Debat

Offensiv brug af undersøgelser

DLF bør tage fat

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Må det være tilladt at foreslå hovedstyrelsen at få foretaget et par undersøgelser, der formentlig kan understøtte foreningens politik?

1. En undersøgelse af effekten af afkortning af skoledagens længde via § 16b. Man kunne tage ti skoler, der har brugt lovens muligheder mest muligt, og ti skoler, der ikke har rørt skoledagenes længde overhovedet. De kunne så sammenlignes på udviklingen over de sidste tre-fire år på alle de parametre, der (evt. ved brug af aktindsigt) kan skaffes adgang til: Afgangskarakterer, sygefravær/pjækkeri, apv, trivselsmålinger etc. Tænk, hvis man med tørre tal kunne påvise, at skoler med afkortet undervisningstid faktisk udvikler sig bedre end skoler, der tonser på med verdens længste discountskoletid!

2. En undersøgelse af lærernes arbejdsbelastning på folkeskolerne og de private / frie skoler: Undervisningsmængde, klassestørrelser, forberedelsestid, inklusion, omfanget af bureaukrati (elevplaner, læringsplatforme, nationale test  etc.). Jeg er ret sikker på, en sådan undersøgelse vil vise, at folkeskolelærere er langt hårdere spændt for end privat- og friskolelærere.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget