Blog
2   94

Justering af folkeskolen – hvorfor er alle så glade??

Abonner på nyt om Bob og hans skole i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Politikere og ”skole-topfolk” har i disse dage holdt et festlig møde i Aalborg, hvor de især har klappet hinanden på skuldrene over den nye gode aftale for folkeskolen. Imens har jeg knoklet rundt herude på et lærerværelse og kan ikke rigtig se hvordan aftalen gør folkeskolen meget bedre – vi skal stadig løbe ligeså stærkt, blive ligeså stressede og eleverne skal stadig leve under kæmpe præstationspres. Her følger mine kommentarer til den nye aftale/justering af folkeskolen.

For seks år siden stod jeg for første gang i DR2Debatten og fortalte at skolen ikke handler om kvantitet, men om kvalitet. Vi vil ikke have flere timer, men bedre indhold. Det har jeg prøvet at snakke om lige siden. At få mere kvalitet ind i undervisningen. Nu står vi her igen. Og igår stod jeg i DR2Debatten igen. Godt nok handler hovedelen af aftalen om ”færre timer”, men reelt bliver denne aftale ikke noget, som ændrer kvaliteten af undervisningen. Vi får ikke færre undervisningstimer, færre opgaver eller færre stressede kolleger. Eleverne får ikke bedre undervisning. 

Aftalens 13 punkter

Artiklen fortsætter under banneret

Aftalen indeholder 13 forskellige punkter og der er både noget godt og skidt imellem. Jeg kan her fra starten afslører at 7 ud af 13 punkter ikke indeholder nogen nye reelle ændringer. Det er en masse varm luft med forventninger fra politikerne, ønsker om projekter og evalueringer og småjusteringer i skolebestyrelsers muligheder.

Til gengæld begynder de første fire punkter med et brag, og ja, det er dem som alle har talt om. Lad os tale om dem lige hurtigt.

Punkt 1: Skoledagen for 0.-3. Klasse skal gøres kortere. Ca. 30 min mindre skole om dagen.  Pengene følger med over i SFO.  Det er måske meget godt for de små, omend det kun er UU-timer som slettes og dermed er det reelt en flytning af UU-aktiviteter over til SFO’en – lidt ligesom før skolereformen.

Punkt 2: Ændringen §16b (understøttende undervisning konverteres til 2voksen timer).  50% af alle kommuner bruger i dag §16B og de kommuner bliver enten ikke påvirket eller negativt ramt af denne ændring. Fremover må man kun konvertere 2 ugentlige timer fra 4.klasse og op. Til gengæld er det blevet lidt mindre bureaukratisk at gøre det.

Punkt 3: Kvalitetsløft af understøttende undervisning. Det er jo altid godt med flere penge, men disse 200mio er nærmest de eneste som bliver tilført med denne aftale. Og pengene skal gå til UUtimer, ikke andet (det skal dokumenteres i skolens kvalitetsrapport). Jeg synes at man skulle give skolerne penge til de faglige timer og andet som vil gavne mere i skolen. Men næh nej, politikerne er så glade for UUtimerne at de både skærer i dem og give flere penge til dem.

Punkt 4: Prioritering af udvalgte fag. Der kommer en times sprogfag (tysk/fransk) mere i 5. Klasse, en times billedkunst i 6. Klasse og en times historie mere i 9.klasse. Derudover rykker man rundt på nogle dansktimer, så 2. Klasse får mange dansktimer, mens 3.klasse mister nogle dansktimer. Ligeledes med idræt – her flyttes timer fra mellemtrin til udskolingen.

Så vi skal altså undervise mindre i UU, men så undervise mere i de faglige timer. Jeg ved ikke med jer derude, men det kræver langt mere at forberede en god faglig time, eks. tysk i 5. Klasse, end en UU time. Jeg kan slet ikke se hvordan det her ikke kan give endnu mere pres i skolen og på lærerværelset. Jeg er med på, at der følger ca 80.000,-/skole men de rækker jo ikke til nye ansatte, så gæt hvem der får glæden af de flere timer. Vi har jo nemlig stadig ingen overenskomst, som forhindrer ledelsen i, at give os flere lektioner.

Mere præstationspres til eleverne

Fremover får 5. Klasse flere fagtimer, 8. Klasse får flere fagtimer og 9. Klasse får hele 60 timer (2 timer om ugen) flere fagtimer. Man har i mine øjne skubbet endnu mere til eksamens og præstationspresset i udskolingen. Flere timer så I kan klare jer bedre i prøverne. Stakkels unger siger jeg bare.

Varm luft

Herefter kommer alle punkterne med en masse varm luft. Eksempelvis har parterne ”aftalt at der skal bruges færre vikarer i skolen”. De har så ikke lige nogen løsning og ændring som fjerne problemerne med stres, sygdom mv. I skolerne, men de har en tydelig forventning om at vikardækningen er faldet om et år. Jamen så sker det jo nok. Mere varm luft til lærerne, så bliver vi ikke så forkølede. *Host host*.

Der er også en genganger af et moderne skoleord: forenkling. Yes. Sidste gang vi hørte det, var da Fælles Mål skulle forenkles til Forenklet Fælles Mål. Kan I huske hvordan det gik? Tusindevis af nye mål kom til. Så inden vi får en reel forenkling af elevplanen (som pkt 11 handler om) så frygter jeg stadig det værste for vores elevplaner.

I sidste punkt har man smidt en masse tidligere aftaler ind og roser nu hinanden igen. Og så vil de have mere af det hele i alle fagene. Samtlige fag bliver nævnt og betonet hvor vigtige de er. Men ja, du har regnet det ud. Så sker der ikke mere. Ingen konkrete ændringer i skolen. Men der er ét lyspunkt. Vores elskede LMS (læringsplatforme) bliver sat fri. Ja du læste rigtigt. Nu skal ministeriet ikke længere bestemme over vores LMS systemer. Det skal kommuner. Og min første tanke var: jamen var det ikke allerede kommunerne? Man fjerner ikke kravet om at bruge LMS – det skal vi stadig – men nu skal hver kommune bestemme hvordan de skal bruges. Heldigvis har kommunerne en masse rigtige dygtige forvaltningsfolk, som ved meget om at undervise, så det bliver rigtigt godt. Og mens du venter på hvilke glæder kommunen kommer med, så husk at Aula også kommer lige om lidt.

Så hvad gør vi nu?

Så nåede vi igennem aftalen. Jeg synes at der er få gode ting i aftalen, men det er for mig ikke en særlig stor sejr for folkeskolen. De store problemer med lærernes arbejdsvilkår, problemer med inklusionskravene, kæmpeklasser og en alt for akademisk styret folkeskole, dem har man ikke pillet ved. Jeg håber at parterne bruger denne aftale til at skabe mere samarbejde, lytte mere til DLF og lærerne, og fortsætte med justeringer af folkeskolen.

Jeg håber I kan bruge mine tanker om aftalen til at drøfte nærmere på jeres skole – hvad kan vi bruge justeringerne til?


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ