Af Hirma Ljeskovica Bektas

Jeg er lærer med kandidat i Didaktik (Dansk) og underviser i udskolingen. Følgende debatindlæg er et udtryk for personlige holdninger og meninger.

Ordene forpligter! De nationale test har til formål at styrke evalueringskulturen i folkeskolen, men skal de dog ikke revurderes?

Undervisningsministeriet har siden 2010 indført de nationale test som et supplement til de øvrige prøver, afleveringer, observationer og produkter. Det er overvældende, at vi gang på gang i folkeskolen benytter os af ubrugelige måleapparater som skaber provokation og angst for både lærere, forældre og elever. Som en landsdækkende kødædende plante skal de nationale test kategorisere, stigmatisere, rangere og påvise vores faglige tilgang til læring og dannelse. Dette øjebliksbillede af elevens faglige niveau kommer aldrig til sit rette element i folkeskolen. Når undervisningsministeriet selv opfordrer til, at de nationale test ikke skal stå alene, så bør vi vel også drøfte brugen af denne form for test i folkeskolen? Påviser de nationale test blot en politisk manege, hvor folkeskoleelevernes oplevelse af testkultur gang på gang skaber en kaotisk, depressiv børne- ungdomskultur, hvilket efterlader læreren med en vejledning til ’Teaching to the test’. Er vi ikke ved at være der, hvor der skal lyttes til de fagprofessionelle – og i fællesskab sikre en bedre evalueringskultur med indhold og mening, som afspejler nutidens fagdidaktiske elementer i folkeskolen. Vi må ikke efterlade folkeskolen frustreret med vejledningen i en dræbende evalueringskultur, hvori de nationale test kan true den professionelle tilgang for at gøre det rigtige. Det efterlader en tanke omkring udsagnet ”practice what you preach” – et evalueringsværktøj, som bør evalueres med skolens eksperter.