"Jeg boede nærmest på biblioteket dengang og læste alt muligt. Der var ikke nogen bøger med brune karakterer i dengang, men jeg oplevede, at man kan identificere sig med det meste, for vi er alle mennesker" fortæller forfatter Kristina Aamand.

Ungdomsforfatter: Mine bøger kan give tværkulturel debat i undervisningen

Forfatter Kristina Aamand har selv nærmest boet på biblioteket som barn, fortæller hun. Hun giver her lærerne tips til, hvordan hendes bøger kan bruges i danskundervisningen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fredag den 18. januar mødtes dansklærere, børnebibliotekarer, forlagsfolk og andre litteraturinteresserede i Københavns Nordvestkvarter i anledning af IBBY - Selskabet for børnelitteraturs årlige statusseminar. Et af årets temaer var multikulturel litteratur, og bland andet derfor var det selverklærede omvandrende kultursammenstød Kristina Aamand på programmet for at give de fremmødte inspiration til, hvordan de kan bruge hendes forfatterskab i undervisningen.

Danskfaget har brug for multikulturelle fortællinger

"Min baggrund kan være indgangen til temaerne i bøgerne" erklærede hun, da hun indtog scenen på øverste etage i biblioteket på Rentemestervej. Og så gik hun i gang med at underholde tilhørerne om sin multikulturelle opvækst med en katolsk mor, en konservativ muslimsk stedfar og en overbevisning om at hun nok var kineser, for hun havde jo sort hår som pigen på den lokale kinagrill.

Identitet som tema

Barndomshjemmet var præget at religiøse konflikter i en grad, så Muhammed-krisen virkede som en mindre skærmydsel, fortæller Aamand til publikums latter. Og bøgerne blev hendes redning.

"Jeg boede nærmest på biblioteket dengang og læste alt muligt. Der var ikke nogen bøger med brune karakterer i dengang, men jeg oplevede, at man kan identificere sig med det meste, for vi er alle mennesker" siger Aamand.

"På samme måde håber jeg, at alle kan genkende sig selv i mine bøger, også selv om de ikke har samme hudfarve som hovedpersonen. Social kontrol er for eksempel ikke noget, der kun finder sted i indvandrerfamilier, det finder også sted på sociale medier. Så mit mål med mine bøger er også at vise, hvad der binder os sammen. Og så håber jeg, at mine bøger kan være grundlag for at arbejde med kulturbegrebet og vise, at kultur er menneskeskabt, organisk og fleksibelt. Den diskussion ser jeg gerne i klasseværelset."

Anmeldelse: Fin, nuanceret og dybtfølt roman

To engle på skulderen

Et andet tema, Kristina Aamand mener, man med fordel kan arbejde med i forhold til hendes forfatterskab er 'dobbelthed', som det blandt andet kommer til udtryk i bøgerne 'Halal' og 'Haram'.

"Jeg er vokset op med forestillingen om at man har en lille engel på hver skulder, en sort og en hvid. Den sorte skriver ens dårlige gerninger ned, og den hvide skriver de gode, og når man dør, skal den hvides liste helst være den længste" fortæller hun. Og det er jo på sin vis lidt ironisk, når nu hun i dag faktisk håber, at hendes bøger kan være med at afpolarisere debatten om indvandring og multikulturelitet.

Anmeldelse: Roman, som gør klog

 

"Jeg har også været debattør, og i alle de debatter, jeg har deltaget i, har jeg aldrig oplevet nogen sige 'Hmm, det kan du faktisk have ret i'. For det handler om konflikt og bastante holdninger" siger hun. "Jeg vil hellere aktivere empati midt i et ungdomsliv, der er præget af præstationsræs. Jeg vil have kærlighed, håb og forandring frem."

Og til sidst en opfordring til de undervisere, der skulle have lyst til at bruge hendes bøger i deres klasse: "I er virkelig velkomne til at kontakte mig, hvis I har spørgsmål til teksterne".