et tiltrængt samlet blik på sprog som fag-, kultur-og dannelsesfag.

Tak til NCFF for et godt og givende møde.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.853 andre er allerede tilmeldt