Blog
2   31

Mit nytårsforsæt for 2019

Abonner på nyt om Folkeskolens engelskrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Lige om lidt byder vi et nyt år velkomment. En ny og frisk start. Jeg bryder mig egentlig ikke om nytårsforsætter. Alligevel tillader jeg mig at satse på, at 2019 er året, hvor jeg endelig lykkes med at holde mit nytårsforsæt på lærerfronten. Det skylder jeg nemlig ikke kun mig selv, men også mine nærmeste.

I går aftes havde jeg for første gang siden juleferiens start tid til at smække benene op og slappe af. Mine svigerforældre havde forladt matriklen, opvaskemaskinen var sat i gang, og julegaverne pakket væk. Jeg iførte mig joggingbukser og placerede mig så tæt på brændeovnen som muligt, tog min mobiltelefon og nød roen og freden. Min kæreste havde gjort det samme, bare minus brændeovnen. Sådan sad vi i hver vores verdener i tyve minutters tid, da stilheden i stuen med ét blev afløst af min kærestes nærmest formanende ord, udformet som et spørgsmål: ”Du er ikke på intra, vel? 

Jeg skal holde fri, når jeg har fri

Artiklen fortsætter under banneret

Spørgsmålet fik mig til at tænke. Og skamme mig. For jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg alt for ofte om aftenen, i weekender og i ferier lige skal logge på intra og se, om der er et eller andet, jeg skal forholde mig til. Det sker, at der er kommet en besked eller et opslag, og så starter hele maskineriet af tanker, overvejelser og refleksioner. Og på den måde udsætter jeg mig selv for unødig tankevirksomhed, som ikke kun går ud over mig selv, men også de mennesker, der er tæt på mig. Det skal stoppe. For jeg skal holde fri, når jeg har fri. 

Lærerjobbet er ikke hele mit liv

Det lyder måske simpelt for nogle at undlade at arbejde uden for arbejdstiden. For mig er det svært. Jeg vil altid gerne være på forkant, men i virkeligheden er jeg alt andet, når jeg ikke tillader mig selv at give helt slip. Jeg er nemlig stresset, allerede inden jeg møder på job. Og jeg er alt for sjældent helt nærværende, når jeg er sammen med min familie, og det er ikke dét værd. Nok er lærerjobbet en del af mig, men det er ikke hele mit liv.

Måske er det naivt af mig at tro på, at det ændrer sig, fordi jeg gør det til et nytårsforsæt. Men nu har jeg ikke kun sagt det højt for mig selv, men for alle jer, der læser min blog. Og det forpligter altså!

Happy New Year!


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
5.660 andre er allerede tilmeldt