»Tale er guld«

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

800 børn i indskolingen har tegnet deres sorg og sendt illustrationen til Kræftens Bekæmpelse i kampagnen OmSorg. Men hvad med de børn og unge, der er blevet for gamle til at tegne? Når en elev mister en slægtning eller ven, kan det være svært for lærerne at vide, hvad de skal gøre, når de står i situationen. Derfor vælger de for ofte at tie, mener projektchef Per Bøge fra Kræftens Bekæmpelse.

Hvordan skal lærerne gribe situationen an?

»I sådan en situation er det vigtigt at tage kontakt til barnet. Et råd til lærerne og de pårørende er, at tale er guld. Mange voksne har frygteligt svært ved at tale med børn, som har lidt et tab. Men jo længere man udsætter det, jo sværere bliver det«.

Hvilke særlige hensyn skal en lærer tage over for en sorg­ramt elev?

»Man skal ikke gøre forskel på det sorgramte barn og de andre børn. Skolen skal være et trygt sted at være i forhold til hjemmet, som muligvis er i opløsning. Det er de voksnes ansvar at gøre det trygt«.

Hvordan skal læreren reagere, hvis eleven udtrykker sin sorg ved at blive udadreagerende?

»Læreren kan tage en samtale med eleven og spørge, hvad han eller hun kan gøre for at hjælpe. Det nytter altid at sætte ord på. Man skal være opmærksom på, at barnet er anderledes end de andre børn, men at det er lige så velkomment i klassen som de andre«.

Hvornår er en sorgproces slut?

»Det er noget, vi har med hele livet. Det er særligt vanskeligt at være barn og have denne sorg, fordi man er fuldt ud afhængig af, hvad de voksne gør eller ikke gør. Voksne har en livserfaring. Det har børn ikke. Derfor er de 100 procent afhængige af, at de får de voksnes hjælp«.

freelance@dlf.org