Blog
4   19

Teknologiforståelse - velkommen til en ny faglighed i folkeskolen

Abonner på nyt om Den digitale skole i dit personlige nyhedsbrev.


"Forsøget med Teknologiforståelse i Folkeskolens Obligatoriske Undervisning" er skudt i gang. Det er ikke hver dag, at der er premiere på en ny faglighed, og de næste tre år vil fremmane mindst lige så mange spørgsmål, som de vil give svar. Formålet med forsøget er at afprøve teknologiforståelse som faglighed i folkeskolen, så alle elever lærer at forholde sig kritisk til teknologi og forme den frem for blot at bruge den.

På kick-off seminaret for Forsøg med Teknologiforståelse i Folkeskolens Obligatoriske Undervisning, står det hurtigt klart, at der er tale om noget helt nyt. Præsentationen af formålet afslører mange nye begreber, og under uddybningen af de fire kompetenceområder fortsætter denne tendens, og der viser sig også helt nye sammenhænge og måder at tænke på. Det må vel i sagens natur være sådan, når der kommer noget helt nyt, og når dette skal tænkes ind både som noget i sig selv og i folkeskolens traditionelle fagområder. Teknologiforståelse handler ikke ikke it-understøttelse. Teknologi er en grundpræmis for teknologiforståelse, men det er ikke det bærende element. Teknologiforståelse er et fag med helt eget fagformål og kompetenceområder.

Fagets formål:

Artiklen fortsætter under banneret

Eleverne skal i faget teknologiforståelse udvikle faglige kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de konstruktivt og kritisk kan deltage i udvikling af digitale artefakter og forstå deres betydning:

Stk. 2. Elevernes mestring af faget fordrer en beherskelse af digitale designprocesser og af digitale teknologiers sprog og principper med henblik på iterativt og i samarbejde at kunne analysere, designe, konstruere, modificere og evaluere digitale artefakter til erkendelse og løsning af komplekse problemer.

Stk. 3. I faget teknologiforståelse opnår eleverne faglige kompetencer til at forstå digitale teknologiers muligheder og digitale artefakters konsekvenser med henblik på at styrke elevernes forudsætninger for at forstå, skabe og agere meningsfuldt i et digitaliseret samfund hvor digitale teknologier og digitale artefakter er katalysator for forandringer.

Fagets kompetenceområder:

- Digital myndiggørelse sætter fokus på indlejring af holdninger og værdier i digitale artefakter.

- Digital design og designprocesser sætter fokus på de kreative processer, under hvilke digitale artefakter tilvejebringes, herunder de valg og fravalg, som designeren har måttet foretage i processen.

- Computationel tankegang sætter fokus på den tankeproces, der omhandler modellering af verden, så elementer kan eksekveres computationelt og skabe ny erkendelse eller ny mening i en (eksisterende) brugspraksis.

- Teknologisk handleevne sætter fokus på sprog, udtryksevne og værktøjsmestring i forhold til at kunne udtrykke computationelle tanker i et digitalt artefakt.

Der er kendte og ukendte begreber, og der venter en lærerig udvikling af begreber og indhold i tilknytning til undervisning. 

Det er vildt spændende, og det er på samme tid en kæmpe udfordring. På de skoler hvor teknologiforståelse afvikles som et selvstændigt fag, skal der arbejdes for, at fagområdet ikke bliver fordelt på et fåtal af hænder, og at det bliver en del af den store sammenhæng, som også er en del af fagområdets kerne, og det vil være en udfordrende proces at skabe rum til tidskrævende processer i et fag i en skemalagt skolepraksis. På de skoler hvor fagområdet integreres som en del af de eksisterende fag, vil der måske være bedre mulighed for at få fagområdet inddraget i tværfaglige sammenhænge, men der vil til gengæld også kunne komme vanskeligheder, når der skal skabes rum til et komplekst felt i en virkelighed, hvor det kan være svært at komme omkring og i dybden med de respektive fagområders indhold. I sidste ende kan det meget vel vise sig, at det vil være en rigtig god ide med en kombination af disse to tilgange. 

Seminaret blev afsluttet med spørgsmål om, hvad dagen bragte af særlig opmærksomhed i forhold til fagligheden og forsøget/processen samt hvad der er skabt nysgerrighed efter at vide mere om. Og ikke mindst spørgsmålet om, hvad der er næste skridt i forberedelsen lokalt. 

De første umiddelbare svar må være:

- Der må arbejdes på en udvikling af fagbegreber. Fx er låneordet computationel ikke et godt ord i min optik. Teknologiforståelse kan også være et overgangsbegreb, da fagområdet omhandler meget mere end forståelse.

- Der skal bakkes op om uddannelse af underviserne. Det er nyt og svært, og det kræver både gode kurser og materialer men også ressourcer til aktionslæringsforløb eller co-teaching. I nuværende form trækkes der store veksler på de deltagende skolers ressourceperson, som i sagens natur ikke kan være klædt på til at løfte opgaven med et helt nyt og ukendt fagområde.

- Det gode initiativ med stilladsering i form af konkrete undervisningsforløb må skabes i læringsplatformene, så det både bliver muligt at redesigne forløb og følge udviklingen af forløbene over tid. På sigt vil det også være væsentligt i forhold til videndeling og udbredelsen af fagområdet på hele skoleområdet. Forsøgets undervisningsforløb til inspiration i skolernes arbejde er benævnt som prototyper, og derfor skal de være i en sammenhæng, hvor de reelt er prototyper og kan videreudvikles.

- En reel udfoldelse af den nye faglighed skal bakkes op af muligheden for en nedbrydning af den traditionelle kasseopbygning af skolen. Og det skal være legitimt at "slippe kontrollen" og at eksperimentere med eleverne uden på samme tid at skulle præstere på vanlig vis i forhold til traditionelle krav i skolen. Build - crash - repeat kan blive et nyt motto og en tiltrængt vitaminindsprøjtning i en ikke varieret skoledag.

Når det er sagt, så vil jeg med et positivt sind igen sige velkommen til en ny faglighed. Det bliver svært, men det er en rigtig satsning. Der skal arbejdes med indkodning gennem modellering og designprocesser og afkodning gennem brug og fortolkning. Det handler ikke om at bruge eller om at skabe færdige produkter; det handler om procesviden, og det er en proces, der aldrig ender. Den digitale virkelighed har været her længe, og der kommer mere til, og det er en kærkommen lejlighed til at forstå denne verden bedre med nye begreber, der giver mulighed for en styrkelse af det kritiske blik og en større indflydelse på både samfund og eget liv. 

Det nye fagområde rummer en masse i sig selv, men måden det ideelt set skal føres ud i livet på, kan også være en forandringsagent i skolens pædagogiske organisering med en styrkelse af tværfaglighed og undervisning med afsæt i komplekse problemområder fra det globale perspektiv til elevernes egen verden.

Der er ingen færdig opskrift, og det bliver interessant at drøfte forståelsen og udførelsen af fagområdet, og de mange erfaringer der kommer fra forsøgsskolerne.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
11.420 andre er allerede tilmeldt