Blog
0   8

Sammen om tidlig indsats i Silkeborg Kommune

Abonner på nyt om Nationalt Videncenter for Læsning i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

I Silkeborg Kommune samarbejder en bred vifte af fagprofessionelle om en tidlig indsats for at identificere og støtte børn i risiko for at udvikle sprog- og læsevanskeligheder. Nationalt Videncenter for Læsning interviewede kommunens læsekonsulent Lene Lerche Jørgensen og ledende tale-hørekonsulent Helle Kathrine Wrang Klinge om dette arbejde. Det blev til en snak om tidlig indsats, fra barnet er 4 måneder, til det forlader 2. klasse, da det er denne del af test- og opfølgningsprocessen, de er særligt involveret i.

I Silkeborg Kommune samarbejder sundhedsplejersker, pædagoger, lærere, tale-hørekonsulenter, tosprogskonsulenter, læsekonsulenter - ja, også bibliotekarerne og tandlægerne er med - om en målrettet og systematisk tidlig indsats for at identificere og støtte børn i risiko for at udvikle sprog- og læsevanskeligheder.

Sammen med den professionelles faglige vurdering er test og opfølgning på testresultater det helt centrale redskab, og alle kommunens børn, særligt børn i risikogrupper, følges tæt.

Selvom alle samarbejder om at sikre, at ingen børn med sprog- eller læsevanskeligheder overses, er det ikke ensbetydende med, at problemet kan elimineres. Det ser kommunens læsekonsulent Lene Lerche Jørgensen og ledende tale-hørekonsulent Helle Kathrine Wrang Klinge som et udtryk for, at test identificerer problemet, men ikke løser det. For dem er det væsentligste derfor, at der handles på de konkrete data, som testene genererer.

Centeret mødte dem for at høre mere om dette arbejde. Det blev til en snak om tidlig indsats, fra barnet er 4 måneder, til det forlader 2. klasse, da det er denne del af test- og opfølgningsprocessen, de er særligt involveret i. 

Artiklen fortsætter under banneret

Opmærksomhed på sprog i barnets første år

- Når barnet er 4-6 måneder gammelt, og sundhedsplejersken kommer på besøg, spørger hun altid til forældrenes uddannelse og eventuelle læse- og skrivevanskeligheder, lægger Helle Kathrine Wrang Klinge ud. Det er nemlig faktorer, der kan sige noget om, om det lille barn er i såkaldte risikogrupper.

Hvis sundhedsplejersken finder grundlag for det, tilbyder hun familien en såkaldt Sproggave. Det er et sprogstimulerende materiale, der blandt andet indeholder legetøj, vejledning og bøger. Forældrene modtager Sproggaven første gang, når deres barn er 8 måneder, anden gang, når det er 2 år og tredje gang, når det er 3 år gammelt. 2-års Sproggaven henter forældrene selv på biblioteket – og hvis de glemmer det, kan de få den, når de kommer på besøg hos børnetandlægen.

Sprogvurdering og indsats i børnehaven

I børnehaven skal børn, efter dagtilbudslovens § 11, sprogvurderes, hvis de formodes at have behov for sprogstøtte, og i Silkeborg Kommune sprogvurderes alle tosprogede børn, og de 20 % etsprogede børn, der vurderes i risiko for at udvikle sprog- og læsevanskeligheder.

Til Sprogvurderingen anvender dagtilbuddene materialet Sprogvurdering 3-6, der er udviklet af Trygfondens Børneforskningscenter for Børne- og Socialministeriet.

- Hvis vurderingen viser, at barnet har behov for en særlig sprogindsats ved 3-års alderen, forklarer Helle Kathrine Wrang Klinge, udarbejder børnehaven en individuel handleplan for barnet, der involverer såvel pædagoger som forældre. Inden barnet starter i skolen, følger dagtilbuddet op med en ny sprogvurdering, og hvis den viser, at barnet stadig har brug for en særlig sprogstøtte, så sættes der på ny ind med en individuel handleplan.

Sprogvurdering og indsats ved skolestart

I Silkeborg Kommune sprogvurderes alle børnehaveklassebørn lige inden efterårsferien. For de elever, der placerer sig i særlig eller fokuseret indsats, iværksætter skolen en understøttende undervisning, samtidig med at forældrene rådgives om, hvordan de kan understøtte barnets sproglige udvikling i hjemmet.

Disse elever testes igen i foråret, og også her anvendes materialet Sprogvurdering 3-6. Lene Lerche Jørgensen forklarer:

- Kommunen har valgt at bruge det samme materiale, fordi det giver skolen mulighed for at sammenligne barnets resultater med de sprogvurderinger, der blev foretaget, da de gik i børnehave. På den måde understøttes samarbejdsfladen mellem dagtilbud og skole, og vi sikrer en rød tråd i såvel sproget om testen som de indsatser, der gøres på baggrund af testen.

Test og indsats i 1 og 2. klasse

I både 1. klasse og 2. klasse testes alle kommunens børn igen. Først med Ordlæseprøve 1, dernæst med Ordlæseprøve 2, der begge tester afkodning.

Testrapporten bliver, sammen med sprogvurderingen, der blev foretaget tilbage i dagtilbuddet og i 0. klasse, og sammen med eventuelle øvrige testresultater, såsom de nationale test i 2. klasse, taget op på en læsekonference i henholdsvis 1. og 2. klasse. Lene Lerche Jørgensen fortæller:

- Her deltager dansklæreren, læsevejlederen, en repræsentant fra skoleledelsen samt kommunens læsekonsulent, og sammen udarbejder de en plan for indsatsen. Hvis barnet fortsat har store udfordringer med afkodningen kan det være, at skolen beslutter, at gennemføre DVO-testen til identifikation af elever i risiko for ordblindhed.

Sammen om tidlig indsats i Silkeborg Kommune

Man kan indvende, at det store fokus på test og testresultater tager tid fra et andet og ligeså vigtigt pædagogisk arbejde i dagtilbuddet samt fra lærerens undervisning i klasseværelset. Dog er denne tid givet godt ud. Det mener både Lene Lerche Jørgensen og Helle Kathrine Wrang Klinge.

- Testene synliggør eventuelle sprog– og læsevanskeligheder, og de fagprofessionelle sikrer, at en målrettet indsats iværksættes, fortæller Helle Kathrine Wrang Klinge. Derved kommer alle børn sprogligt med og får det bedste ud af deres tid i såvel vuggestue, børnehave som skole. Dermed skabes de bedst mulige rammer for, at børnene kan udvikle deres sproglige kompetencer. De bliver ikke overset eller ladt alene.

En rød tråd i den tidlige indsats

For at testene resulterer i en positiv udvikling af børnenes sprog, er det vigtigt, at de forskellige fagprofessionelle samarbejder om dem, og at børnenes familie inddrages. Den røde tråd i den tidlige indsats er derfor central. Lene Lerche Jørgensen forklarer:

- Selvom testene gennemføres lokalt i dagtilbuddet og på skolerne, så diskuteres resultaterne i fora, hvor kommunens tale-hørekonsulenter, tosprogskonsulenter og læsekonsulenter også deltager. Forældrene inddrages i opfølgningen på testresultatet. Kommunens biblioteker støtter op ved at udlevere Sproggaver, finde og udstille bøger samt andre materialer til sprogstimulering, og børnetandlægerne kender også materialerne og har dem til udlevering, hvis familierne ikke får afhentet på biblioteket. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.956 andre er allerede tilmeldt

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.968 andre er allerede tilmeldt