Skole-hjem samarbejdet

Det vigtige partnerskab – uden indflydelse på valg af partner

Af. Cand. Mag i Pædagogik og socialpædagog Trine Oxvig

Kære forældre,

Det kan godt være, at du kan tage dig selv i at kigge på ham eller hende, du har valgt at dele kreditforeningslån, morgenkaffe og måske endda avis med og tænke ’Det var dog irriterende som han slubrer sin kaffe’ eller ’Jeg har ikke lukket et øje på grund af hendes snorken’. Men der er nok alligevel gode grunde til, at I har valgt hinanden. Måske ligefrem kærlighed!?

Når dit barn starter i skole, skal du til at indgå i et andet vigtigt partnerskab, som du ikke selv har valgt. Som efterhånden rutineret forælder til skolesøgende børn på 17. år og som tidligere børnehaveklasseleder gennem 10 år, har jeg været igennem mange forskellige partnerskaber mellem skole og hjem. Med en allegori partnerskaber der tilsammen udgør et kæmpestort og spraglet kludetæppe af forskellig og svingende kvalitet.

Mange partnerskaber har været utrolig berigende, nogle har været mere gnidningsfrie end andre mens atter andre har krævet særligt velovervejede tilgange og et særligt blik for bjælken i eget øje frem for i næstens.

Ingen har dog været så udfordrende, som jeg med en 6 årigs blik, husker mine forældres partnerskab med min gamle børnehaveklasseleder, Birthe, som altid var stram i betrækket med knold i nakken og særligt da hun sad der i vores sofa i 1977 (ja, det var dengang der var tid til skole-hjem samtaler i hjemmet) med mundvigene nedad, ål i de protesefarvede strømper, skotskternet nederdel og praktiske og brune snøresko, mens hun med alvorlig mine sagde: ’Det går slet, slet ikke med Trine i skolen. Hun er alt for umoden’.

Det partnerskab, du indgår i med dine børns lærere er måske nok et af de vigtigste og mest betydningsfulde partnerskaber i dit forældreskab. Det har nemlig stor betydning for dit barns skolegang, trivsel, læring, udvikling og skoleglæde.

Derfor må vi, som i alle livets forhold, gøre os umage, når vi samarbejder og kommunikerer og nøje overveje HVAD vi kommunikerer med vores partnere om i skolen.

Vid, at dine ikke selvvalgte partnere, nemlig dit barns lærere, gør deres ypperste i skoletiden og faktisk er uddannede til deres virke.

Vid, at de ser dit barn i en anden kontekst, end du gør derhjemme.

Vid, at nogles børn (altså selvfølgelig ikke dine!) faktisk kan udvise en anden adfærd i klasselokalet eller i frikvarteret end du ser derhjemme torsdag eftermiddag og aften.

Vid, at der altid er mange perspektiver på skoleoplevelser og at dit ellers utrolig kvikke og observante barn ikke ser alt. For det er der jo ret beset ingen, der gør, vel?

Vid, at du kommer langt med at være oprigtig nysgerrig og interesseret, når du kommunikerer med dine partnere på intra om relevante henvendelser.

Vid, at dine partnere i skolen allerede har overvejet hvor dit barn er placeret i klassen, selvom du måske blev noget stram i betrækket, da du så din Josefine var placeret ved ham, du var sikker på var klassens uromager og måtte til tasterne på Intra.

Vid, at der på ForældreIntra årligt sendes mere end 150 millioner beskeder mellem dig og dine partnere i skolen. Opgaverne i skolen er så differentierede og omfangsrige, at det er fordelagtigt for jeres partnerskab, at overveje væsentligheden og relevansen af din besked til dine partnere i skolen om at Amalie altså ikke kan lide at sidde ved siden af Noah.

Vid at lærernes forberedelsestid er så begrænset, at de indimellem skal vælge mellem at forberede deres undervisning eller svare på beskeder om hvorvidt dit barns regnjakke er glemt på en tur eller at du lige kommer over i klassen med madpakken.

Vid, at skolehistorier I udveksler henover middagsbordet og din (måske indimellem knap så positive) udtrykte holdning til dine partnere i skolen eller dit barns klassekammerater for den sags skyld, ikke nødvendigvis er ligeså let fordøjelige for dit barn, som den risengrødspølse du måske (som jeg) har måttet ty til nogle gange i december i et travlt hverdagsliv.

Vid, at dit barn udover en tung skoletaske, skal bære de historier, I udveksler om skolen, med sig over i skolen hver dag.

Vid, at dine partnere i skolen også har brug for at høre de gode historier.

Kære lærere,

Vid, at jeres ikke selvvalgte partnere kender deres børn ret godt trods blinde vinkler;-)

Vid, at de er blandt dine vigtigste samarbejdspartnere og kan være en stor ressource i dit arbejde.

Vid, at Claras mor har gode intentioner, når hun har input til hvordan man underviser i geometri på 3. årgang, men måske har brug for at blive forsikret om, at du styr på det.

Vid, at det bliver lettere med de mangfoldige partnerskaber, når I har blik for jeres partneres forskellige udgangspunkter.

Vid, at forældre også er en slags mennesker;-) De vil gerne bakke op om skolens og klassens liv, men du skal konkret fortælle dem hvordan de gør det og hvad deres rolle er.

Vid, at jeres partnere ikke har adgang til klassens fællesskab og i udgangspunktet primært har blik for deres eget barn, så I bliver nødt til at formidle skolens fællesskabsbårne og vægtige betydning for dem.

Vid, at det kan være svært for forældre at vide, hvordan de konkret skal handle på kollektive Intra beskeder som for eksempel: ’Der har igen været uro i musik. Tag en snak med jeres børn om det’.

Vid, at I ved at være proaktive i jeres forventninger til jeres partnere, øger muligheden for få forventningerne opfyldt.

Vid, at det kan være svært for forældre for 5. gang på samme uge at modtage besked om at Oscar igen har været oppe at slås og ikke formår at indgå i klasseundervisning.

Som Leonard Cohen så smukt sang i Anthem: ’There is a crack in everything. That’s how the light gets in’. Netop de små sprækker kan i bedste fald give os bidrag til at skabe modhistorier til de problemmættede fortællinger om Oscar.

Vid, at jeres partnere også har brug for at høre de gode historier.

Så kære partnere i skole-hjem samarbejdet,

Selvom I ikke har valgt hinanden og I indimellem måske synes at partnerskabets dans tager vel rigelig af jeres tid og måske ikke altid udføres med hverken særlig takt, ynde, rytme eller eksemplariske bevægelser, så udgør I tilsammen et fantastisk og solidt partnerskab.

Med den rette koreografi som veldefinerede, konkretiserede opgaver og afstemte forventninger og med tillid til, at I begge, på hver sin side af skolen, har kompetencer, kvalifikationer og interesse i, at skabe et rigt skoleliv sammen for dem, det hele drejer sig om, nemlig de små mennesker.

Og lad os så skrive endnu flere gode skolehistorier sammen.