Den 17. december danner Fællessalen på Christiansborg ramme om en høring om en ny - måske længere - læreruddannelse.

DLF og Radikale sætter fem-årig læreruddannelse på dagsordenen igen

Skal danske lærere fremover have en kandidatuddannelse? Spørgsmålet har længe været diskuteret, og nu bringer Lærerforeningen og de Radikale diskussionen op igen på en fælles høring på Christiansborg.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Danmark er det eneste land i Norden, som endnu ikke udbyder læreruddannelse på kandidatniveau".

Sådan skriver Danmarks Lærerforening og De Radikale i invitationen til en høring, de to parter holder i fællesskab på Christiansborg om en uge.

Temaet er en reform af læreruddannelsen, som senest blev ændret i 2013 og er blevet evalueret i tre rapporter i løbet af i år.

Sådan ser læreruddannelserne ud i de nordiske lande

Danmarks Lærerforening har længe ønsket sig, at læreruddannelsen - der i dag er en fireårig professionsbachelor - skal gøres til en femårig kandidatuddannelse.

"Vi skal stadig have en professionsrettet uddannelse, men ved at få den op på kandidatniveau vil lærere stå langt stærkere i forhold til at genvinde vores professionelle stemme, i stedet for at folkeskolen er blevet denne her kastebold for tilfældige politiske projekter. Der tror jeg, at det vil betyde rigtig meget at få styrket læreruddannelsen", har det tidligere lydt fra lærerformand Anders Bondo Christensen.

Blog:  Nu skal der diskuteres læreruddannelse... 

Ifølge Lærerforeningen bør uddannelsen forblive på professionshøjskolerne, men fungere i et samarbejde med universiteterne. Sker det, vil det være første gang, at professionshøjskolerne udbyder en uddannelse på kandidatniveau.

DLF vil have femårig uddannelse, men lærerstuderende er skeptiske

Mens lærernes forening i mange år har råbt op om deres ønske om at udvide læreruddannelsen, har de lærerstuderende på samme tid råbt nej tak. Der er plads nok i den nuværende uddannelse til at proppe mere indhold ind på fire år, lyder argumentet fra de studerende.

R forslår 2+3 eller 4+1-model

Radikale foreslog allerede sidste år, at kommende lærere skal have en kandidatuddannelse. Ligesom Lærerforeningen mener partiet imidlertid heller ikke, at det skal medføre, at uddannelsen skal rykkes over på universiteterne, som man ser det i fx Finland.

"Det er helt afgørende for os, at uddannelsens forbindelse til praksis bevares og styrkes", siger partiets uddannelsesordfører Sofie Carsten Nielsen.

Ny rapport: Send de lærerstuderende på universitet 

Der ligger to forskellige modeller i de Radikales forslag. Den ene model følger forløbet for en klassisk kandidatuddannelse: treårig bachelor og herefter en toårig kandidat. Den anden model holder fast i, at de studerende skal ud at være lærer efter fire år på skolebænken. Men efter et par år som lærer er det så planen, at de skal tilbage på uddannelsen i et enkelt år.

Partiet er samtidig klar til at tilføre 300 millioner kroner ekstra om året til uddannelsen i forhold til det beløb, som den nuværende uddannelse koster.

SF vil også have uddannelse på fem år

SF meldte tidligere i år ud, at de også ønsker en femårig læreruddannelse.

"Vi vil have, at den skal være femårig, og den skal stadig være forankret på professionshøjskolerne. Det ekstra år skal mest bruges ude i praksis. Og så kommer man tilbage og skriver et projekt, som er relevant for de ting, man har lavet i praksis", siger partiets uddannelsesordfører Jacob Mark.  

Lang uddannelse giver finske lærere sexappeal

Folkeskolen.dk har skrevet til alle partiernes uddannelsesordførere og spurgt, hvorvidt de ønsker at forlænge uddannelsen med et ekstra år.

Af de partier, som er vendt tilbage med svar, skriver Socialdemokratiets ordfører Mette Reissmann, at S afventer den samlede evaluering, før partiet lægger sig fast på en holdning til læreruddannelsen.

DF: Udnyt nuværende potentiale bedre

I Dansk Folkeparti lyder der umiddelbart et nej til en femårig læreruddannelse. I et mailsvar skriver partiets ordfører Jens Henrik Thulesen Dahl, at uddannelsen kan udnyttes bedre inden for de nuværende rammer.

"Vi tror som udgangspunkt, at uddannelsen ligger rigtig godt, som den ligger på professionshøjskolen. Vi så gerne, at man bedre udnyttede de muligheder, som er i aftalen om læreruddannelsen, om at der kan etableres samarbejder med universiteter og konservatorier om at enkelte fag kan tages på universitetet. Der er et potentiale, som ikke er udnyttet", skriver Jens Henrik Thulesen Dahl.

Han understreger dog, at meget afhænger af de politiske drøftelser, der vil komme i kølvandet på den samlede evaluering af uddannelsen, som efter planen ligger klar kort inde i det nye år.

Finland: Universitetet har gjort mig til en bedre lærer

Heller ikke Enhedslisten er begejstrede for at forlænge læreruddannelsen.  

"I stedet for at gøre læreruddannelsen længere, skal man hellere fylde tiden ud på de fire år, og det vil vi gøre ved at sikre et minimumstimetal på 20 timers undervisning om ugen", skriver ordfører Rosa Lund i sit svar til folkeskolen.dk.

Hun skriver samtidig, at partiet vil arbejde for, at de studerende kommer mere i praktik i løbet af de fire år.

"Derfor er det er vigtigt at der bliver uddannet praktikvejledere, så de studerende får den nødvendige støtte i deres praktik. Og at der i folkeskolen er tid til netop denne opgave. Det vil betyde, at tiden skal tages fra noget andet", skriver hun. 

Undervisningsministeren vil have læreruddannelsen ændret igen

Alternativet ønsker sig en femårig læreruddannelse. Om uddannelsen skal fortsætte på professionshøjskolerne eller rykkes over til universiteter afhænger ifølge partiet af, hvilke af institutionerne der kan sikre en forskningsbaseret og praksisnær uddannelse.

Ingen af regeringspartierne har reageret på folkeskolen.dk's forespørgsel.

Samlet evaluering snart klar

Den nuværende læreruddannelse er i år blevet evalueret via tre delevalueringer, hvoraf den seneste kom i forrige uge. Og kort inde i det nye år forventes evalueringen afsluttes af en samlet rapport. Herefter er der lagt op til en politisk forhandling af uddannelsen.

Læreruddannelsesevaluering III: Nye lærere føler sig ikke klædt på til elevkonflikter

Den nuværende læreruddannelse indførte som noget nyt blandt andet et krav til, at det kun er muligt at få direkte optagelse på læreruddannelsen for studerende med et karaktersnit på mindst 7.

Det medførte det første år et kraftigt fald i optaget af studerende. Siden er optaget steget en smule. Det nuværende optag er dog langt fra det optag, uddannelsen oplevede i slutningen af 1990'erne og starten af 2000'erne.

 

Tilføjet d. 18.12: Danske Professionshøjskoler har tilsendt redaktionen tal for det samlede optal på læreruddannelsen, siden professionshøjskolerne blev etableret i 2008. 

Tallene indbefatter modsat ovenstående graf også uddannelsens vinteroptag plus efteroptag.

 

 

Læs mere

Radikales forslag til femåriglæreruddannelse

SF's forslag til femårig læreruddannelse