Idræt
0   2

I Brøndby samarbejder fodboldklubben og folkeskolen om talentudvikling - i alle sportsgrene

På fire år er elevtallet på Brøndbyvester Skoles elitelinje i idræt fordoblet. Her er man ikke bange for at sige, at målet er at udvikle spillere til Brøndby IF's førstehold. Skader og frasorteringer er store udfordringer i et miljø, hvor sporten fylder det meste.

Der er i øjeblikket en heftig debat mellem træner og fans i superligaklubben Brøndby IF om, hvorvidt klubben bruger nok egne talenter i stedet for udenlandske spillere hentet fra især cheftræner Alexander Zornigers hjemland Tyskland

Som led i netop arbejdet med egne talenter oprettede klubben i 2014 et samarbejde med Brøndbyvester Skole om en eliteidrætslinje med 40 elever fordelt på en 7. og en 8. klasse. To elever, der har gået på linjen har i denne sæson fået debut for Brøndby IF i pokalturneringen.

Artiklen fortsætter under banneret

Fire år efter oprettelsen er elevtallet vokset til 80, en 9.-klasse er blevet tilføjet. Den største samarbejdspartner er Brøndby IF, men linjen har også elever, der dyrker håndbold, svømning og bordtennis på eliteniveau.

"Især håndbold og pigefodbold har udviklet sig. Vi startede med én elev på håndbold. I dag er vi 25. Vi startede seks på pigefodbold. I dag er vi 18", fortæller Frank Larsen, der er idrætskoordinator på skolen.

Morgentræning og fleksibel skolegang

Hver tirsdag og torsdag starter med to timers træning, som varetages af elevernes sportsklub. Linjen er i princippet åben for alle sportsgrene, så længe klubberne kan tilbyde et morgentræningssetup på eliteniveau.

"Det er ikke lærerne på linjen, der skal stå for træningen. Det er meget vigtigt, det er klubberne, varetager den del", siger Frank Larsen.

Ud over morgentræningen er eleverne sikret at få fri fra skole til alt, der har med deres sportsgren at gøre, fortæller han:

"Hvis de skal spille kamp, på træningslejr eller skal med landsholdet, så giver skolen dem fri uden at blinke. Til gengæld er der en klar forventning om, at man følger med. Vi har givet en svømmer 25 dage fri i løbet af 9. klasse, men det var med en klar forventning om, at hun selv sørgede for at følge med i skolen. Naturligvis med mulighed for altid at komme i kontakt med skolen elektronisk, så hun kunne se sine lektier og stille spørgsmål på e-mail".

Når eleverne er væk i sportsøjemed kan de i desuden trække på en klassekammerat, som skolen vælger til dem på tværs af sportsgrene og også gerne køn i det, der kaldes en buddymakker-ordning.

"Er svømmerne væk til stævne, så har man en makker, som for eksempel er fodboldspiller, der hjælper med at tage noter og viderebringe vigtig information", siger Frank Larsen.

Er til for eliten

At idrætsklasserne består af udøvere af flere sportsgrene end fodbold, er kommet i stand på foranledning af Brøndby IF, fortæller koordinatoren.

"De har en ide om, at deres elever har godt af at gå i et miljø sammen med ligesindede, der ikke spiller fodbold. Det er derfor, det er vigtigt, at vi i forhold til klassesammensætning kigger på forskellige sportsgrene og også kønsfordeling", siger han.

Fodboldklubben og skolen er dog blevet enige om, at eleverne på ét punkt skal være ens: De skal tilhøre eliten inden for deres sportsgren.

Når eleverne ansøger om at komme ind på linjen, skal der vedlægges en udtalelse både fra skolen og en træner. Et panel bestående af Frank Larsen, skolelederen Yvonne Toft Bech samt Peder Siggaard og Kim Vilfort fra Brøndby IF's ungdomsafdeling tager herefter stilling til, hvem der skal optages.

"Motivation er meget afgørende. En ting er at have talentet, noget andet er at have viljen til at udnytte sit potentiale. Det gælder både i forhold til sport og i skolen. Men vi leder efter eliteniveau i forhold til det sportslige, uden tvivl. Vi har overvejet prøvetræninger, men der er vi ikke nået til endnu", fortæller Frank Larsen som tilføjer:

"De fleste bliver kaldt til samtale, hvor vi også snakker med forældrene. På baggrund af det forsøger vi så at sætte et hold, hvor der bliver taget hensyn til sportsgrene, køn og klassedynamik. Det er nogle alfatyper mange af dem, så vi er helt klar over, det kan give udfordringer, hvis ikke vi er skarpe på den del".

Bro mellem sport og skole

Når eleverne går på linjen er det en del af Frank Larsens opgave at sørge for, at der konstant er dialog med klubberne om elevernes udvikling og trivsel, samt at der bygges så stærk bro som muligt mellem skole og sport. Blandt andet ved, at så meget undervisning som muligt tager udgangspunkt i temaer og emner fra idrættens verden.

"Selvfølgelig skal vi stadig læse Tove Ditlevsen, men så vidt det er muligt, så forsøger vi at vinkle det faglige arbejde i retning af sportens verden. Den sidste blækregning tog for eksempel udgangspunkt i Tour de France. Det kan vi mærke tænder vores elever", siger han.

Men broen går også den anden vej. I klubberne bakkes der op om skolearbejdet.

"Hvis ikke man laver sine lektier, så er man hverken med til træning eller kamp. Det er sket et par gange. Begge gange har det haft kæmpeeffekt, at BIF har bakket op om os. Det med at det kommer ind i klubben, ens hold må undvære en til kamp, og træneren ved, at man ikke har lavet sine lektier, det er der ingen, der synes er sjovt", siger Frank Larsen, som tilføjer:

"Vores elever har typisk et program der hedder skole og træning til klokken 19-20 om aftenen fire dage om ugen og kamp i weekenden. Det vigtigste er ikke ens faglige niveau. Det vigtigste er, at man har viljen til at gøre det så godt som muligt - også med skolearbejdet, der ellers godt kan lide under de forhold".

"Det vigtigste er, at man viser en vilje til at strukturere sin tid og prioritere skolearbejdet benhårdt i den tid, der er til det. Så er det ikke så vigtigt, om man er dygtig. Vi bruger meget tid på at snakke eleverne om lektievaner. Hvad de er vant til, og hvordan de vil forbedre dem".

Skader og frasortering rammer hårdt

Frank Larsen understreger, at selv om udgangspunktet for fællesskabet i klassen er elitesport, så er man indskrevet på linjen indtil man går ud af skolen, også selv om man undervejs dropper sporten eller bliver skadet.

"Vilkårene er jo, at 80 elever starter med en drøm om at leve af sport, men der er måske kun én der kommer til det. Og lige præcis i aldersgruppen 13-15 år er der altså bare nogle, der mister gnisten", siger han

Hvad gør I, hvis det ikke er gnisten, men talentet der mangler, og en elev for eksempel ryger af førsteholdet, hvor alle holdkammeraterne spiller?

"Vi kan se, at det virkelig kan slå eleverne ud af kurs at blive sorteret fra, ingen tvivl om det. Derfor har vi lavet en aftale med klubberne om, at hvis en af vores elever bliver skåret fra, så får vi besked, inden spilleren selv gør. Det vil sige, vi er klar til at tage imod vedkommende, når han møder ind dagen efter. Fodboldklubben er også blevet langt bedre til at udnytte sit netværk og derigennem hjælpe eleverne videre til klubber, hvor de måske passer bedre ind både niveau- og personlighedsmæssigt".

Hvad med langvarige skader?

"Det er en anden ting, vi er meget opmærksomme på. Når fællesskabet er bygget op omkring idræt, kan det være virkelig hårdt ikke at kunne være med. Fra dette skoleår har vi oprettet et supplerende træningstilbud til morgentræningen, som vi kalder vi almen fysisk træning, hvor man for eksempel styrketræner den del af kroppen, der ikke er ramt af skaden".

"Ideen med tilbuddet er også at vi på sigt skal kunne hjælpe mindre sportsgrene, som for eksempel golf og rulleskøjteløb med at få etableret et samarbejde, selv om klubberne ikke kan levere et morgentræningssetup".

"Men det er svært at være korsbåndsskadet. Det er det bare, lige meget hvor meget energi, vi lægger i det. Det vigtigste er egentlig at have kontakt med både elev og forældre, så de føler sig set og hørt i processen".

Hvordan sikrer I den faglige diversitet?

"Vi har fra karakterer fra 0-12 i alle klasser, men vi ligger et stykke over landsgennemsnittet til de mundtlige afgangsprøver. I takt med at vi har kunnet dokumentere gode faglige resultater, er der flere piger der søger. Det er vigtigere for dem end for drengene, at skoledelen spiller".

Burde elever som jeres med høj grad af selvdisciplin og evner til selvmotivation ikke være spredt ud i andre klasser i kommunen, så andre kunne lære af dem?

"Når man får lov at vælge sine elever på en folkeskole, så har det i manges øjne en snert af at være privatskole. Det kæmper vi med, men det er blevet meget bedre, siden vi startede. Det har hjulpet, at alle andre klasser også skal vælge linje i udskolingen. Men det er klart, at klassen som udgangspunkt ikke er åben for alle, og at det vil falde nogle for brystet".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Idrætsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
5.348 andre er allerede tilmeldt