Året der gik – et forår i Forligsen og #inklusion

2018 lakker mod enden, og traditionen tro har redaktionen kastet et blik på, hvilke artikler der er mest læst. Foråret i Forligsinstitutionen med risikoen for strejke og lockout hængende over hovedet var altdominerende. Men efter sommerferien er fagbladet Folkeskolens #inklusion gået viralt.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Top 10 over mest læste artikler og indlæg på hele folkeskolen.dk i 2018 er med kun én undtagelse fra overenskomstforhandlingerne i foråret, ikke mindst med fokus på risikoen for strejke og lockout.

Undtagelsen er videoen med hjerneforsker Peter Lund Madsens oplæg for håndværk- og designlærere om kreativitet og hjernens behov for pauser.

  • Blog: Hvorfor er lærernes arbejdstidsaftale så vigtig for alle?
  • Strejke eller lockout: Sådan bliver konfliktstøtten
  • OK18: En strejke kan blive til en lockout
  • 171 folkeskoler udvalgt til strejke: Se om din skole er iblandt
  • Hjerneforsker: Broderi og sløjd er lige så vigtigt som bevægelse i undervisningen
  • Debat: Hvad er egentlig problemet med lærernes arbejdstidsregler?
  • Mulig bombe under masselockout: Kommuner skal måske erstatte aflyste skoletimer
  • De kommunale forhandlere er enige: Nu ligger der et forlig
  • Musketer-eden er ophævet
  • KL vil lockoute 250.000 - blandt andet på folkeskolerne
  • Peter Lund Madsen trak stadig interesse efter sommerferien, men hvis vi kun kigger tilbage på tiden efter 1. august, er det nyheden om, at lærer Erik Schmidt vandt sagen om sin tjenstlige advarsel i landsretten, der er mest læst.

    Landsdommerne omstødte byrettens dom og gav Lærerforeningen ret i, at man ikke skal have en advarsel, fordi man kritiserer skoleledelsens beslutninger på et personalemøde.

    To læreres farvel til folkeskolen på grund af forholdene, og forskning der sætter tal på antallet af lærere, som får invalidepension på grund af stress, er også i top 10.

    Og så var der udmeldingen fra Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen om, at de borgerlige politikere på Christiansborg ikke har tillid til lærerne efter årtier med påstået indoktrinering, der rystede både lærere og Christiansborg-kolleger.

    Listen over mest læste artikler i første halvdel af skoleåret 2018/19 ser således ud:

  • Erik Schmidt og DLF har vundet i landsretten
  • Specialskoleleder: Vi får børnene alt for sent
  • Alex Ahrendtsen: Vi stoler nok ikke helt på, at danske lærere ikke indoktrinerer
  • Lærer siger op på grund af de dårlige forhold i folkeskolen
  • Hjerneforsker: Broderi og sløjd er lige så vigtigt som bevægelse i undervisningen
  • Ny forskning: Lærere invalideres af stress som aldrig før
  • Lærer dropper folkeskolen: "Man bliver syg af at være lærer"
  • Aarhus har nu officielt sat skolerne fri fra læringsplatformen
  • »Hvor er det godt, at der er nogle, der tør sige det«
  • Ny Cepos-rangliste over skoler med en enkelt folkeskole i top
  • I november lancerede fagbladet Folkeskolen artikelserien #inklusion, hvor vi retter fokus mod konsekvenserne af inklusion i en spareramt folkeskole.

    Det er tabubelagt at fortælle, hvordan det føles af blive overfaldet af et afmægtigt syvårigt barn, og mange vælger at være anonyme - men kigger man på, hvilke artikler fra Folkeskolens Facebookside, der er blevet delt, liket og kommenteret mest, er der ingen tvivl om, at #inklusion-artiklerne sætter ord på mange læreres oplevelser og følelser.