I dag lærer langt flere elever i 9. og 10. klasse at udtrykke sig klart mundtligt og skriftligt end for 22 år siden. Nutidens elever mener også, at de er bedre til at arbejde sammen med andre, til at arbejde selvstændigt og til ikke at give op for tidligt, når de skal løse svære opgaver.

Det fremgår af en undersøgelse blandt 724 elever fra 9. og 10. klasse i seks sønderjyske kommuner. Elevernes svar viser, at projektarbejdsformen er begyndt at virke, mener adjunkt Børge Koch, Haderslev Seminarium, der har foretaget undersøgelsen.

'Når vi lægger et større ansvar over på eleverne, bliver de både mere kreative og mere villige til at arbejde sammen', siger han.

Ved at sammenligne med en tilsvarende undersøgelse fra 1976 kan Børge Koch for eksempel se, at 28 procent af eleverne mener, at de 'i særdeles høj grad' udvikles til at tage ansvar for egne handlinger, mod tidligere kun syv procent. I kategorien 'i ret høj grad' er tallet steget fra 27 til 46 procent.

'Nu har politikere og presse i mange år fortalt os, at det ikke går så godt med de boglige fag i folkeskolen, men flere elever synes altså, at de får mere ud af at gå i skole, end for 22 år siden', siger Børge Koch.

Han har også spurgt dem, hvor vigtige de enkelte fag er. Næsten alle synes, at boglige fag som dansk, matematik, engelsk og tysk enten er særdeles vigtige eller vigtige, så her er der ikke de store udsving i forhold til undersøgelsen fra 1976.

Det er der til gengæld i valgfaget fransk, der havde høj status hos over halvdelen af eleverne for 22 år siden. I dag mener kun hver femte elev, at det er et vigtigt fag.

'I disse EU-tider burde fransk have større bevågenhed, men i nogle kommuner skal eleverne hen på en anden skole for at få undervisning, fordi der skal spares på valgfagene. Det kan afholde nogle fra at vælge det', vurderer Børge Koch.

Et spejl på samfundet

Også geografi betyder mindre for eleverne. Det kan hænge sammen med, at de først får faget senere i skoleforløbet. I 1976 havde de geografi fra 4. klasse.

'I den alder er eleverne meget nysgerrige. Senere ved de, at de kan trække de informationer, de har brug for om et land, ud af Internettet', lyder Børge Kochs bud.

I andre fag kan man spejle elevernes holdning i samfundets udvikling. Det er faldet i håndarbejde et eksempel på.

'De unge ser ikke længere deres mødre strikke varme sweatere. De køber familiens vintertøj'.

Mange køber også færdiglavede retter, så børnene ser heller ikke deres forældre lave mad. Når interessen for husgerning alligevel er næsten intakt, mener Børge Koch, at det hænger sammen med den økologiske bølge.

'Debatten om den mad, vi putter i munden, smitter af på eleverne, som derfor vurderer husgerning meget højt i forhold til andre praktiske fag. På samme måde kan diskussionen om indvandrerne være grunden til, at interessen for kristendomskundskab næsten er fordoblet. Eleverne synes, det er vigtigt med et holdepunkt i en verden med flere åndsretninger'.

Den stigende interesse for tekstbehandling og teknologi giver sig selv, i og med at eleverne er omgivet af langt mere teknisk udstyr end tidligere. Det er også i det lys, at den øgede interesse for filmkundskab skal ses.

'Vi har flere tv-kanaler at vælge imellem og får dermed flere billeder ind i vores dagligstuer end for 20 år siden. Samtidig diskuterer vi, hvordan billeder fra krige og naturkatastrofer påvirker børn. Det vil nogle børn gerne vide mere om, mens andre selv vil arbejde med medier'.

Elever lader sig reparere

Som adjunkt i idræt synes Børge Koch, at det er bedrøveligt, at idræt har mistet status. Især set i lyset af, at over 70 procent af eleverne i undersøgelsen svarer ja til, at de har eller har haft besvær med deres rygge.

'Jeg har spurgt, om de selv kan gøre noget, men de fleste har affundet sig med problemet. De mener åbenbart, at de kan lade sig reparere, hvis smerterne bliver så voldsomme, at de ikke er til at holde ud. Det kan blive rigtig dyrt for vores sundhedssystem', siger Børge Koch, der kalder sin rapport for 'Tag ryggen med i skole'. Rapporten kan rekvireres på Haderslev Seminarium.-Henrik Stanek er freelancejournalist