Blog
2   1

Robusthed: se på Afrika

Abonner på nyt om Dannelse og bæredygtighed i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Mål 4 i Verdensmålene handler om kvalitet i uddannelse. Er det kvalitet, hvis børnene bliver stressede og deprimerede og mistrives? Måske kan vi lære af udviklingslandene?

Der kan være flere måder at bedømme kvalitet på. For nogle handler det om at få de rette kompetencer, så man kan klare sig senere i livet. For andre handler det om, at få adgang til skolen – især for piger. For mange handler det om, at komme igennem en skolegang, så du kan få et job og tjene penge. Verdensmål 4 om kvalitet i uddannelse handler om det hele. Både at der findes et kvalificeret læringsmiljø med kvalificerede og velmotiverede lærere, et elevcentreret læringssyn, inklusion og en relevant læseplan og et velfungerende og helhedsorienteret syn på læring, undervisning, ledelse, der gør hele skolen bæredygtig.

Flere med stress og mistrivsel

Artiklen fortsætter under banneret

I sidste nummer af fagbladet Folkeskolen, kunne man læse at stadig flere børn bliver stressede og deprimerede, simpelthen fordi de mistrives i skolen. Børn med angst og depression, trætte og ensomme børn, fylder mere og mere i det danske skolesystem. De er mindre modstandsdygtige, når de skal klare livets udfordringer. Robusthed og resiliens, som vi har arbejdet meget med indenfor uddannelse for bæredygtighed, er nu ved for alvor at slå igennem som en betegnelse, der prøver at forstå, hvad der skal til for at klare de udfordringer mange samfund står overfor i dag.

Følelsen af at stå alene, mangel på tillid til et fællesskab samtidig med at man ikke har et handleberedskab, der kan bruges når tvivlen råder, når der er usikkerhed og utydelighed omkring dig, når der ikke findes én håndfast løsning, har grebet mange børn og unge. Paradokset er, at skolen aldrig har været rigere i Danmark med masser af IT, kvalificerede lærere, veludstyrede klasselokaler og et rigt arsenal af udviklingsmuligheder. På trods af dette, udvikler vi alligevel børn og unge, der ikke er robuste nok, til at klare de udfordringer der stilles til dem i og efter skolen. Børnene og de unge falder tilsyneladende fra, når de søger svar på fremtidens udfordringer. Det gælder både i forhold til sig selv, de nære relationer de har til familie og venner, samt det fællesskab, som skolen prøver at tilbyde.

Men det er ikke skolens skyld

Årsagerne skal nok findes i de store fællesskaber, der også indbefatter de nationale og internationale fællesskaber, hvor tillid, samarbejde, rettigheder, lighed og ikke mindst omsorg, der her kunne kaldes solidaritet, er i konstant bevægelse og i mange tilfælde mod ringere kvalitet.

I oktober 2018 var jeg i Kenya, for at se hvor langt de er nået med deres nye skolereform, der blev sat i gang for nogle år siden. De starter med de mindre klasser og skal i det nye år januar 2019, hvor deres skoleår starter, gå videre med 4-6 klassetrin. Den nye reform er blandt andet begrundet i behovet for at styrke børnenes egne individuelle kompetencer og talenter. Kort sagt går man fra et indholdsstyret skolesystem til en kompetencestyret læseplan. Jamen, det er jo det samme vi har gjort i Danmark siden 90’erne, vil nogle mene. Hvis resultatet så bliver, at vi udvikler mindre robuste og flere individualister og ensomme børn, så er Kenya i samme situation som os – er de ikke?

Nej, lande som Kenya og mange andre afrikanske lande har en stærk fællesskabs tradition igennem deres familie. Her tænker man, i modsætning til os, ikke som et MIG, eller som et selvstændigt individ, men som et OS, der er en familie og et primært fællesskab. Hele tankegangen går via et fællesskab, der først og fremmest er et OS, som en familie – hvor individ og fællesskab er en helhed. Det giver mange børn en grund-robusthed, der kan bruges hele livet igennem. At Kenya så har problemer med etniciteten, hvor et stammeforhold kan være en barriere og hindringer i det nationale fællesskab, er en anden diskussion.

Et fag der styrker robusthed blandt børn

På andre områder synes et land som Kenya, at kunne modvirke de risici, som et velfærdssamfund som det danske der udvikles, til mistrivsel. Det sker igennem et fag som hedder ”Life Skills”. Her udvikler eleverne igennem hele skolesystemet kompetencer og færdigheder, som styrker deres selv-identitet og fællesskaber.  I 7. klasse arbejder eleverne for eksempel med selvtillid, selvværd, håndtering af følelser, stress, empati, relationer, og kommunikation, bare for at nævne nogle få områder.

Det er oplagte kompetencer det danske skolesystem kan lære mere af. Tidligere havde vi ”Klassens time” til denne type af kompetenceudvikling. Den blev nedlagt, fordi den var for lidt effektiv og omkostningstung. Økonomi og specielt vækst bestemmer ofte tiltag i skolen. Men hvis effekten er dårlig kvalitet i sine livsfærdigheder, ensomhed og mistrivsel blandt børn og unge, som det tyder på, kunne vi måske lære af Kenya og andre udviklingslande, hvis vi skal udvikle børnene til at blive mere robuste!     

Referencer:

globalnyt.dk/content/kenya-er-i-gang-med-udvikle-en-epokegoerende-ny-skolereform-men-saa-gik-der-politik-i-den

Folkeskolen Forskning nr.22- 20. december 2018

Gode Links:

www.globalpartnership.org/


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ