Er du svagt faglig får du 00. Er du stærk faglig får du 12. Men hvad er 12 og hvad er 00 egentlig? Jeg kan huske dengang jeg begyndte at få karaktere på mine opgaver. Det kom egentlig som et chok, og jeg vidste ikke hvad nogen af karaktererne betød - jo 12 måske, for det var jo den karakter, men gerne ville have. Det var den ypperste karakter, der på samme tid som den viste, man fulgte med i timerne, også viste, man kunne sit fag.

Eller det skulle man måske tro. Her for et par dage siden havde jeg en snak med en god veninde, der også er lærerstuderende. Vi snakkede på kryds og tværs om alting, men samtalen endte dog på karaktersystemet og de frustrationer, der hører med. Hverken hende eller jeg er svagt faglige. Især min veninde har virkelig styr på hendes fag - og hvis man skal tro på de undervisere jeg havde på gymnasiet, så havde hun så styr på dem, at hvis 13 stadigvæk eksisterede, så ville hun have fået det i de fleste hvis ikke alle.

Vi får ikke karaktere mere - på læreruddannelsen er det meste bestået eller ikke bestået - og så med rigtig god feedback ved siden af, der beskriver hvor vi skal forbedre os og hvor vi har styr på det. Egentlig en fin nok måde at gøre det på, men når man kommer fra gymnasiet, hvor næsten alting bliver vurderet fra top til tå, så er det en stor omvæltning - og man længes endda lidt efter at få karakterer.

Men nok med det - som lærerstuderende kan jeg se frem til at give en hel masse karakterer til 7. - 9. klasseselever. Men det var så også det vores samtale bundede ud i - vi synes at 12-tallet er for bredt og at karaktersystemet i bund og grund giver anledning til udenadslære og terperi, som jo egentlig ikke er nogle kompetencer, der er brugbare for eleverne i fremtiden.

12-tallet er simpelthen ikke inspirerende og rangerer fra alt fra at man har gjort lige præcis hvad man skulle gøre, og til at man gør det og lidt, hvis ikke meget, mere. Vi belønner simpelthen ikke ekstra arbejde, og det er egentlig for dårligt. Der er ikke noget “du har helt styr på det her og går endda ud over fagets teorier”-karakter.

Når jeg tænker vurdering, så tænker jeg i to domæner - det skriftlige domæne og det indholdsmæssige domæne. Det skriftlige er det umiddelbare kompositions- og sprogmæssige. Det er grammatik, det er afsnit, det er titler, det er illustrationer m.m.

Det indholdsmæssige er det, man også kan kalde ‘det mellem linjerne.’  Det er de overvejelser og refleksioner, der er indeholdt i opgavebesvarelsen. Det er om man kan finde ud af at koble teorier på hinanden og bruge dem i sammenhæng med hinanden samt at argumentere for det indhold man har er det rigtige indhold.

Det indholdsmæssige og det skriftlige kan godt være uafhængige af hinanden - man kan godt have en rigtig god historie uden at grammatikken og kompositionen er i orden. Omvendt kan man også have et rigtig godt layout og være skarp på grammatikken uden at indholdet er noget at råbe hurra for.

Men i en samlet vurdering skal man helst have styr på begge dele - og det er derfor vi skal belønne dét, at man virkelig har styr på det og tør at eksperimentere med sin opgavebesvarelse.

Karaktersystemet lige nu er en kringlet størrelse, som ingen egentlig rigtig har styr på, og som mange egentlig helst ville være foruden. Jeg er dog tilhænger af, at vi har et karaktersystem - karaktersystemet skal bare have en anden karaktér, for det nuværende er i sin helhed bare et værktøj til at stresse eleverne, især da mange elever opfatter karakteren som en endegyldig størrelse.