Skoleforvaltning bag podcast med skoletemaer

Aalborg Kommunes skoleforvaltning prøver kræfter med podcastmediet med ungedemokrati som første emne. Kommunen vil henvende sig til alle interesserede – lærere, pædagoger, ledere, skolebestyrelsesmedlemmer. Til inspiration og for at skabe debat.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Hør engagerede medarbejdere fortælle eller eksperter, der deler ud af deres viden på skoleområdet. Børnenes stemmer er også vigtige. Skoleforvaltningen ønsker at åbne op, skabe dialog og deltage i levende fortællinger om skolen. Derfor har de valgt mediet podcast", fortæller de det allerførste podcast-afsnit.

"Vi er stolte af vores folkeskole, og det vil vi gerne lade verden høre. Podcasten går i hånd i hånd med vores vision Noget at have det i, hvor den naturligvis også har sit navn fra. Når vi inviterer nogle af de tusindvis af engagerede, passionerede og begejstrede medarbejdere, som er i skoleforvaltningen, ind foran mikrofonen, kan vi vise verden, hvad de har at have det i, og hvordan de er med til at styrke hele forvaltningen og vores fælles arbejde med at få alle børn til at lykkes, så godt som de kan," siger konst. direktør Jakob Ryttersgaard, som er idemand bag formatet.

De første to afsnit udkommer i slutningen af januar/start februar. I næste måned er emnet sex og grænser, og i maj handler en podcast om stress, eksamen og forventninger.

Podcast-afsnittene er pt. tilgængelige i iTunes og de fleste Android-apps - og så kan de også høres her: