Debat

Skal alle gøre det samme? – rapport fra et lille rejsehold

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Eleverne skal selv vælge«, stod der på forsiden af månedsmagasinet Undervisere i oktober. Én af skolerne i Fredericia Kommune har droppet klasserne i udskolingen og indført linjer. Det var statsministerens rejsehold meget begejstret for at se, da det besøgte den omtalte skole, og nu anbefales det, at man gør noget lignende alle steder for at motivere de store elever.

Men hvad opdager man egentlig, når man tager på rejse til danske skoler? Man opdager for det første en enorm mangfoldighed. Folkeskoleloven rummer så mange muligheder for at organisere undervisningen, at der næppe er to skoler, der gør det ens. Skole- og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening besøgte for nylig i alt fire skoler i Fredericia og Vejle Kommuner.

Hvis rejseholdet havde besøgt de to skoler i Fredericia, som jeg lige har set, ville de måske have foreslået noget andet ... eller tredje. Skolerne i Fredericia er nemlig næsten lige så indbyrdes forskellige som alle andre skoler i Danmark.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det er let at lade sig begejstre, når man møder engagerede lærere og ledere, som sammen yder en indsats. Det fælles mål og den fælles indsats betyder nemlig, at eleverne trives bedre, er motiverede og lærer mere. Vi ved, at indsats virker, og at det næsten er underordnet, hvilken indsats man yder. Det er imidlertid slet ikke underordnet, hvordan indsatsen sættes i gang, og hvordan den udføres.

Rejseholdet og regeringen må ikke forfalde til at tro, at man vil opnå samme gejst hos lærerne og dermed samme øgede motivation og læring hos eleverne, hvis alle skoler får påbud om at gøre, som rejseholdet har set på nogle få skoler. Det er helt essentielt, at indsatsen er båret af engagement hos lærerne og ledelsen lokalt. Engagementet kan kun opstå og fastholdes, hvis indsatsen udspringer af et lokalt behov og giver mening i den aktuelle hverdag på skolen. Det er én af de helt tydelige følger af Fredericia Kommunes erfaringer med skoleudvikling.

I Vejle har man sat fokus på »Mange måder at lære på« og ladet skolerne byde ind med, hvilke udviklingsprojekter de gerne vil sætte i gang. Der kører i øjeblikket vidt forskellige projekter på ni af kommunens skoler. Projekterne følges af en gruppe forskere med Hans Henrik Knoop i spidsen, og effekten måles efter to år i foråret 2011. Vi vil sandsynligvis se, at der, hvor der ydes en lokal indsats i fællesskab, betyder det fremskridt for såvel trivsel som læring hos eleverne. Det viser tidligere grundige forskningsresultater. Og så er den lokale indsats mulig uden at ændre folkeskoleloven!