Klovn er jeg, synger de 35 børn, mens de marcherer rundt i tre sammenhængende 'haler'. De er samlet i et stort klasseværelse, hvor de få borde og stole er stillet helt ind til væggen. Lærer Boline Haastrup sidder ved klaveret, Jakob Bonfils har grebet guitaren, og Mille Frohn og Emilie Klubien synger for, mens børnene marcherer og ved lige nøjagtig, hvornår i sangen marchen skal gå i stå. Bagefter sætter børnene sig i rundkreds på gulvet og prøver at komme på ord med K. Kuffert, køleskab, kommode og klonk.

'Ja, klonk er helt sikkert et K-ord, men hvad er det?' 'Det er bare et ord, jeg har set i Cartoon Network', lyder forklaringen.

Så er det tid til at 'gå på K'. Boline Haastrup skriver et K på tavlen, og børnene øver bevægelsen sammen med hende. Først streg ned, så et hop og så skråt ind og skråt ud. Hver lærer går med en gruppe børn hen i et hjørne og tegner et kæmpe-K på gulvet med rødt tovværk, og så skiftes børnene til at balancere på linen, forlæns eller baglæns efter skriveretningen, alt imens de siger K-ord.

'Sproget er ikke noget stort problem, og jeg tror ikke, børnene tænker over, hvilke lande de andre kommer fra. Men der vil selvfølgelig være nogle begreber, de ikke har, nogle historier, de ikke har fået læst. Det gælder mange børn her fra området - også de danske - at de ikke kommer ret meget ud og oplever. De henter det meste fra fjernsynet', siger Boline Haastrup, der søgte job på Frederikssundsvejens Skole som nyuddannet i 1998. Fra starten meldte hun, at hun gerne ville være klasselærer i en 1. klasse fra i år, og derfor havde hun timer med sproglig opmærksomhed i den ene af de to børnehaveklasser, der var sidste år - tilfældigvis den, hvor de seks danske børn gik. Men så kom der et klart krav fra skoleforvaltningen om, at de to børnehaveklasser skulle bevare kontakten fremover i skoleforløbet for at sikre, at de tosprogede børn ikke blev isoleret.

'Derfor besluttede vi, at vi lige så godt kunne udnytte ressourcerne ved at slå klasserne helt sammen. En ekstra lærer i en klasse bliver nemt sådan en 'radiatorlærer'.'

Der er et team på seks lærere knyttet til den nu 35 børn store 1. klasse, og der er altid mindst tre lærere i klassen ad gangen. At der er lærertimer til det, skyldes dels en særlig bevilling til projektet, dels de ekstra ressourcer, som et stort antal tosprogede altid udløser i Københavns Kommune, og dels en bevidst prioritering af indskolingen på Frederikssundsvejens Skole.

Bunden med

'Det er vores mål at få \4bunden' med, når vi både leger, synger og går bogstaverne ind - og samtidig er vi så langt fremme med den læsetekst, der hører til hvert bogstav, at der også er udfordringer til de dygtigste. Og det er klart, at det ofte er nogle andre ord, de dygtigste nævner, når de skal finde på ord med K', siger Boline Haastrup. Omkring halvdelen af børnene har 'knækket koden' og kan læse nu - det gælder for eksempel også det ene barn i klassen, som stort set ikke taler dansk. Dansk er klassens fælles sprog, men den største sproggruppe er albansk, og der er en albansk lærer i teamet, Isni Memedi. Han er modersmålslærer om eftermiddagen, men i 1. klasse taler han dansk som de øvrige lærere.

Efter fælles morgentime fra klokken 8 til 10, hvor klassen arbejder med bogstaver og taler om dato, dagens vejrtegning, får oplæg til næste emne i matematik og andet, går klassen i tre gupper i de tre klasselokaler på gangen. Grupperne hedder tulipaner, solsikker og morgenfruer og er delt fortrinsvis efter sociale hensyn. En af grupperne er uden danske børn. Dagen slutter med en time, hvor børnene mere individuelt kan følge op på ting, de trænger til at styrke, eller kan hyggelæse i en bog.

'Dansk er fællessproget, og alle børn snakker med alle. Det ved vi, for vi har haft store problemer med, at børnene snakkede sammen inde i det store rum, som vi kalder amfiteatret. Så prøvede vi at lade dem bytte pladser - men de kunne sagtens snakke videre med de nye, de kom til at sidde ved siden af!' fortæller Mille Frohn.