Undervisningsminister var i går i åbent samråd om langtidsfravær. Ministeren peger på at satspuljemidlerne til PPR er en måde, hvorpå man kan hjælpe elever, der oplever mistrivsel og måske af den grund til langtidsfravær.

Samråd: Hvad vil du gøre ved langtidsfraværet, Riisager?

Undervisningsordfører Annette Lind (S) havde i går kaldt undervisningsminister Merete Riisager i åbent samråd for at få afklaring på, hvorfor stadig flere elever har langtidsfravær, og hvad ministeren vil gøre ved det.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Undervisningsordfører for Socialdemokratiet Annette Lind refererer til tal fra Undervisningsministeriet, der viser, at 13,6 procent af eleverne havde mere end 10 procent fravær i skoleåret 2016/17. Det tal er nu steget til 14,7 procent af eleverne.  Ifølge hende er årsagen til langtidsfraværet stigende mistrivsel blandt elever.

"Når elever har mere end 10 procent fravær er der ofte tale om langtidsfravær. Et af mine spørgsmål til ministeren er, hvad hendes holdning til, at depression, angst og mistrivsel er årsager til langtidsfraværfravær? Anerkender ministeren det?", spurgte Annette Lind ved samrådet start. 

Ifølge Merete Riisager er fravær problematisk, lige meget hvor meget fravær, der er tale om. Hun ser fravær som en indikator på, at der er noget galt. Hun påpeger, at der kan være forskellige årsager til elevers fravær.

"Skolevægring, men også forældresvigt kan være årsager til, at en elev ikke kommer i skole.  Vi har derfor stillet et krav om styrket forældreansvar i planen 'Et Danmark uden parallelsamfund', hvor initiativet er et tydeligt signal til forældrene om, at de har et ansvar for deres børns skolegang", svarede undervisningsministeren og refererede til et initiativ i regeringens ghettoplan om, at forældre kan risikere at få frataget børnechecken, hvis deres barn har mere end 15 procent ulovligt fravær i løbet af et kvartal.  

PPR skal tilbyde lettere behandling til børn og unge med psykisk mistrivsel 

Satspuljemidlerne skal forebygge

Derudover beskrev hun, at der med satspuljen er givet ekstra midler til at styrke Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Midlerne skal bruges at forebygge, at elevernes mistrivsel udvikles til angst eller depression.

"PPR har mulighed for at gribe disse børn. Det er et klart initiativ. Der er afsat penge fra satspuljen til PPR-arbejde målrettet børn med mistrivsel. Så de ikke får angst og så de kan passe deres skole", sagde hun og tilføjede, at planen endnu ikke er udarbejdet.

"Det næste skridt er at få fagfolkene indover for at finde ud af, hvordan PPR kan hjælpe eleverne på bedst mulig vis, så de ikke ender ude over kanten, men kommer tilbage på benene", sagde Riisager.

Satspuljepartierne har afsat 120 millioner kroner over  fire år til et udviklingsarbejde om, hvordan PPR kan tilbyde lettere behandling til børn og unge med psykisk mistrivsel.

Annette Lind mente dog, at der skal yderligere fokus på elevers mistrivsel.

"Det er rigtig fint, at vi har aftalt noget med satspuljerne. Men der skal meget mere fokus på ensomhed, stress og mistrivsel. Det er et større problem, der skal tales om. Det er et emne, der er tabuiseret. Mange elever går med problemerne i sig selv. Jeg synes det er en god ide at lave en helhedsorienteret indsats", siger hun. 

Elever med meget fravær har fået endnu mere fravær 

Skal fravær registreres ensartet?

En del af debatten til samrådet bestod i, hvorvidt fravær i fremtiden bør registreres på samme måde i alle kommuner.

Undervisningsordfører Annette Lind (S) har tiltro til, at man lokalt finder den bedste måde at registrere fravær på uden indblanding fra Christiansborg. Dette er undervisningsministeren ikke helt enig i. Hun mener ikke, at kommunerne har overblik over fraværet.

"Vi er i gang med at undersøge, hvordan man kan registrere fravær. Så man kan se, hvad det er for nogle tal, vi forholder os til. Vi skal simpelthen være sikre på, hvad vi registrerer", sagde undervisningsministeren.

"Man kan opleve det som rigidt at registrere på samme måde. Men det er vigtigt at beslutte en måde at registrere på. Så ved vi mere om, hvad tallene viser. Det arbejde sker nu frem til sommeren".