Blog
0   12

Teoridelen i idræt kan også styrke de sociale kompetencer

Abonner på nyt om Folkeskolens idrætsrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.


I sidste uge var min 6. klasse og jeg prøvekaniner til et nyt undervisningsforløb omhandlende temaet ’idræt og køn’. Et forløb som vekslede mellem praksis og teori. Ud over forløbets kvalitet faldt jeg over en vigtig detalje gennem den mundtlige samtale. Eleverne kom simpelthen til at lære hinanden endnu bedre at kende i klassen.

Foto: Privat

 

Artiklen fortsætter under banneret

Hvilken idrætsgren dyrker du?

Hvor mange gange om ugen går du til din idrætsgren?

Hvilke følelser får du i din krop, når du dyrker din idrætsgren?

Disse spørgsmål var blot et udpluk af dem, som mine elever skulle besvare. Spørgsmål som efterfølgende kickstartede andre nye og gode samtaler eleverne imellem.

Selvom de fleste af mine elever har gået i klasse sammen i snart seks et halvt år, så ved de ikke nødvendigvis alt om hinanden – især ikke på tværs af kønnene. Pludselig handlede snakken på gangen i frikvarteret om fritidsdelen og de forskellige elevers erfaringsverden. Eleverne åbnede op individuelt, og nye perspektiver på den enkelte blev skabt.

 

Brug elevernes hverdag

De ovenstående spørgsmål handlede desuden om forskellige statistikker om, hvilke idrætsgrene der er de mest gængse i Danmark – både set i lyset af køn og alder. Det gav anledning til nye snakke om vores klasses normalitet ift. andre unge på deres egen alder.

Temaets teoridel blev desuden krydret med diverse plakater til ophæng i gymnastiksalen/hallen samt ’gæt et køn’-elevkort. Her skulle eleverne gætte et køn på baggrund af forskellige udtalelser eliteudøvere har ytret. Her drejede samtalerne hen imod, hvilke antagelser vi har om de to forskellige køn.

Min pointe er, at de samtaler vi tager med vores elever, ikke kun behøver handle om fysiologi eller anatomi. Lad nogle gange teorien tage udgangspunkt i eleverne selv og deres hverdag. På den måde virker den del lettere for eleverne at forholde sig til.

Vi skal have mere dialog med i idrætsundervisningen. Eleverne skal lære, at idræt ikke blot er et praksis fag. Det kan vi blandt andet lære dem ved at tage udgangspunkt i eleverne selv, og den hverdag de bevæger sig i.  


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Idrætsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
5.393 andre er allerede tilmeldt
Få meget mere om idræt

VIDSTE DU, at du lige nu er på Folkeskolens netværk for idræt?

Tilmeld dig og få en mail hver anden uge med det vigtigste fra netværket.

Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.