På fredag udgives Keld Skovmands seneste bog - Folkeskolen efter læringsmålstyringen.

I bogen kritiserer KS grundlaget for indførelsen af den læringsmålstyrede undervisning ligesom han kommer med en skarp kritik af Jens Rasmussen og Andreas Rasch-Christensen, Niels Egelund og Lars Qvortrup, som af KS er blevet anmeldt til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. Anmeldelserne går på bl.a. citatfusk, plagiat og fabrikation af data.

I en præsentation af bogen fra Hans Reizels Forlags hjemmeside står der:

"Bogen udreder det, som er blevet lagt til grund for reformen af Fælles Mål, men som nu også er ved at blive justeret. Begrebet ”læringsmålstyret undervisning” er blevet fjernet fra alle officielle dokumenter, og de mange færdigheds- og vidensmål er blevet gjort frivillige ved en lovændring i slutningen af 2018, hvilket har givet lærerne noget myndighed og frihed tilbage".

Så langt så godt men tilbage står, at den største reform i nyere tid, som har berørt 10.000 lærere og 500.000 børn, kan være baseret på fusk og uredelighed. Nævnet for Videnskabelig Uredelighed har endnu ikke taget stilling til, om det vil gå videre med sagerne. Så kan man jo i mellemtiden kigge nærmere på troværdigheden hos f.eks. Andreas Rasch-Christensen.

Da jeg googlede hans navn, stod der ud for første hit: ekspert i Folkeskolen, men længere nede dukkede en artikel fra Journalisten frem, hvor Weekavisens journalist Asger Hedegard Boye beskylder Andreas Rasch-Christensen for plagiat i forbindelse med en blog og en bog om fodboldspilleren Luis Suarez.

Andreas Rasch-Christensen erkender i Journalistens artikel, at der er mange lighedspunkter men afviser, at der er tale om plagiat:

»Jeg skriver normalt videnskabeligt, hvor jeg skal dokumentere alt, hvad jeg skriver. Jeg har ikke været dygtig nok til at skrive i blog-genren, hvor der er nogle krav til kildeangivelser, jeg ikke har levet op til. Jeg har lært, at enten skal jeg sætte mig meget mere ind i, hvordan man skriver en blog, ellers skal jeg lade være,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Det bliver spændende at læse Svend Skovmands bog samt se, om Nævnet for Videnskabelig Uredelighed tager sagerne op.