Samfundsfag
0   33

Skolevalget er udskrevet - elever fører valgkamp de næste uger

Statsministeren har udskrevet skolevalg. Det foregår 31. januar 2019, og omkring 78.000 elever er tilmeldt. På Uglegårdsskolen i Solrød kommer ungdomspartierne ud til valgmøde et par dage før. Godt og aktuelt projekt, mener samfundsfagslærer.

"Det bliver en god optakt - også til det senere folketingsvalg i år - at få ungdomspartierne på besøg. Det bliver meget autentisk. Når man tilmelder sig skolevalg, kan man bede om at få ungdomspartierne ud til valgmøde, og det er en god måde at få eleverne i 8. og 9. klasse motiveret på", siger Christian Jensen, der underviser i samfundsfag, historie, kristendom og valgfaget Medborgerskab i 7. klasse på Uglegårdsskolen i Solrød.

Eleverne i 8. klasse skal arbejde med skolevalget, diskutere hvad en mærkesag er, tale om holdninger og ideologier i ugerne her op til skolevalget. 9. klasserne på skolen har arbejdet med det repræsentative demokrati, folketingsvalg og partierne sidste år, så de vil bare deltage i selve valghandlingen torsdag den 31. januar.

Valgnat på skolen

"Det er spændende for eleverne at høre repræsentanterne fra ungdomspartierne. De har mere kant end partierne har. Men hele skolevalget er et godt projekt - alene det at statsministeren fra Statsministeriet udskriver skolevalget, og når vi i år oven i købet skal have et folketingsvalg, så bliver det meget realistisk. Jeg underviser på vores verdensklasselinje, og vi har allerede nu besluttet, at vi vil holde en stor valgnat, når vi får folketingsvalg", siger Christian Jensen.

Artiklen fortsætter under banneret

Skolen har haft kommentator og forfatter Noa Redington på besøg i november for at fortælle eleverne om situationen i dansk politik. Her forklarede han, at valgemnerne for folketingsvalget bliver flygtninge/indvandrere, ældre og sundhedspolitik.

"Politik er svært at forholde sig til for nogle af eleverne i 8. klasse. Sidste gang fortalte flere efter skolevalget, at de nok havde stemt på "det forkerte parti", men nu var de blevet klogere. I 9. klasse er de meget mere afklarede. Men jeg synes, de unge interesserer sig meget for samfundet - især verdenspolitik, hvad Trump foretager sig og hele klimaproblematikken", siger Christian Jensen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen opfordrer i en video eleverne til at lytte efter, hvad andre mener især dem, de er uenige med, vælge mærkesager og diskutere det på skolerne.

Skolevalg 2019 sender 24 mærkesager ud til de tilmeldte skoler. Dem skal eleverne orientere sig i og udvælge tre som deres mærkesager. Skolen skal også udnævne en valgansvarlig - ofte skolelederen - og en valgkontrollant - ofte en samfundsfagslærer plus opstille stemmeboks og valgurne til stemmesedlerne på skolevalgsdagen.

www.skolevalg.dk kan man finde lærervejledninger og materiale til arbejdet.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.306 andre er allerede tilmeldt