Forskning

”Sprogfagene spiller en helt central rolle i forhold til at uddanne eleverne til at kunne begå sig en global verden. Det er i sprogfagene, at eleverne har rig mulighed for at undersøge og forstå verden omkring dem”, siger Lone Krogsgaard Svarstad, som er lektor og ph.d. på Københavns Professionshøjskole.

Forsker: Der er brug for en ny fortælling om sprogfagene

Sproglærere skal klædes bedre på til at undervise i interkulturelle kompetencer. Det mener lektor og ph.d. Lone Krogsgaard Svarstad, som efterlyser mere nuancerede læremidler og efteruddannelse.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Siden skolereformen fra 2013 er eleverne til folkeskolens afgangsprøver i sprogfag ikke kun blevet testet i deres evner til at beherske fremmedsprog. Lærer og censor har også skullet vurdere deres interkulturelle kompetencer, som det står beskrevet i vejledningerne til folkeskolens prøver.

"Sprogfagene spiller en helt central rolle i forhold til at uddanne eleverne til at kunne begå sig en global verden. Det er i sprogfagene, at eleverne har rig mulighed for at undersøge og forstå verden omkring dem", siger Lone Krogsgaard Svarstad, som er ph.d. og lektor på Københavns Professionshøjskole, og som har forsket i at undervise i interkulturel kompetence i engelskfaget.

RUC's rektor: Fremmedsprog bør indgå i alle fag

Hun er i øvrigt også medforfatter til lærebogen 'Fremmedsprogsdidaktik. Mellem fag og didaktik'.

En kamp mod stereotype fremstillinger af virkeligheden

I vejledningen til faget engelsk understreges det, at der skal undervises ud fra et såkaldt dynamisk kultursyn.

"Et dynamisk kultursyn gør op med en stereotypiserende tilgang til verden, hvor meget overordnet viden om f.eks. lande bruges til at forklare, hvorfor mennesker handler, som de gør. Det handler om at kunne se andres perspektiver og eget perspektiv", siger Lone Krogsgaard Svarstad.

"Et dynamisk kultursyn udfordrer et statisk kultursyn, som kunne være, hvis man lærer indskolingselever en særlig fortælling om julen som noget, alle mennesker holder, og hvor familier samles og spiser god mad og danser om juletræet. Det er bare ikke alle, der holder jul, og vi holder den heller ikke på samme måde", siger hun.

Derfor er det vigtigt at lære eleverne, at julen kan fejres på mange måder, og at nogle slet ikke fejrer julen.

"I de større klasser skal eleverne i sprogundervisningen måske undersøge nogle landefakta, men de bliver ikke altid udfordret på det, de finder ud af. De får feedback på formen, eller bliver vurderet på, om de kan gengive deres research uden at kigge i noter, men hvis de ikke bliver udfordret på den viden, de finder om landet, er det problematisk".

Afgangseksamen: Eleverne er bedst til engelsk 

Der er et andet fokus i sprogfag end i dansk

Lone Krogsgaard Svarstad mener, at der er sket en polarisering i faget engelsk, hvor nogle elever er rigtig dygtige til at orientere sig, mens andre har svært ved det eller ikke interesserer sig for det.

"Men det er vigtigt, at alle elever er med. I min egen forskning fandt jeg frem til, at eleverne gerne vil have mere viden om kultur- og samfundsforhold, men at de oplever, at det er noget, de lærer om i samfundsfag. Men engelsk er et globalt fag, som rækker længere ud end samfundsfag.", siger hun.

"Man kan heller ikke direkte overføre den måde, som eleverne lærer at analysere tekster i dansk til sprogfagene. I dansk lærer eleverne om, hvordan de hver især fortolker en tekst, mens man i engelsk mere arbejder med at forstå, hvorfor der er forskellige opfattelser af, hvordan Donald Trump klarer sig som præsident, eller hvorfor han overhovedet er præsident".

Brug for efteruddannelse og tid

Lone Krogsgaard Svarstad er tilfreds med, at kommende lærere bliver undervist i at lære eleverne om den interkulturelle dimension, og det er et stort fokusområde på læreruddannelsen, lyder det.

Men hvis det dynamiske kultursyn for alvor skal slå igennem i skolen, så er der behov for efteruddannelse til mange af sproglærerne. I en travl hverdag kan det nemlig være svært for lærerne at finde tiden til selv at reflektere over de kultursyn, som præsenteres i mange læremidler, og have øje for, hvilke nuancer der går tabt i dem, mener Lone Krogsgaard Svarstad.

"I læremidler kan der forekomme forenklede repræsentationer af forskellige befolkningsgrupper, f.eks. i materiale om Australien og aboriginals, som bliver præsenteret, som de levede for mange år siden. I dag bor der f.eks. også aboriginals i byerne, og det har ikke meget at gøre med et billede af en kriger med et spyd i hånden. Det er vigtigt at få nuancerne med", siger hun.

"Men man kan ikke forlange, at lærerne er fuldt opdaterede, og jeg kan fint forstå, hvis man ikke har tid til at sætte sig ind i alting i en travl hverdag. Der er derfor brug for efteruddannelse. Jeg synes, man skulle arbejde med længerevarende aktionslæringsforløb, for det her er ikke noget, man kan lære på et par timer en eftermiddag. Hvis vi skal tage indholdsdimensionen i sprogfagene alvorligt, skal vi skabe en ny fortælling, hvor vi redefinerer, hvad det vil sige at undervise i sprog og kultur".

Tilfreds med sprogstrategi

Lone Krogsgaard Svarstad er optimistisk omkring den nye nationale sprogstrategi og glæder sig over det arbejde, der bliver sat i gang for øjeblikket i det Nationale Center for Fremmedsprog og på læreruddannelserne, hvor der f.eks. på Københavns Professionshøjskole arbejdes på at udbyde den tværsproglige læreruddannelse Advanced Language Teacher Education Programme.

Nyt center skal styrke fremmedsprog