Blog
0   12

Sundhed er en skal-opgave for alle undervisere

Abonner på nyt om Dansk Skoleidræt i dit personlige nyhedsbrev.


I uge 6 har mange skoler temauge om sundhed. Men det er vigtigt at sætte emnet på skemaet langt hyppigere, og der skal vi lærere gå forrest. Det behøver ikke at være så svært i praksis.

Eleven, der sidder alene i pausen. Kindersnitter i madpakken. En grov omgangstone. Tomme chipsposer i skraldespanden. Inaktive børn og unge. Saftevand i drikkedunken…

Som lærer konfronteres man dagligt med elevernes (sundheds)adfærd. Oftest fordi vi netop i situationer som de nævnte får øje på de sundhedsmæssige udfordringer, der er blandt eleverne i skolen. Nogle opgiver på forhånd at tage en snak med eleverne og vender det døve øre og det blinde øje til, andre ender i lange diskussioner om sundt og usundt, rigtigt og forkert.

Artiklen fortsætter under banneret

Jeg har tit siddet på lærerværelset og været med til at drøfte, hvorvidt det er skolens og dermed lærernes og pædagogernes opgave at være med til at påvirke elevernes sundhed. Mange mener, at det er en forældreopgave, som vi ikke skal blande os i. Endnu flere mener, at vi konstant bliver bombarderet med så mange forskellige sundhedsbudskaber, at det vil kræve alt for meget at sætte sig ordentligt ind i ”stoffet” – vi har jo vores faglige stolthed, som vi ikke vil gå på kompromis med.

Men det ER en skoleopgave! Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne, som der i Folkeskolen skal undervises i fra 0.-9. klasse. Det er skolelederens ansvar, at det bliver gjort. Men det er i os læreres hverdag med eleverne, at det for alvor bliver vigtigt, om vi vil være med til at give eleverne mulighed for at ”udvikle kompetencer til at fremme sundhed og trivsel”, som der står i fagformålet. Og der er nok at tage fat på, hvilket vi dagligt kan se med egne øjne, og som også bliver bekræftet i flere nyere undersøgelser. Børn og unge udfordres som aldrig før af overvægt, inaktivitet, ensomhed, angst, stress osv.  

 

Vi skylder eleverne at prioritere sundhedsundervisningen

For mig er der derfor ingen tvivl om, at sundhedsundervisning er en ”skal-opgave” for alle undervisere i folkeskolen. Ikke forstået på den måde, at vi skal være sundhedsmæssige forbilleder og have fuldstændig styr på, hvordan de sidste nye kostråd lyder. Men forstået sådan, at vi skal lære eleverne om det brede og positive sundhedsbegreb, så de får en forståelse af, at mental og social sundhed er ligeså vigtigt som bevægelse og varieret kost.

Som lærere må vi tage et medansvar for at prioritere sundhedsundervisningen, selvom det er et timeløst emne, og ledelsen måske ikke er tydelig nok omkring rammesætningen. Det skylder vi eleverne. Men hvordan løser vi den opgave, uden at det kommer til at koste for meget af vores dyrebare og knappe tid?

Gennem Dansk Skoleidræts projekt Styr på Sundheden har jeg haft mulighed for at bruge min lærerbaggrund i udviklingen af et let tilgængeligt materiale til sundhedsundervisningen. Det kan bruges på alle klassetrin og er baseret på øvelser med høj grad af elevinddragelse.

Det overordnede fokus har været at styrke klassens (og skolens) trivsels- og sundhedskultur, og materialet lægger derfor op til at arbejde med elevernes handlekompetence. Så hvis du skal have en fagdag, en trivselstime, en emneuge eller på anden vis løbende vil arbejde med trivsel og aktiv sundhedsundervisning, så er der gratis undervisningsmateriale til rådighed på www.styrpåsundheden.dk.

 

Se mere om Styr på Sundheden i videoen herunden fra Kirstinebjergskolen i Fredericia:

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Idrætsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
5.404 andre er allerede tilmeldt

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.327 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.396 andre er allerede tilmeldt

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.503 andre er allerede tilmeldt