Get Acrobat Reader

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Forleden fik jeg besøg af en nabo, som er i gang med det pædagogiske kørekort. Hun havde hjemme prøvet at downloade nogle tastevejledninger fra http://www.skole-it.dk, men det var rent volapyk, hun fik ud.

Vi havde ikke snakket længe, før jeg begreb, at hun manglede Acrobat Reader på computeren hjemme. Den fandtes selvfølgelig på computerne på skolen, hvor arbejdet ellers foregik - og så opdager man den ikke.

Acrobat Reader er et såkaldt plug-in til browseren - det program, man bruger til at læse web-sider med. Den mest udbredte browser er Internet Explorer fra Microsoft; men Netscape findes stadig, og der er faktisk adskillige andre.

Plug-ins er programmer, som udvider browserens muligheder. Acrobat Reader bevirker, at man kan læse pdf-filer (Portable Document Format) - og på Nettet er ganske mange dokumenter lagret til download som pdf-filer.

Producenten Adobe stiller Acrobat Reader gratis til rådighed for alle. Det, der koster penge, er det program, som omdanner andre filer til pdf. Det koster nu ikke nogen herregård, og det er meget, meget praktisk med et sådant 'standardformat' til distribution af filer.

Med Acrobat Reader kan man læse og udskrive filerne - (næsten) nøjagtig som afsenderen har sat dem op. Man kan ikke redigere i dem. Det kræver Adobe Acrobat, det program, som omdanner andre filer til pdf.

Eftersom en computer ikke er 'født' med Acrobat Reader, bør enhver web-site, som har sådanne filer til download, også rumme mulighed for at downloade Acrobat Reader. Det gør de fleste da også. Ellers fås Acrobat Reader på for eksempel http://www.adobe.com