Det handler om motivation

Børn skal have lige så meget lyst til at lære, når de går ud af skolen, som de har, når de kommer ind i den. Derfor skal eleverne vælge mellem forskellige linjer, før de starter i 7. klasse i Fredericia

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Alle valfarter til skolevæsenet i Fredericia. Samtidig med at Undervisere var der, var der også skoleledere og lærere og en pædagogisk konsulent fra Morsø Kommune. Og statsministeren har været der. Og undervisningsministeren og forskningsministeren og undervisningsministeren fra Singapore og skole- og uddannelsespolitisk udvalg fra Danmarks Lærerforening og skolens rejsehold .

Det er som med Skub-projektet i Gentofte for nogle år siden. Alle vil se det nye. Dét, der måske kan udvikle den danske folkeskole. Nu er det så oven i købet sådan, at rejseholdet efter sit besøg i Fredericia anbefaler, at alle landets skoler gør, som Fredericia gør: Deler skolernes overbygning op i linjer.

Rejseholdet skriver i sin anbefaling nummer 9 til statsministeren og Vækstforum: »7., 8. og 9. klassetrin bør ændres, så de i langt højere grad end i dag sigter på at motivere alle elever og gøre dem klar til en ungdomsuddannelse. Nye udskolingslinjer er et middel mod skoletræthed«.

Der er i øjeblikket seks såkaldte linjeskoler i Fredericia. Det er almindelige folkeskoler, der har linjer i overbygningen. Alléskolen har således en international linje; Bakkeskolen har en idræts- og naturfaglig linje; Erritsø Centralskole har to internationale linjer, en innovationslinje og en it- og medielinje; Købmagergades Skole har en international linje og en såkaldt individuel linje; Skjoldborgvejens Skole har en idrætslinje; og Taulov Skole har en international linje, en innovativ linje og en naturfaglig linje. Også kommunens 10.-klasse-skole, 10'ende, er opdelt i linjer.

I 6. klasse skal de elever, der går på en skole med linjer i overbygningen, og de elever, der går på skoler, som kun har klasser til og med 6. klassetrin, sammen med deres forældre og lærere vælge, hvilken linje de vil gå på. Interesse-differentiering kunne man kalde det. Eleverne deler sig efter, hvad de interesserer sig for.

Og når eleverne selv kan vælge at gå på en linje med et fagligt indhold, der interesserer dem - endda sammen med klassekammerater, som har samme interesser - ja, så er der begrundet håb om, at de genfinder den nysgerrighed og appetit på at lære, som de mødte op med i sin tid i 0. klasse, lyder ræsonnementet i skolevæsenet.

»Eleverne skal have lige så meget lyst til at lære, når de går ud af skolen, som de havde, da de begyndte i 0. klasse«, siger Jane Fin­dahl (SF) - der var formand for børne- og ungeudvalget i Fredericia frem til sidste kommunevalg og nu er menigt medlem af udvalget - igen og igen, når hun taler om linjeskolerne i Fredericia.

Og det grundsyn deles af det siddende udvalg, oplyser Elise Venndt, der er konsulent i kommunens pædagogiske udviklingsafdeling.

Linjesystemet går ud på, at eleverne i stedet for valgfag får tilbud om for eksempel innovation eller it og medier. På den internationale linje får de tilbud om kommunikation.

På den internationale linje foregår undervisningen endvidere på engelsk i matematik og naturfagene. Og i engelsk selvfølgelig. Nogle af lærerne er blevet »fløjet ind« fra Storbritannien, Australien og Tyskland.

I de såkaldt kulturbærende fag på den internationale linje skal undervisningen foregå på dansk. Det krævede forligskredsen bag folkeskoleloven, da Undervisningsministeriet gav dispensation til indførelsen af internationale linjer.

Selv om der er tale om linjer, gælder de almindelige trinmål og Fælles Mål, ligesom eleverne afslutter deres skolegang i 9. klasse med de samme afgangsprøver som alle andre skoleelever, understreger Elise Venndt.

Linjeopdelingen betyder, at didaktikken forandrer sig, også i de andre fag. Undervisningen i et fag som dansk for eksempel bliver mere digital og medial og kreativ og innovativ i linjerne med innovation og it og medier. På den internationale linje bliver undervisningen mere boglig og gymnasial, blandt andet på grund af den angelsaksiske uddannelsestradition, som de indskibede lærere bringer med sig.

Og det er præcis meningen, siger skolechef Claus Bülow. At forny didaktikken. Han og konsulenterne på forvaltningens pædagogiske udviklingsafdeling Elise Venndt, Charlotte Mikkelsen og Niels Hjort kalder den nye linjefagsdidaktik for »didaktik 2.0«.

Didaktik 2.0 er også fremprovokeret af de nye digitale medier, som spiller en dominerende rolle i undervisningen i mange af linjerne.

»Linjestrukturen sætter fokus på udvikling af en ny udskolingsdidaktik, der i højere grad tager afsæt i elevernes forforståelse og kompetencer - samt netbaserede muligheder i undervisningen«, skriver afdelingen i en ny evalueringsrapport om linjerne og fortsætter:

»Dette tilsammen gør, at eleverne udvikler deres egne didaktiske designfærdigheder i deres læringsprocesser. Dermed sidder læreren ikke inde med det didaktiske monopol, men må i højere grad være garant for at sætte retning og ramme for indholdet, så eleverne får et frit spillerum til at tilegne sig viden 'på egen hånd'. Dette udfordrer lærerrollen og lærernes fagdidaktiske kompetencer«. Og videre skriver Venndt og Bülow:

»Grundlæggende er der enighed (blandt lærerne, redaktionen) om, at det er befordrende at blive forstyrret i sin daglige praksis, men at der skal sikres rum og tid til at fordybe sig i at blive dygtige til at udvikle den nye udskolingsdidaktik, der matcher linjetænkningen«.

Det hele begyndte i 1998. Den daværende socialdemokratiske borgmester i Fredericia Uffe Steiner Jensen ville have en international linje på en af skolerne i kommunen til gavn og glæde for de udenlandske medarbejdere, som det driftige trekantsområde trak til byen.

Men da det kom til stykket, var der ikke nok udenlandske elever, der søgte den internationale linje, som blev oprettet på Købmagergades Skole. Linjen blev dog ikke lukket ned, men indskrænket til udskolingen.

I 2006 viste en evaluering, gennemført af kommunens pædagogiske udviklingsafdeling, at linjen var blevet en stor succes i overbygningen. Etniske danskere var vendt tilbage til midtbyskolen, der ellers var blevet mere og mere tosproget, for at gå på den internationale linje. Forældre og elever var begejstrede for linjen, viste evalueringen.

Formanden for børne- og ungeudvalget Jane Findahl og daværende direktør for børne- og ungeforvaltningen Klaus Majgaard samt byrådet i det hele taget fandt evalueringen inspirerende og vedtog, at der skulle oprettes en international linje i overbygningen i hvert af de fire skoledistrikter i kommunen.

Det skete, men ikke nok med det - skolerne begyndte også selv at udvikle andre linjer, og nu er der altså linjer i overbygningen næsten hele vejen rundt. Kommunens 10.-klasse-skole er også opdelt i linjer nu. »Det er nærmest en efterskole, hvor eleverne bare bor hjemme«, siger skoleleder på Erritsø Centralskole Per Midtgaard. Kun to skoler har ikke linjer i udskolingen.

De fire evalueringer, som den pædagogiske udviklingsafdeling på forvaltningen indtil nu har gennemført, viser alle, at muligheden for at vælge linje fra 7. klasse gør eleverne - der ellers ofte er skoletrætte på det tidspunkt - gladere for at gå i skole.

Men bryder opdelingen i linjer ikke med princippet om den udelte enhedsskole? Nej, svarer skolechef og pædagogiske konsulenter. Eleverne vælger jo selv, og der er ikke optagelseskrav til linjerne, argumenterer de. Alle kan komme ind. De understreger desuden, at de selv er stærke tilhængere af den udelte enhedsskole.

Der er dog en slags afgrænsning, viser det sig, når man kikker nærmere efter. I det materiale, som forældre og børn får i 6. klasse, står der således om den internationale linje:

»Der er ingen faglige optagelseskrav, men det er vigtigt og nødvendigt, at de elever, der melder sig, har lyst til at lære mere engelsk, og at de er indstillet på, at det kræver en indsats af dem selv«.

Får skolerne ikke dermed sorteret de elever fra, som kommer fra uddannelsesfremmede hjem? Bliver de bogligt orienterede, der vil videre til gymnasiet, ikke samlet i den internationale linje som i sin tid i realskolen?

Den problemstilling har den pædagogiske udviklingsafdeling ikke undersøgt i sine hidtidige evalueringer af linjeskolerne.

Skolechef Claus Bülow vil hellere bruge sine resurser på at finde nye veje og undervisningsmåder, der kan stimulere elevernes lyst til at lære, også i overbygningen, siger han.

Ellers vil eleverne i stigende grad søge over på efterskoler og privatskoler, og den fælles folkeskole vil blive undermineret, mener han.

Jane Findahl, der politisk satte processen med linjeskoler i gang i Fredericia, er i dag formand for børne- og kulturudvalget i KL, som nu slår på tromme for en endnu mere radikal opbrydning af overbygning i folkeskolen. Klaus Majgaard, der var embedsmand bag processen, er i dag formand for Børne- og Kulturchefforeningen. |

Skolevæsenet i Fredericia

Der er 50.000 indbyggere og knap 6.000 skoleelever i Fredericia Kommune. Og i alt 15 skoler:

. Seks overbygningsskoler med linjetilbud

. To overbygningsskoler uden linjetilbud

. Fire små skoler 0.-6. klasse

. En 10.-klasse-skole med linjer

. To specialskoler

Der er tilbud om erhvervsklasser på tre af linjeskolerne, og der er mulighed for, at eleverne kan få lov at tage den engelske GCSE-afgangsprøve i udvalgte fag.

»Nye udskolingslinjer er et middel mod skoletræthed« Fra Rejseholdets anbefaling nr. 9»Eleverne skal have lige så meget lyst til at lære, når de går ud af skolen, som de havde, da de begyndte i skolen«