Blog
0   2

En rigtig god nytårsaften

Abonner på nyt om Jan Frejlev tænker højt i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Nytårsaften er en social konstruktion, og ikke nem at blive klog, så her er en lille indføring i, hvad det går ud på

Nytårsaften, den 31.12, er årets sidste aften, altså hvis man følger det gregorianske kalenderår. Det er der ikke så mange der gør nu om dage. I dag er året styret af ferieåret og markedskræfterne og butikkernes udsalg af ting som skal byttes mellem jul og nytår. Det gregorianske kalenderår blev indført i det tidlige 16. århundrede af pave Gregor d. 13. Han var især kendt for sin manglende kyskhed, hvilket man kunne iagttage, da han kastede sig ud i en kødelige affære med Madelena Fulchin. Det kom der en uægte søn ud af; stakkels knægt. I dag holder vi altså nytårsaften, fordi paven havde brug for at aflede opmærksomhed fra sin ugejstelig brunst. (Paver må kun rejse sig for gud, og gud ser det, når de har rejsning for kvinder)

I den oplyste, frie og fordomsfri verden som nogen kalder den vestlige verden fejres nytårsaften i dag med fyrværkeri og champagne. Det første er farligt, flot og dumt.  Drenge og unge mænd kender desværre ikke ugedagene, navnene på månederne eller årstidernes navne, så derfor smælder fyrværkeriet i de store byer allerede fra d.29.12. Ingen respekterer længere den gregorianske kalender.  

Artiklen fortsætter under banneret

Før 1900 fyrede man ikke fyrværkeri af nytårsaften, men man havde nogle gange den sjove manér med at kaste lerpotter på folks døre. Det gav ingen skår i nytårsglæden, og blev betragtet som nytårsløjer. Derfor var partikelforureningen over byerne ikke noget man frygtede om dengang. I dag er der heller ikke mange som bekymrer sig over partikelforureningen nytårsaften.

Champagne drikkes ofte nytårsaften til mad, og når der skåles fordi rådhusklokkerne i København omsider har kimet færdig kl. 00:00. Champagne kaldes også bobler, da det er meget nemmere at udtale, når man har fået mere end man kan tåle. (Champagne-slammers med champagne og tequila er sjovere, men det bliver hurtigt komplet umuligt at sige Garmisch Parkenkirschen )

I Danmark indebærer nytårsaften for manges vedkommende at man i løbet af aften indtager bidder af en pølseformet og sød kage, der er lavet af blendede mandler, sukker og æggehvide. Andre foretrækker kartoffelchips med smag af sour cream and onion, selvom disse indeholder 33% fedt. I det hele taget er dødsdriften usædvanlig høj nytårsaften.

En anden kær dansk nytårstradition er dronningens nytårstale. Selvom folket generelt holder af deres regent forventes det også at hun gør lidt gavn for de ca. 83. mio. kr. som dronning Margrethe årligt får til at holde kongehus for. Derfor placeres dronningen hvert år bag et skrivebord, flankeret af to små, hvide figurer og en kolossal blomsteropsætning, imens hun taler til et kamera. Formålet med denne konstruktion svæver i det uvisse. De små, hvide figurer på hendes skrivebord er grønlandske tupilakker som skal holde paparazzierne på afstand. Blomsteropsætningen skal få dronningen til at se diminutiv ud, som om hun er en af os. Det er hun så, imens hun taler om sin kærlighed til søens folk, hele den grønlandske population, dem på Færøerne, folkets kærlighed til kronprinseparret. Indimellem er der lidt skældud over folkets naturlige trang til dumsmarte bemærkninger. Det sidste kan hun godt glemme. Sådan er danskerne bare.

Kulminationen på festlighederne nytårsaften kommer planmæssigt, når uret på Københavns Rådhus slår 00.00, og et nyt arbejdsår går i gang. Af hensyn til skatteborgerne i provinsen transmitteres dette på nationalt tv, da man tilsyneladende har forsømt at udstyre de provinsielle rådhuse med rådhusure, Trods alt er det omsonst at køre i tog, med bil eller jolle fra provinsen til hovedstaden blot for at se klokken blive 24.00 i København.

Ps. Hvis man føler sig ensom nytårsaften, kan man få afhjælp for denne til tider lammende følelse ved at slå et smut forbi den lokale skadestue. Her kan man iagttage de skader som kommer af alt den nytårsfejring, når ofrer for vold i hjemmet, drukslagsmål og fyrværkeri bringes ind til behandling. Desværre ser det ud til at indførslen af Akuttelefonen 1813 er ved at tage den fornøjelse fra os. Godt nytår!


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ