Debat
0   87

Hvem har definitionsmagten? - Ordblindetestens røde og gule elever

Det er et problem, hvis vi tror, at elever er ordblinde alene, fordi de havner i den røde kategori i Ordblindetesten. Ordblindetesten er ikke en naturvidenskabelig måling. Det er en test som alle andre test, som skal indgå i en helhedsvurdering. Elever kan havne i den røde kategori uden at være ordblinde, og elever kan havne i den gule kategori og være ordblinde. Det kan der være mange forklaringer på.

 

’Falske’ røde elever

Artiklen fortsætter under banneret

En elev, som ikke har modtaget tilstrækkelig kvalificeret undervisning i skriftens lydprincip, kan bone ud i testen som ordblind uden at være det. En klasse kan være udsat for mange lærerskift og samtidig have mange udfordringer. Det vil alt andet lige påvirke klassens faglige niveau, og få nogle af eleverne til at fremstå som ordblinde uden, at de nødvendigvis er det. Ordblindhed er kendetegnet ved, at man har vanskeligheder med at lære at forbinde bogstaver med deres lyde, derfor må der nødvendigvis også have fundet en undervisning sted, før man kan tale om ordblindhed.

På samme vis kan en elev have andre vanskeligheder, som alene kan forklare, hvorfor eleven havner i Ordblindetestens røde kategori. Især elever med sammensatte vanskeligheder kan mudre billedet, for hvad er hvad? En elev, som generelt er en meget langsom opgaveløser, kan bone ud i testen som ordblind alene på grund af hastigheden, da hastigheden er en af de parameter, der måles på i Ordblindetesten. I sådan et tilfælde er langsommeligheden ikke knyttet til fonologien, så derfor kan det være misvisende at kalde eleven ordblind.

Et rødt resultat i Ordblindetesten er derfor ikke et kvalitetstempel i sig selv. Kvaliteten ligger i den faglige vurdering, som er foretaget af den testansvarlige, der godkender resultatet og dermed bekræfter, at alt er foregået, som beskrevet i vejledningen til Ordblindetesten.

Vi kan ikke hoppe den indledende afdækning over

For at være sikre på, at det er de rigtige elever, som får diagnosen ordblindhed, er vi nødt til at holde fast i, at der skal være foretaget en grundig afdækning forud for Ordblindetesten, så vi ikke bare tester løs uden kendskab til eleven. Andre typer af evalueringer og viden om eleven er en nødvendighed.

Det er hurtigt og nemt at anvende Ordblindetesten. Men Ordblindetesten fortæller ikke noget om, hvordan eleven læser og staver. To elever med samme score i Ordblindetesten kan være meget forskellige steder i deres læse- og staveudvikling. De kan derfor have behov for forskellige indsatser. Den indledende afdækning danner derfor også grundlag for at kunne iværksætte en kvalificeret indsats, der er målrettet den pågældende elev, og kan forbedre eleven fagligt.

Hvad så med de gule elever?

Når man laver en helhedsvurdering, vil man opdage, at det er et problem, hvis vi kategorisk afviser, at elever, der havner i den gule kategori (usikker fonologisk kodning), kan være ordblinde. For det kan de godt. Den gule kategori er netop et udtryk for, at der ikke er en naturgiven grænse for, hvornår man er ordblind. En gul elev kan godt have så store vanskeligheder med at følge med i undervisningen, at det er rimeligt at bruge betegnelsen ordblindhed. Den endelige vurdering bør derfor tage udgangspunkt i praksis og ikke en farveskala.  

I starten hed det sig, at en elev som fx scorer lige over grænsen for den røde gruppe også kunne være ordblind, hvis det kunne understøttes af andre test og iagttagelser. Men efterhånden som Ordblindetesten blev udbredt, og der opstod en opfattelse af, at alle de gule elever også er ordblinde, er denne mulighed nu trukket tilbage fra ministeriet. Meldingen er klar: Elever, der havner i den gule kategori, har ikke en funktionsnedsættelse i form af ordblindhed. Dette er slået fast både i den nye vejledning "Prøver på særlige vilkår og fritagelser" og på Undervisningsministeriets Ordblindenetværket, som er et netværk for fagpersoner.

Med andre ord ligger definitionsmagten nu ikke længere hos kyndige fagfolk, men hos Ordblindetesten i sig selv. Det er et kæmpe problem.

To elevers ordblindhed kan udvikle sig meget forskelligt, selvom udgangspunktet er det samme. Det anerkendes også blandt forskerne, som taler om modvinds- og medvindsfaktorer.

Der er skoler, der gør en kæmpe indsats for at minimere vanskelighedernes omfang. De sætter ind med tidlige indsats og formår faktisk at flytte elever fra rød til gul (målt på DVO). Det er jo godt. Men problemet opstår, når der er enkelte af disse elever, som har kæmpet så hårdt, og kun lige med nød og næppe vipper over grænsen for ordblindhed, fratages retten til at kalde sig ordblind. Elever, som måske har nået deres maksimum af evner til fonologisk kodning, og som helt sikkert ikke har andre vanskeligheder end denne ene vanskelighed. De får meldingen:

”Du er ikke ordblind, du skal bare kæmpe lidt mere.”

Hvilken betydning har udsigten til en ’ikke-diagnose’?

Her er min største bekymring ikke elevens mulighed for at aflægge prøve på særlig vilkår, men mere elevens udsigt til en ”ikke-diagnose”. Vi ved, det har stor betydning i forhold til elevens egen selvforståelse, idet en ordblindediagnose giver mulighed for at adskille læsevanskelighederne fra resten af ens personlighed og kunnen. - En afklaringen og forståelse af, at man er ordblind, og der er en forklaring på, hvorfor man skal kæmpe ekstra hårdt med læsning og stavning. Det kan godt være, at man ’kun’ er lettere ordblind til sammenligning med andre jævnaldrene, men det er underordnet. Det har stor betydning for den enkelte.

Jeg er også bekymret for, hvilke konsekvenser ministeriets udmeldinger kan få for de gule elever, som bør have et ordblindetilbud og fx ønsker at komme på ordblindeefterskole. Forsvinder denne mulighed?

Jeg er helt med på, at vi ikke skal udvande forståelsen og anerkendelsen af ordblindhed og erklære 20 % af Danmarks befolkning for ordblinde. Men vi skal forstå, at ordblindhed optræder i en meget mere kompleks verden, end der gives udtryk for af ministeriet.

Verden er ikke bare rød/gul. Vi skal huske, at grænseværdierne i Ordblindetesten er politiske bestemte, og at de ikke tager hensyn til den enkeltes situation.

Selvfølgelig er der en fare for, at vi ikke har en fælles praksis, når vi foretager denne helhedsvurdering, men løsningen er ikke bare at indsnævre det professionelle råderum. I stedet bør man have mere fokus på at optimere brugen af Ordblindetesten. Man kan ikke lave en vejledning, hvor alt er udpenslet, men måske kan man lave nogle guidelines for, hvad en helhedsvurdering er, som de testansvarlige kan have glæde af. Ministeriet fokus bør derfor ligge et helt andet sted.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.307 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.289 andre er allerede tilmeldt