Debat

Vi danser - så det er en lyst...

Bare det gir´ mening...

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Selvfølgelig er det stadig lærerne, der er de professionelle, og er uddannet til dette, og selvfølgelig byder skolerne op til dans, og mange gange træder de dansen ubesværet, men kommer man ud af trit, så må det være åbenbart, at det er os, de professionelle, der skal lede dansen. I øvrigt består dansen sjældent af blot skole og forældre, eleven har også klart part i dansen - musikken, tempo, stemning, dynamikken og musikere med flere, når vi nu er i det sprog - afhænger af den enkelte... 

2018 eller ej - er jeg enfoldig, konservativ, lever jeg i en tidslomme?.. Måske - er ikke op til mig at dømme, men hvis vi skal til at "varedekla-rere" os selv, så degraderer vi jo os selv til - netop at være "en vare - blandt de andre på hylden nede i Rema." Folkeskolen er et unikt tilbud - ikke set som en vare, men som en betydningsfuld mulighed for, at børn får chancen for at opleve sig selv som en vigtig medspiller i det fællesskab, som er et særkende i den danske folkeskole - om du er tyk/tynd, rig/fattig, mørk/ bleg eller har andre modersmål.

Folkeskolerne består af mennesker, der er engagerede, ønsker at gøre en forskel, der ikke er i stand til at lade opgaver og elever ligge, selvom det har ringet ud... Vi er opsøgende, uddanner os, som vi nu kan få lov til (nogle gør det også ved egenbetaling), så vi fagligt, med alt, hvad det indebærer, er med på beatet og kan intonere i forhold til hver enkelt elev - dér hvor hun/han er. 

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Den 13.december dansede vi om juletræ og sang, så det var en lyst; vuggestue, børnehave, skole, personale og forældre, bedsteforældre og frivillige - tak for dansen - vi fortsætter i det nye år! :-)