Blog
20   58

Hvornår er ledelse "tæt på"?

Abonner på nyt om Martin Eriksen - tanker fra en skoleleder i dit personlige nyhedsbrev.


Jeg bliver altid nysgerrig, når vi forsøger at beskrive en tilstand, vi gerne vil opnå. For det første hvorfor er behovet for denne tilstand opstået og dernæst hvad menes der helt konkret. I dette tilfælde: hvad er ”tæt på”? Og giver det mere mening at snakke om ”tæt nok på”?

Inspireret af et indlæg fra Henning Nielsen den 9. januar (se link nederst) vil jeg her forsøge at beskrive nogle dilemmaer omkring ledelse ”tæt på”.

Når jeg ønsker at tage emnet op, er det ikke kun fordi Henning Nielsen nævner det i sit indlæg. Jeg har hørt begrebet mange gange før – nogle gange som ønsker fra forvaltningen og andre gange fra ansatte. Og ofte er det et spørgsmål, jeg har stillet mig selv: bedriver jeg ledelse tæt på?

Artiklen fortsætter under banneret

Jeg mener, at alting altid kan være anderledes. Dvs. at vi træffer nogle valg i vores virke, velvidende at vi kunne have truffet andre valg. De valg vi træffer fører til et resultat, en påvirkning, en forandring osv. Det kan vi forholde os til. De valg, vi ikke foretog, ved vi ikke hvad ville have ført til.

Når jeg skal tænke om vi grundlæggende gør det godt nok, så må den ultimative ”rettevejledning” være formålsparagraffen i folkeskoleloven. Formålsparagraffen nævner faktisk ikke, at det er en større succes at eleverne scorer højere karakterer og trives bedre end hvis de ikke gør, men det må ligge implicit i forståelsen – at eleverne, der skal klare sig i samfundet, kan klare sig bedre, hvis de har flere valgmuligheder og i øvrigt har det godt!

Derfor ser jeg os ansatte i folkeskolen som redskaber til at hjælpe eleverne. Firkantet sagt skal lærere/pædagoger hjælpe eleverne til at opnå disse mål og ligeså firkantet sagt, skal ledere hjælpe lærere og pædagoger med at hjælpe eleverne.

Så hvordan hjælper ledelser skolens medarbejdere bedst muligt? Der er mange aspekter og ét af disse er ”ledelse tæt på”.

Tæt på hvem?

En påstand som jeg har hørt tit, og som sagtens kan være sand, er at lederne er for langt fra undervisningen. Lederne ved ikke hvad der foregår i klasserne og ved ikke hvordan det er at undervise under lov 409 og den seneste reform. Her forstås det, at ledelse tæt på, er tæt på eleverne.

Hvis præmissen er, at der kun er 24 timer i døgnet og man vil acceptere, at ledere ikke fast skal arbejde f.eks. 50 timer om ugen, så må valget fra ledelsen om at være tæt på eleverne nødvendigvis føre til nogle fravalg. Og det er nok her mange, og i hvert fald jeg selv, kommer til at kæmpe nogle indre kampe. For hvad er det jeg vil prioritere? Hvad giver mest mening for skolen, dvs. for eleverne og de ansatte, men også hvad giver mening for den organisation, jeg er en del af? Jeg kan jo ikke bare fravælge de skal-opgaver andre har givet mig.

Mit regnestykke bliver derfor med alle de plusser og minusser jeg kan få øje. Det er jo også et regnestykke, som løbende bliver ændret – fordi forholdene ændrer sig. Nogle gange bliver jeg nødt til at prioritere at være virkelig tæt på, f.eks. tage en gårdvagt, som andre ikke kunne tage og andre gange er jeg til møder på forvaltningen halve og hele dage.

Samfundets forventninger?

Jeg synes det er et stærkt signal, når jeg ser den daglige leder af Brugsen sidde ved kassen eller fylde varer på plads. Jeg tænker, at det handler om være tæt på. At møde sine kunder, kende butikken og bedre kunne forstå behovene. Omvendt kan jeg også argumentere, at ledelse handler om at have løst dette et andet sted – at ledelse skal sørge for at der ikke mangler folk til at fylde på hylderne eller til at sidde ved kassen. Så flytter ledelsen sig længere væk fra kunderne. Hvad gør det ved kvaliteten? Er det ”langt væk”, men ”tæt nok” at have nogle systemer, som sikrer at kunderne får opfyldt deres behov?

Som leder i det offentlige er der ikke ensartede krav til opgaveløsningen over hele landet. Skolerne er forskellige med de kulturer, traditioner, vaner, muligheder og problematikker der altid er. Derfor er det ikke nødvendigvis det samme ledelser skal fokusere på og være gode til hele tiden. Vil det være i orden at forvente, at den professionelle vurdering af hvad der er tæt nok og godt nok ligger hos ledelsen? Og kan man ikke sige det er uanstændigt, at bede lærere, som har travlt nok, om at bruge tid på at tænke ledelse?

Nærværende ledelse

Jeg kan sagtens forstå et behov hos personalet om at have ledelsen tæt på. Om vi skal være så tætte, at vi kender eleverne godt (nok), kan jeg også se flere argumenter for og imod – igen med udgangspunkt i valg/fravalgsproblematikken.

Men hvis vi erstatter ledelse tæt på med begrebet nærværende ledelse, vil det så ikke være en ordentlig løsning? En løsning, hvor elever, medarbejdere, forældre, forvaltning etc. er sikre på at man bliver mødt, set, anerkendt, lyttet til og dermed givet indflydelse på skolens udvikling og også sikrer at den enkelte leder har et spillerum til at træffe valg og fravalg?

Jeg synes skolens ansatte har krav på nærværende ledelse. Ikke kun nogle, som er fysisk tilgængelige, men i mindst lige stor grad nogle, som ”er der”, når man har tid sammen. Ledere, som har sat sig ind i tingene, giver plads, lytter, følger op – ledere, som stiller spørgsmål, er nysgerrige, udfordrende og støttende. Hvis man har sådanne ledere, er det så vigtigt, at de også kender eleverne godt?

Hvad synes du?

Jeg har stillet nogle spørgsmål i mit indlæg – spørgsmål, som jeg oprigtigt ikke har svarene til. Jeg træffer også nogle valg i mit virke, som selvfølgelig også betyder nogle fravalg. Jeg ønskede at blive leder i sin tid fordi jeg udviklede interesse for det at arbejde med organisationer. Det tror jeg også præger min praksis i dag. Jeg føler mig ikke tæt på eleverne i den forståelse en lærer gør, men har prioriteret at være tæt på personalet. Jeg tror på, at mit valg giver nogle gode svar på nogle af de udfordringer der er eller ellers ville være på skolen, men mit valg åbner også op for andre problematikker – det kan jeg nok ikke sige mig fri for.

Jeg vil rigtig gerne høre jeres bud – hvornår oplever i ledelse ”tæt på” og hvad er fordele og ulemper ved forskellige modeller?

Link til Henning Nielsens indlæg: https://www.folkeskolen.dk/650047/naar-skolepolitik-er-magt-spin-og-forretningshemmeligheder#650214


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ