#inklusion
5   81

På Hummeltofteskolen er "inklusionsbørn" blevet et fy-ord

Vi nægter at tale om, at der er inklusionsbørn på vores skole. Sådan lød det fra skoleleder på Hummeltofteskolen Bente Kjøgx i går på en temadag om inklusionens udfordringer.

Folkeskolen.dk har siden november bedt lærere tale højt om de udfordringer, de oplever, at den inkluderende folkeskole skaber for både elever, forældre og skolens personale.

Artiklen fortsætter under banneret

Og netop 'Inklusionens dilemmaer' var titlen på en velbesøgt temadag i går i Hvidovres medborgersal for skoleledere og tillidsrepræsentanter fra skoler i vestegnsområdet. Dagen var arrangeret af Danmarks Lærerforenings sammenslutning af lokalafdelinger i Hovedstaden Vest, der består af ti vestegnskommuner.

Dagen bød på oplæg med råd til, hvordan lærere og skoler kan blive bedre til at håndtere opgaven med at håndtere elever, der har det svært i skolen. 

Et af rådene kom fra skoleleder på Bente Kjøgx på Hummeltofteskolen, der ligger i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Bente Kjøgxs budskab til forsamlingen var helt at droppe ordet inklusionselever. For ordet skader mere, end det gavner, mener hun. Og derfor eksisterer begrebet ikke længere på Hummeltofteskolen.

"Vi nægter at gå ind i den debat, der handler, om der er inklusionsbørn på skolen. Der er rigtigt mange børn, der har brug for forskellige former for hjælp og tænkning", fortalte hun. 

Inklusion er et eksklusionsudtryk

Bente Kjøgx fortalte, at hun mener, at ordet 'inklusion' er blevet "et stort eksklusionsudtryk", og at skolen har oplevet forældre, der spørger, hvor mange inklusionsbørn, der går på skolen. "Ingen", er svaret.

"Vi har aflivet det. Der er børn på skolen. Der er ikke inklusionsbørn. Alle børn, der er på skolen, er der, fordi de er i udvikling. De lærer noget. De er i relationer med de andre børn", fortalte hun. 

Til gengæld kan folkeskolen ikke magte at give alle elever, hvad hun kalder et ordentlig skoleliv. Hun glæder sig derfor over, at Lyngby-Taarbæk Kommune har fastholdt sine specialskoler.

"Vi har specialskoler til de børn, der er allermest udfordrede, og hvor vi på folkeskolerne efter en rum tid og meget arbejde må sige, at vi står med et barn, der ikke trives eller er i faglig udvikling. Det betyder, at der også er et tilbud til det barn for at komme ordentligt videre i skolelivet og livet", sagde hun. 

Udfordrede elever puster ud om onsdagen

Skolen har samtidig indført et såkaldt onsdagshold i udskolingen. Holdet består af elever, der tidligere ville have fået tildelt en støtteresurse.

"Det har vi gjort, fordi vi oplevede igennem nogle år, at eleverne i udskolingen ofte ikke vil have nogen form for hjælp af en støttelærer. Det var spild af resurser. Eleverne ville ikke udstilles i klassen. Så det var rigtigt svært at gå ind og hjælpe de børn, og de blev typisk skoletrætte, og de begyndte ikke at komme i skole". 

I et halvt år arbejdede ledelsen og lærerne derfor på at finde en bedre løsning. Forslaget blev at samle støtteresurserne på én ugentlig dag. Hver onsdag har to lærere og en pædagog nu et hold af elever, der er udvalgt af lærerne og ledelsen.

"Det giver eleverne en pause fra en presset hverdag, som de har brug for. De kommer tæt på nogle voksne, der kan hjælpe dem med overblik og opgaver, og hvad de ellers skal hjælpes med. Eleverne oplever, at de pludselig er en del af en skoledag, hvor de også har noget at byde ind med, fordi de får hjælp til at få overblik over hele ugen", lød det fra Bente Kjøgx, som fortalte, at skolen overvejer at udvide onsdagsholdet, "fordi vi er flere elever, end vi har plads til i øjeblikket". 

Mange lærere med diplomuddannelse

Bente Kjøgx fremhævede også, at skolen "står rigtigt kraftigt på, at vi skal have viden".

"Vi har uddannet vores lærere og nogle af pædagogerne rigtigt, rigtigt meget. Vi har cirka 10-12 lærere, der er diplomuddannet i forskellige fag og områder, og der er rigtigt mange AKT-lærere, der har en diplomuddannelse i psykologi. Det betyder meget for vores tilgang til, hvordan vi arbejder med eleverne", fortalte hun.

Skolen har valgt at gøre skoledagen en smule kortere for kunne lave læringssamtaler med enkelte eller mindre grupper af elever, hvor både dansk- og matematiklæreren deltager på samme tid.

Her har skolen undervejs erfaret, at der ikke er brug for at dokumentere samtalerne med de enkelte elever, "så alle vidste præcist, hvad vi gjorde".

Det tog nemlig enten for meget tid væk fra lærernes tid med eleverne eller også tog det nærværet ud af lærernes samtaler med eleverne, når lærerne blev bedt om at dokumentere, imens de snakkede med eleverne.

"Så det har vi trukket tilbage og sagt, at samtalen er vigtigere. Det fungerer rigtigt godt".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.260 andre er allerede tilmeldt