Debat
3   13

Taletursbamsen Dumbo - hvorfor Dumbo er en meddeltager, når vi laver udforskende dialog i klasserummet

En guide til at implementere tøjdyret i en dialog- og begrebsudforskende undervisningssammenhæng på tværs af fagene. En reportage fra Sct. Albani Skole, Odense.

Det er Johanne, som har opdaget det. Efter filosofisession på Sct. Albani skole har hun spurgt om hun måtte holde Dumbo og selvfølgelig må hun det, men hun kommer straks tilbage med Dumbo, der noget, som jeg absolut må se. De unge mennesker fra 5A stimler sammen omkring Johanne og mig og hun viser mig såret, nænsomt trækker hun ud i rygskinnet og blotter den skrøbelig syning, som Made in China er gjort af - Dumbo er såret.

Artiklen fortsætter under banneret

Og på en måde er det en forlængelse af filosofisessionen for ideerne vælder op hos børnene, noget må gøres! Jesper har hørt om et tøjdyrshospital, han mener, at det ligger på SDU, "et sted ligesom et hospital, men for tøjdyr”. 

Men kan få skræmmer af livet og når man er et tøjdyr, der rejser i en taske og mellem børns ivrige og tryghedssøgende hænder og sommetider flyver gennem luften, når taleturen bliver delt mellem børnene, kan det ske, at man får en fysisk skræmme. Og så hjælper det i øvrigt ikke på skrøbeligheden, når man er Made in China. 

Dumbo er en taletursbamse! Dumbo er den bamse, som børnene ser hen mod, når en af de andre børn holder Dumbo, for den der holder Dumbo er også den der har ordet, når vi i fællesskab går på opdagelsesrejse i alverdens filosofiske temaer, såsom mening, sandhed, tid, personlig identitet, ingenting og mere fagnære begreber som tal, sandsynlighed, metode, værktøj, natur og meget mere. Og selvom Dumbo mest gør sig bemærket, når han skifter hænder og bliver en smule usynlig, når et barn tager ordet, så er Dumbo hele tiden synlig i måden vi interagerer på. Flere af eleverne hilser rituelt og omsorgsfuldt, når han kommer op af tasken og de siger ofte modvilligt farvel og løber en smule afsted med ham, inden de kommer tilbage og afleverer ham med et smil, inden Dumbo igen klemmer sig ned i min skoletaske, for at begive sig på en rejse og en navneforandring, når han hilses velkommen som Filofant på en ny skole i Odense. 

Men Dumbo gør sig også bemærket ved den måde, som han tiltrækker elevernes blikke, når facilitatoren holder Dumbo op over hovedet og derved kalder opmærksomheden til sig. Facilitatoren har nemlig et nyt spørgsmål til dagens filosofisession, for hvad er retfærdighed egentlig? Nu har vi jo delt hindbærsnitten mellem Sofie, Jacob og Achmed, og vi har talt om venskab, fordeling, retfærdighed og dejlige, dejlige kager, men hvad tænker børnene egentlig om dette begreb. Fem hænder kommer op, men Dumbo nedtoner kort taleiveren, da facilitatoren lader hånden og dermed Dumbo falde en smule, for børnene bliver bedt om at drøfte deres ideer med deres sidemakker i hesteskoformen. I mens børnene taler sammen bevæger facilitatoren sig omkring med Dumbo, lytter og spørger ind til hvad et eller flere af sidemakkerparrene taler om - Dumbo lytter til mange spændende tanker - inden han igen bliver løftet i vejret, og inviterer børnene til at dele deres tanker med hele klassen. Otte hænder kommer straks i vejret, og så er det, at Dumbo tager sin næste flyvetur og bliver grebet af Emma som tager ordet, inden hun giver Dumbo videre til Jonas, for Jonas har med to fingre markeret, at han har en kommentar til Emmas udsagn. Sådan rejser Dumbo rundt i hesteskosformen, og en dag, som i dag, hvor det går rigtig godt, så har alle børnene nået at holde Dumbo - måske Dumbo snart skulle vaskes…

Når noget har betydning for os kan vi blandt andet markere det med et unikt navn. Dumbo har mange navne. Jeg kalder ham blot ’taletursbamsen’, for som en lidt tøjdyrskølig voksen, ser jeg ham mest som en funktion, der guider børnenes opmærksomhed, både som talere og lyttere. Sommetider kan Dumbo være en (1) metataledyrsbamse, for vi taler f.eks. også om hvordan vi lytter - hvordan vi fysisk og mentalt kan sætte os selv i stand til at lytte. Og her rejser Dumbo også rundt mellem hænderne, når vi taler om det i fællesskabet og det er bestemt ikke sikkert, at det er ens for alle, men det er næsten sikkert, at det åbner op for et nyt perspektiv, som hidtil var en smule uset, når børnene deler deres temmelig forskellige ideer og betragtninger. Dumbo er også en (2) udvekslingsbamse, for når man holder Dumbo i hænderne, så er det samtidig en invitation til at gøre prøve på sine tanker og de antagelser, argumenter og den underlæggende begrebsforståelse, som ofte ligger en smule hengemt, men kan spørges frem. De fleste mennesker starter ved konklusionen. Dumbo er også en (3) interaktionsbamse for når vi giver Dumbo videre, så markerer vi at vi overlader ordet til den næste, enten fordi de gerne vil bidrage med en ny tanke eller fordi de gerne vil kommentere på noget, der allerede er blevet sagt. Dumbo er en (4) tryghedsbamse for selvom ens bidrag ikke mødes med rigtig og forkert, gæt-hvad-læreren-tænker eller forskellige konkurrenceiscenesættende parameter, så kan det alligevel være en smule utrygt at tage ordet foran alle, men heldigvis kan Dumbo hvile i hænderne, den kan trykkes, aes og vendes og drejes, hvis den lidt urolige krop søger tryghed. Elevernes måde at håndtere Dumbo på fortæller os i det hele taget, hvordan de har det med situationen. At kaste bamsen fra sig på gulvet er en måde at sige ”nej tak” på, og det hænder også, at eleverne kommunikerer på denne måde. Og Dumbo er et (5) fysisk opmærksomhedspunkt, for Dumbo befinder sig altid der hvor ordet er givet frit og på den måde fungerer han som en fysisk markering, som guider de unge menneskers opmærksomhed.

Når vi iscenesætter den udforskende dialog gør vi det ud fra en rammesætning; eleverne sidder i en hesteskoform, lege og stimulus er integreret i en bestemt rækkefølge med en progression for øje. Vi bruger bestemte spørge- og faciliteringsteknikker, men selvom man ikke bedriver Filosofi i skolen som koncept, så er Dumbo alligevel en god rejsepartner i enhver dialogbaseret undervisningssammenhæng, hvorfor han også snart skal forbi et dyrehospital.

 

Reportagen er blevet til i forbindelse med et uafhængigt projekt på Sct. Albani Skolen, Odense, hvor undertegnet og partner har integreret en filosofisk dialogform i dansk- og matematikfaget under navnet Tankespirerne. Projektet er udsprunget af det større pilotprojekt Filosofi i skolen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.307 andre er allerede tilmeldt