Debat

Vil du, vil du, vil du, vil du, …

… vil du – deltage i en undersøgelse af, hvorledes tyskundervisning på de forskellige uddannelsesinstitutioner (grundskole, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser) kan videreudvikles – og hvordan overgangen mellem uddannelsestrinnene kan styrkes? Hvis ja, kan du roligt læse videre.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Behovsundersøgelse

En pilotprojektgruppe bestående af repræsentanter fra ovennævnte uddannelsesinstitutioner har i regi af det Nationale Center For Fremmedsprog iværksat et pilotprojekt, der som mål har at afdække, hvilke behov der er for kvalitetsudvikling og efteruddannelse af lærere/undervisere i forhold til en videreudvikling af tyskundervisningen på de respektive uddannelsesniveauer også set i forhold til et brobygningsperspektiv, hvor overgangsproblematik mellem uddannelserne belyses. 

For at få så kvalificeret et resultat som muligt at bygge videre på, er det nødvendigt, at så mange tyskundervisere som muligt deltager i undersøgelsen.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Klikker du dig ind på https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=2AGX2GHH1P1P deltager du i besvarelsen, der er anonym, og som tager 10 – 15 minutter. Besvarelsen skal være gennemført senest den 22. januar 2019.

Herpå bearbejder gruppen resultaterne, der vil danne grundlag for det videre arbejde med at afdække ovennævnte behov.

Del, del, del

Det er med andre ord af stor betydning for os som undervisere i tysk, at der gives så bredt et billede som muligt for behovet for videreudvikling af undervisernes muligheder og dermed for faget tysk i det hele taget. 

Alle opfordres til at deltage og til at videreformidle muligheden for deltagelse i undersøgelsen. Det kan bl.a. ske ved at videresende dette blogindlæg.

Yderligere information om det Nationale Center for Fremmedsprog kan læses i blogindlægget: ”NCFF på skinner”: https://www.folkeskolen.dk/648312/ncff-paa-skinner