"Det danske kulturliv står stærkt, fordi vi danskere bakker op om det. Det er os, der skaber det. Det er os, der bærer det", sagde kulturminister Mette Bock i sin nytårstale i 2017.

Skal du bruge dronningens nytårstale i dansk?

"Lige for øjeblikket dukker der rigtig mange læseklubber op overalt i landet. De skyder op som paddehatte". Sådan lyder et citat fra en nytårstale, men hvis er det? På siden dansketaler.dk kan du finde et væld af gode eller hårrejsende dårlige taler fra politikere og andre kendte, som du kan bruge i din undervisning.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Her mødes mennesker over en god diskussion om en fagbog eller en roman, som interesserer dem. De vil gerne læse noget godt. Men de vil også kunne mødes ansigt til ansigt, se hinanden i øjnene og dele deres oplevelser, og tage diskussionen. Det gjorde danskerne også for hundrede år siden. Så noget kan faktisk blive så gammeldags, at det bliver moderne igen", sådan lyder det videre i den nytårstale, du fik en snas af i indledningen.

Du har nok gættet, at det ikke er dronningens. Hun nævnte nemlig hverken læsning eller skole sidste år, og det er heller ikke statsministerens. Han talte kun om skole i forbindelse med ghettopakkens stramninger af friskoler.

Lærer Mona i Løkkes nytårstale 2016

Det er derimod kulturminister Mette Bocks nytårstale fra 2017, som handler om læselyst og bøger. 

Dansketaler.dk er kommet på Finansloven

Hvis du har lyst til at analysere taler med dine elever, er der rige muligheder for at finde nyt og gammelt stof på siden www.dansketaler.dk.

Den privatejede side er netop kommet på Finansloven med en bevilling på 3,2 millioner kroner over de næste fire år. Det betyder, at historikeren bag nu har mulighed for at udvide samlingen betragteligt, så endnu flere taler fra nutiden og fortiden kan blive frit tilgængelige for blandt andre lærere, som ønsker at bruge dem i undervisningen. 

"Taler lever i små 'sound-bites', fordi journalisterne typisk beskæftiger sig med den del af en tale, hvor der er en konflikt. Vi lever i en tid, hvor taler i deres helhed har dårlige vilkår. Men det er talen i sin helhed, der ændrer samfundet," fastslår Jesper Troels Jensen, som er formand for den selvejende institution Danske Taler.

Talesamlingen består hovedsageligt af danske taler, men den indeholder også enkelte udenlandske - eksempelvis af Olof Palme, Winston Churchill og Adolf Hitler.