Folkeskolen.dk kunne tirsdag afsløre, at den nye læreruddannelse har skuffet, når det kommer til bekæmpelsen af uddannelsens massive frafald.

De nyeste frafaldstal viser, at et adgangskrav på 7 og optagelsessamtaler for alle med lavere gennemsnit ikke har haft nogen effekt på uddannelsens frafaldsudfordringer.

De landsdækkende frafaldsprocenter dækker imidlertid over markante forskelle mellem læreruddannelserne på landets seks professionshøjskoler.

Læreruddannelsen skuffer: Frafaldet er stadig tårnhøjt

Eksempelvis forlod 39,6 procent studiet før tid af den første årgang på den nuværende læreruddannelse på professionshøjskolen Absalon. Til sammenligning var det 27,6 procent, som ikke fuldførte lærerstudiet på en af Via's fire læreruddannelser.

(Artiklen fortsætter under tabellerne)

Absalon har kæmpet med det største frafald

Ifølge Centerchef på Absalon Stina Løvgreen Møllenbach kan der være flere årsager til, at Absalon har kæmpet med et højere frafald end de andre professionshøjskoler, men en af årsagerne er formentlig Absalons geografiske placering.

"Vi uddanner lærere til Region Sjælland, som er en region, der er kendetegnet ved at have et lavt uddannelsesniveau. Det betyder, at nogle af vores studerende kommer fra uddannelses-uvante hjem, og det kan være en medvirkende forklaring på, at vi ligger højt", siger hun.

Evaluering af læreruddannelsen: Kravene til studerende bør skærpes 

Den geografiske placering er dog ikke hele forklaringen, lyder det fra Stina Løvgreen Møllenbach. Absalons læreruddannelser er placeret i Roskilde og i Vordingborg, og særligt uddannelsen i Roskilde har tidligere været topscorer, når det gælder høje frafaldsprocenter.

"Det skyldtes især, at vi var i gang med at bygge et nyt campus. Så i en periode måtte de lærerstuderende tage deres uddannelser i blandt andet pavilloner, og det kunne virkelig ses på antallet af studerende, der faldt fra undervejs", fortæller Stina Løvgreen Møllenbach.

Det nye campus i Roskilde stod klar i august 2012, og det kan i høj grad ses på frafaldstallene. Ser man på frafaldet blandt de studerende, som her begyndte i sommeren 2012, var 28 procent væk efter 12 måneder. Året efter var frafaldet for den næste årgang efter år ét halveret.

Har mindsket frafaldet mest

Mens der samlet set ikke er nogen forbedring at spore i frafaldet på landsplan, kan Absalon glæde sig over at være den professionshøjskole, der har mindsket frafaldet mest under den nuværende læreruddannelse.

Bondo: Gør læreruddannelsen femårig

Sammenligner man frafaldsandelene på Absalons læreruddannelser i perioden fra 2006 og op til den nye læreruddannelse i 2013 med tiden efter den nye læreruddannelse, er der i gennemsnit næsten ni procentpoint færre studerende, der har forladt studiet inden for de første 12 måneder. Og efter år to er der sket en forbedring på seks procentpoint.

Absalon eksperimenterer med god undervisning

Stina Løvgreen Møllenbach fortæller, at de på Absalon på en række områder er glade for den nuværende læreruddannelse.

"Vi er især glade for, at de studerendes praktik er styrket, og at man som noget nyt indførte en større praksistilknytning. Det er noget, vi har arbejdet rigtigt meget med", fortæller hun og tilføjer, at læreruddannelsen dog stadig kæmper med at øge antallet af timer, som de studerende lægger i studiet.

Som led i at sikre, at uddannelsen kommer tættere på skolevirkeligheden, har man på Absalon udviklet noget, de kalder for innovationslaboratorier hvert forår på alle uddannelsens fag.

"Det er et supplement til praktikken, og det handler om, at vi gennemfører forløb med folkeskoler i vores område. Det kan eksempelvis være vores matematikhold, der knyttes til 4.b på en skole i området. Vores underviser planlægger så et forløb sammen med 4.b's matematiklærer, som de studerende så gennemfører", fortæller hun.

Fem-årig læreruddannelse kan have lange udsigter: Radikale foreslår 2030-plan

Forløbene foregår typisk ude på folkeskolerne, men eleverne kan også komme på besøg på campus.

"Det er en kæmpe styrke ved den nuværende læreruddannelse. Det giver os mulighed for at eksperimentere i forhold til at finde ud af, hvad den gode undervisning er i praksis. Det er derfor, vi kalder det for innovationslaboratorier. Vi vil gerne udvikle undervisningen, og det vil vi gøre til kernen i god læreruddannelse. Det giver simpelthen så interessante tiltag, og det skaber et fælles referencepunkt for hele holdet", siger hun.

Via UC: De studerende er blevet mere usikre

I den anden ende af frafaldskalaen ligger Via UC's læreruddannelser. Hvor 24,1 havde forladt en af Absalons læreruddannelser efter et år i perioden inden den nye læreruddannelse, var Vias frafaldsprocent på 13 procent.

Uddannelsesleder på Vias læreruddannelser Elsebeth Jensen fortæller, at Via længe har haft et stort fokus på frafaldet.

"Vi har forsøgt at arbejde meget systematisk i forhold til at nedbringe frafaldet. Overordnet kan man sige, at man kan se på de studerende, hvordan uddannelsen er sat sammen og hvad det er for et job, de studerende kommer ud i. Vi kigger naturligvis meget på de to første faktorer", fortæller hun.

Lærerstuderende: For mange kommer for let igennem 

Ifølge Elsebeth Jensen er det blandt andet vigtigt at være opmærksom på, at de studerende ændrer sig i takt med samfundet, og derfor skal uddannelsen løbende forsøge at tilpasse sig de studerendes behov.

"Vi oplever, at de studerende i dag er mere usikre, og derfor er det vigtigt, at vi stilladserer de studerende, når de kommer ind på studiet. Det handler om, at vi på første årgang faciliterer, at de kommer ind i et forpligtende fællesskab, så de får en fornemmelse af, at det er vigtigt, at de er her", siger hun.

Overvejer mødepligt på læreruddannelsen

Via har læreruddannelser på fire forskellige lokalafdelinger. Vias campus i Silkeborg har indført mødepligt på læreruddannelsen, og det har været en stor succes, fortæller Elsebeth Jensen.

"Det overvejer vi at indføre på alle vores fire steder. Nogle forstår måske mødepligt som en slags tvangsforestilling, men det signalerer også, at vi tager det alvorligt, om du kommer, og vi følger op på det, hvis du er fraværende", siger hun.

Frafald på læreruddannelsen: Via indfører samtaler for alle 

Vias afdeling i Aarhus valgte tilbage i 2016 også at tilbyde samtaler til ansøgere med et karaktergennemsnit på over 7. Ideen var at sikre, at flere af de studerende, som får direkte adgang til læreruddannelse, har taget mere stilling til, om lærerfaget er noget for dem.

Tiltaget blev dog ikke nogen succes. Der var nemlig ingen, der valgte at tage imod tilbuddet, fortæller Elsebeth Jensen.

Glade for adgangskrav og optagelsessamtaler

Både Stina Løvgreen Møllenbach og Elsebeth Jensen fortæller, at de er glade for det adgangskrav, der blev indført med den nye læreruddannelse, selvom frafaldet på landsplan ikke er faldet.

"Det højner både uddannelsens og lærerfagets prestige", siger Elsebeth Jensen.

På Absalon hæfter Stina Løvgreen Møllenbach sig ved, at de studerende, som optages via optagelsessamtaler er mere afklarede og motiverede, når de begynder på lærerstudiet.

Tre år i træk: Det halter med fagfagligheden på læreruddannelsen

Forkvinde for de lærerstuderende Jenny Maria Jørgensen foreslog tirsdag, at alle studerende fremover skal igennem optagelsessamtaler.

"Den ide kunne vi godt støtte. Optagelsessamtalerne har en positiv effekt på fastholdelsen og motivationen, men vi er virkelig udfordret på økonomien, så det vil kræve, at der politisk afsættes midler til dette", fortæller Stina Løvgreen Møllenbach.

Studerende: Gør nu læreruddannelsen til et fuldtidsstudie