Sådan så det ud, da tidligere formand for Danske Skoleelever Jakob Bonde Nielsen sidste år stod klar til at overrække pokalen til sidste års vindere.

I dag afholdes det måske sidste Danmarksmesterskab i skolens fag

415 elever fra omkring 90 skoler dyster i dag om at kunne kalde sig Danmarksmester i et af skolens fag. De kan samtidig ende med at blive danmarkshistoriens sidste. Bevillingen til mesterskabet udløber nemlig i år.

Publiceret

Om DM i fagene

Eleverne har kvalificeret sig tildagens finaler via regionale mesterskaber, der afholdes online.Oprindeligt var mesterskaberne kun for 8. og 9. klasse. Men detblev andet år udvidet til også at inkludere elever fra 7.klassetrin.

Medlemmer af konsortiet

Aalborg Kommune, Alinea, DanskIndustri, Dansk Erhverv, Danske Skoleelever, Danmarks PrivateSkoler, Det Danske Spejderkorps, Danmarks Matematiklærerforening,LO, Københavns Professionshøjskole, Randers Kommune,Undervisningsministeriet, VIA University College og KL. Allemedlemmer af konsortiet bidrager med 100.000 kroner.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Landet over har elever fra 7.-9. klasse kvalificeret sig til dagens afgørende finaler, hvor der vil blive dystet i dansk, matematik, biologi, historie eller engelsk. 

Mesterskabet afholdes i dag i DOKK1 i Aarhus, og det markerer tredje år i streg, hvor elever fra grundskolen konkurrerer om at kunne kalde sig Danmarks bedste til et af de fem fag. 

Ifølge DM i fagene forventes 415 elever fra omkring 90 skoler at deltage i dagens konkurrencer. De har kvalificeret sig blandt næsten 10.000 elever, der har deltaget i regionale mesterskaber. 

DM i fagene-vinder: Vi har ikke terpet grammatik

DM i fagene er drevet af Danske Skoleelever sammen med et konsortie af foreninger, to kommuner og to professionshøjskoler. 

Tidligere minister var inspireret af DM i Skills 

Det var tidligere undervisningsminister Ellen Trane Nørby, der tilbage i 2015 afsatte en pulje på 10 millioner til at udforme et mesterskab i grundskolens fag. Inspirationen havde hun fra DM i Skills, som er et lignende årligt mesterskab for fagene på landets erhvervsuddannelser. 

Ellen Trane om DM i fagene: "Vi hylder den elev, der er dygtig"

Pengene blev givet til en treårig forsøgs- og udviklingsperiode, og dagens finaler er de foreløbigt sidste. Endnu er det ikke afgjort, om der bliver afsat penge til, at Danmark fremover skal have et nationalt mesterskab i skolens fag. 

Danske Skoleelever oplyser dog til folkeskolen.dk, at foreningen "tror og håber på", at DM i fagene fremover fortsætter.  Foreningen håber samtidig på snart at få en afklaring. 

I Undervisningsministeriet lyder det, at der netop nu er en dialog i gang om at forlænge mesterskabet med et enkelt år. 

"Undervisningsministeriet er i dialog med Danske Skoleelever om midler til at forlænge DM i Fagene med ét år. Sagsbehandlingen er i gang, og Danske Skoleelever vil modtage svar snarest muligt", lyder det i et skriftligt svar fra ministeriet til folkeskolen.dk.

Danmarksmestrene i dansk, matematik, historie og biologi er kåret

Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) laver en ekstern evaluering af mesterskabet, og derudover udarbejder Danske Skoleelever en statusrapport over deres og konsortiets oplevelse af mesterskaberne. 

Evaluering: Stor succes

Der foreligger allerede en statusrapport fra Danske Skolelever, som baserer sig på mesterskabernes første to år. Og her er erfaringerne fra konsortiet positive:

"Overordnet set anser konsortiet afviklingen af år to som en stor succes", lyder det i rapporten.

DM i morgen: "Fedt at dyrke elevernes talenter"

Det fremgår, at der skete en markant stigning i antallet af deltagere fra mesterskabets første år til det andet. Således deltog 1.638 i skoleåret i 2016/17, mens der året efter var 5.531 deltagere.

I år har næsten 10.000 elever deltaget. 

Det overordnede formål med DM i Fagene er at "udfolde folkeskolens fag med afsæt i Fælles mål, demonstrere varierede læringsformer og giver eleverne mulighed for at vise deres talenter i fagene og konkurrere på forskellige faglige niveauer".

Læs mere

Læs statusrapporten efter sidste års DM ifagene

Powered by Labrador CMS