Friskoler
0   22

At flere vælger folkeskolen er en dårlig forretning for København og Aarhus

Det presser kommunens økonomi, at privatskolekurven er knækket, og flere vælger folkeskolen. Men det ændrer ikke på målet om at knække privatskolekurven, lyder det fra borgmester i København.

I landets to største kommuner, Aarhus og København, er andelen af elever, der går i fri- eller privatskole, faldet for første gang i over 10 år. 

I Aarhus er andelen af elever, der går i et privat grundskoletilbud, siden 2005 steget fra 11,9 procent til 15,3 procent i 2017. Fra 2017 til 2018 faldt andelen til 14,7 procent.

Artiklen fortsætter under banneret

I hovedstaden ses samme tendens. Her har andelen af privatskoleelever været nogenlunde stabil de seneste ti år, men fra 2017 til 2018 faldt andelen fra 25 til 24 procent. Og det glæder børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S):

"Jeg glæder mig enormt meget over, at flere københavnske forældre vælger folkeskolen. Vi vil gerne have, at København er en blandet og attraktiv by, hvor man kender sine naboer og ikke klumper sig sammen steder, hvor alle ligner hinanden", siger Jesper Christensen, der kalder det for en politisk mærkesag, at folkeskolen skal være det naturlige førstevalg.

Men selvom der i både København og Aarhus er et politisk ønske om, at folkeskolen skal være det naturlige førstevalg, når forældre skal vælge skole til deres barn, er det ikke kun positivt, at flere vælger folkeskolen frem for et privat skoletilbud. For når flere elever flytter fra en fri- eller privatskole til en folkeskole, kan det koste kommunekassen penge. Rigtig mange penge.

Ifølge  dagbladet Politiken steg antallet af elever i de københavnske folkeskoler i 2018 med 714 elever. Det betyder en merudgift på 40 millioner kroner, som kommunen ikke havde regnet med. Det skyldes den måde, finansieringen af folkeskoler og frie grundskoler er struktureret.

Den komplekse finansieringsmodel

Det er nemlig sådan, at staten giver et bloktilskud til folkeskolerne på 38.017 kroner om året per elev. Dertil kommer de penge, den enkelte kommune vælger at bruge på sine folkeskoler. Der kan være stor forskel skolerne i mellem, hvis en skole eksempelvis har særlige faglige eller sociale indsatser, som den får ekstra støtte til fra kommunen.

Det offentlige tilskud til fri- og privatskoler fastlægges årligt i finansloven og udgør i år 76 procent af det samlede beløb, det offentlige bruger på folkeskolen - dvs. både bloktilskuddet fra staten og den enkelte kommunes tilskud. I 2019 svarer det til, at de offentlige kasser i gennemsnit støtter fri- og privatskoler med 49.632 kroner per elev.

Det er dog sådan, at statstilskuddet til den enkelte fri- eller privatskole afhænger af elevsammensætningen på skolen, fordi taxameteret er forskelligt afhængigt af elevernes alder og hvor mange elever der er på skolen. Tilskudet er højere for de ældste elever end for de yngste, og jo færre elever, skolen har, jo mere støtte får den.

Finansieringsmodellen betyder, at det er umuligt på forhånd at sige noget om, hvor mange penge en højere andel af elever i folkeskolen koster kommunen. Det afhænger af, hvor gammel den pågældende elev er, hvor stor den skole, eleven forlader, er, hvor mange penge elevens hjemkommune bruger på folkeskolen og en række andre forhold.

Men ifølge et notat fra Folketingets Undervisningsudvalg kan den komplicerede støttestruktur til fri- og privatskoler betyde, at kommunerne kan spare penge, hvis en elev flytter fra en folkeskolen til en fri- eller privatskole - og omvendt. Samme notat peger på, at nogle kommuner kan spare penge ved at lukke små folkeskoler, hvis skolerne erstattes af en fri- eller privatskole. Det skyldes, at kommerne skal tilbagebetale et meget mindre beløb til staten, end det koster at drive skolen. Netop det er sket mange steder i landet, og siden år 2000 er der blevet 31 procent færre folkeskoler, mens der er kommet 17 procent flere fri- og privatskoler.

Et eksempel i notatet er, at hvis det koster 100.000 kroner per elev at drive en folkeskole i en kommune, og én elev flytter fra folkeskolen til en fri- eller privatskole, så skal kommunen tilbagebetale de 38.017 kroner, staten har givet i tilskud. Men kommunen opnår stadig en besparelse, fordi de 61.983 kroner, kommunen selv måtte punge ud med for uddannelsen af eleven, ikke længere skal bruges. En del af det beløb vil staten i stedet betale gennem koblingsprocenten.

Lukning af muslimske friskoler har betydning

Men selvom det altså kan være økonomisk fordelagtigt for kommunerne, at færre elever vælger folkeskolen, er det ikke noget, den københavnske skoleborgmester spekulerer i.

"Det er billigere for kommunen, at eleven går i privatskole end i folkeskole, men selvom der er en økonomisk slagside, vil vi gerne have flere elever ind i folkeskolen. Det er ikke sådan, at vi spekulerer i, at det bedre kan svare sig rent økonomisk, at de er i privatskolen", siger borgmester Jesper Christensen.

I løbet af skoleåret 2017/18 fik flere muslimske fri- og privatskoler i København frataget deres statsstøtte, efter en række sager om blandt andet kønsopdelt undervisning og brugen af shariamateriale. Det samme skete i Aarhus Kommune, hvor Lykkeskolen i sommer måtte dreje nøglen om.

Ifølge Dansk Friskoleforening er fire muslimske friskoler i København og Aarhus lukket siden 2017. Kommunikationschef Maren Skotte vurderer, at mange af de over 1.000 elever nu har deres hverdag i folkeskolen. Ifølge hende er det en af de bærende årsager til, at andelen af fri- og privatskoleelever i hovedstaden nu falder:

"Man lukkede en friskole med 500 elever, så det har helt sikkert noget med hinanden at gøre", siger Maren Skotte og fortsætter: "Der er også virkelig gode kræfter i folkeskolen, der arbejder målrettet på, at flere skal vælge den. Det betyder også noget, og det er vældig positivt".

Jesper Christensen (S) erkender da også, at det kan have betydning, at flere københavnske friskoler er lukket. Men han mener stadig, at der er andre grunde til, at flere københavnere vælger folkeskolen.

"Mange forældre oplever, at vi har et attraktivt folkeskoletilbud. I København har både de faglige resultater og trivslen været stigende, så vi nu er på niveau med resten af landet. Jeg tror, at den indsats, vi har gjort, har været med til at bidrage til udviklingen", siger han og uddyber:

"Samtidig har vi siden 2010 brugt 10 milliarder kroner på at bygge nye skoler og renovere de gamle, og sidste år startede vi investeringen i at gøre udskolingen mere attraktiv med flere praktiske elementer, valgfag og målrettede tilbud til både fagligt udfordrede elever og med talentforløb".

Opsang til Christiansborg

Det er første gang i over ti år, at andelen af elever i den københavnske folkeskole stiger, og derfor vil borgmesteren heller ikke love, at der fremover vil blive investeret yderligere i folkeskolen.

"Vi skal levere et budget i balance, og derfor kigger vi på, hvordan det på den korte bane kan hænge sammen. Vi kan ikke bare tilføre flere midler, uden at vi skal tage dem fra et andet sted", siger han og fortæller, at udviklingen følges nøje på Rådhuset.

"Vi sætter penge at til de elever, vi forventer, men det er klart, at hvis vi varigt ser, at der kommer en større andel i folkeskolen, end vi havde regnet med, så er vi selvfølgelig nødt til at kigge på det, også fremadrettet i budgetterne", siger Jesper Christensen.

Selvom det er op til den enkelte kommune, hvor mange de ønsker at bruge på folkeskolen, er det partierne i Folketinget der beslutter, hvordan finansieringsmodellen til folkeskoler og frie grundskoler skal være. Og derfor håber Jesper Christensen (S) også, at partierne vil kigge på modellen:

"Når statstilskuddet til en folkeskoleelev er mindre end til en elev i privatskole, så kunne det være et skridt på vejen at sidestille finansieringsgrundlaget. Det er Folketinget, der skal sætte rammerne for, hvilke betingelser, kommunerne har for at drive folkeskolen. Jeg peger bare på det paradoks, at finansieringsmodellen er skæv og uhensigtsmæssig, fordi incitamentet faktisk vender den gale vej, når det er billigere for kommunen at have børn i privatskolen, selvom vi helst vil undgå det", forklarer Jesper Christensen (S).


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ