Blog
0   1

Oplagt tema for alle klasser: Mål 6 Rent vand og Sanitet

Abonner på nyt om Dannelse og bæredygtighed i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Billedet viser en dreng fra én af verdens største slumområder, Kibera i hovedstaden i Kenya, der tanker vand ved en af de få vandhaner der findes i slummen. Vand vil i fremtiden blive en ressource, der vil skabe konflikter, hvis vi ikke sikre, at vandforsyningen fordeles bæredygtigt over hele kloden. Eleverne i alle klasser kan have gavn af at arbejde med temaet vand.

Men først til de voksne: Når du tager en drink smider du så isklumperne væk, når du er færdig? Da du sidst fik besøg af en blikkenslager eller en smed, var han med til at nedsætte dit vand-energi og kemikalieforbrug? Vasker du din bil i en vaskehal, der benytter genbrug af vand? Lukker du for vandet, når du børster tænder eller vasker dig med sæbe under et bad? Får du med det samme fixet en vandhane der drypper? – Alt dette er det måske en meget god ide at overveje i fremtiden, når vand bliver en mangelvare.

Danske elever hjælper elever i slummen med rent vand

Artiklen fortsætter under banneret

For nogle år siden vejledte jeg en gruppe drenge der arbejdede med vand og mål 6 som tema i deres projektopgave til 9. klasse.

Efter en undersøgelse af de problemer og udfordringer der er med rent drikkevand i et af verdens største slumområder, der ligger i Nairobi, begyndte de at gå mere løsningsorienteret til værks. Skolen de gik på havde en partnerskole i Kibera, som slumområdet i Nairobi hedder. Under et interview med mig, fik de øjnene op for, hvordan rent vand, sanitet og sygdomme påvirker de elever, der går på den kenyanske skole.

Et af deres løsningsforslag var, at de ville indkøbe et anseeligt antal vanddunke kaldet LifestrawGo. Dunken udmærker sig ved at rense vand, der ikke rent. Det sker gennem en række filtre, der gør, at du ender med rent vand. De gik derefter i gang med at oprette en crowdfunding konto, på en af de sider, der udbyder den slags. Deres mål var at indkøbe mere end 400 vanddunke. Om det lykkes dem ved jeg ikke, da de forlod skolen inden udløbet af den tid, der var afsat til penge indsamlingen.

Eksemplet viser, hvor ivrige unge er for at finde løsninger på de udfordringer verden står overfor nu. Vand og sanitets er en af de store udfordringer fremover.

Ikke kun et problem i udviklingslande

Vandmangel er nu ikke kun et problem i udviklingslande syd for Sahara, hvor specielt Cape Town i Sydafrika har oplevet en katastrofal mangel de sidste par år, hvor det er sommer (dvs. vores vinter). Men også områder i Californien i USA oplever problemer med vand, både på grund af skovbrande og klima forandringer. Vandmanglen bliver en af fremtidens store udfordringer og vi kan lige så godt begynde at vænne os til, at fremtidens konflikter også drejer sig om adgang til vand.

De sanitære udfordringer i forbindelse med vand handler om den menneskeskabte forurening, der skabes af forbrug og forurening af vandløb.

Selvom vi herhjemme ikke lider af vandmangel er det foruroligende, at der på verdensplan er 663 millioner mennesker der mangler adgang til rent drikkevand. Vandmangel betyder blandt andet at godt 1000 børn dør hver dag på grund af diarré, som de får af beskidt vand og dårlig hygiejne.

Og så til den positive og optimistiske del af dette Verdensmål. I 2015 havde hele 6,6 milliarder mennesker adgang til forbedret drikkevand, hvilket var en stigning på 1,6 milliarder siden år 2000.

Bæredygtig vandforsyning

Det sidste gør danske Grundfos faktisk en del ved. Jeg besøgte for nogle år siden deres projekt Water2Life i Kenya, som skaffer rent vand til landsbyer.  Vi kørte sammen med en antropolog, der er tilknyttet projektet. Det skyldes at han kender den lokale befolkning og ved hvordan man kan håndtere konflikter, når det drejer sig om vand. Samtidig har han været med til at etablere en brugergruppe eller lokalt råd, der svarer til vores lokale bestyrelser for et vandværk. Vandanlægget består af et tårn, med en solfanger og en computer. Derunder en vandpumpe med en mur omkring.

Foran indgangen er der et display, hvor de lokale brugere tjekker ind som brugere af vand med deres mobiltelefon. På displayet kan de se, hvor mange penge de har tilbage – og efter endt vandtankning, kan de se, hvor meget vand de har fået med i deres dunk. Vandanlægget PC, står i direkte kontakt med en computer et centralt sted i Nairobi, så man kan se, hvordan det står til med vandforsyningen lokalt. Samtidig sørger det lokale vandværksråd for, at sikre der er styr på vandforsyning.

Det er medarbejderne på Grundfos, der personligt har støttet projektet Water2Life, som efterhånden har opført en del vandpumper og brønde i Kenya, Honduras og Vietnam.

Links til materialer om vand og sanitet:

httpshttps://heleverdeniskole.dk/bibliotek/mal-6-rent-vand-og-sanitet/://www.verdensmaalene.dk/maal/6

water2life.net/facts-and-figures/

Undervisnings eksempel: bornetubeguide.dk/verdensmaal-6-rent-vand-og-sanitet/

Brug også 171 Actions Produceret af Perception Change Project, der indeholder løsningsforslag til FN’s Verdensmål


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen