Debatten omkring regeringens stresspanels anbefalede lukning af Forældreintra, eventuelt en nedjustering af aktiviteterne, grundet meddelelsesforurening, får mig til at overveje:

Er der andre steder i vores (arbejds)liv, vi lever med unødig støj?

Som kommunikationsprofessionel er der 1001 værktøjer og platforme, du kan bruge i arbejdshverdagen. Er det nødvendigt med Slack? Eller virker det bare, at holde et godt gammeldags redaktionsmøde? Selvom det lokker, og er smart, bliver du så mere effektiv af at få mails på dit armbåndsur? Mails er jo som bekendt andres to-do-lister til dig. 

Værdien af kommunikation mellem skole og hjem må og skal være en bedre skolegang og læring for eleven. Forældrene er et middel til målet, hvor de skal vide, hvad der er relevant at forholde sig til – og ikke være inde i alle mellemregningerne. De færreste har noget imod den information, der kommer fra skolen. Men måske støjen fra de andre forældre er for høj? Det virker mest af alt som om, vi har brug for et paradigmeskift. En kulturændring fra forældrenes side: Stop besked-flowet.

På samme kritiske vis skal vi forholde os til interne mailflows i organisationen. Bidrager det med en værdi, at vi får to-tre mere eller mindre gennemtænkte mails fra hver kollega? Eller forstyrrer det os, i at gøre det reelle værdiskabende arbejde? Den debat om forstyrrelser i åbne kontorlandskaber, som vi har diskuteret i årtier, skal vi nu flytte over i det digitale rum.

Forstyrrelser, såvel som kommunikation, skal ha’ et formål. Det, at have et kommunikationssystem, giver sjælendt formål i sig selv. Formål kan aldrig bero på en digital platform. Det skal komme fra en analog proces, fx fra forældremøderne. Mit råd, uanset om du er privat eller professionel, vil altid være, at bruge det digitale, når det giver mening. Og, som min klasselærer Helle, fra Bedsted Centralskole, sagde: Ræk fingeren op, når du har noget at sige.