Debat
10   8

Nødvendigt med massiv forskning for at sikre relevant brug af teknologi i skolen

Lad nu være med at afvise læringsteknologier uden forskningsmæssigt belæg. De kan måske skabe rum for det, vi ønsker mere tid til i folkeskolen.

Elisa Nadire Caeli kalder i sit blogindlæg fra 27. november ”Area9’s pragmatiske planer for udvikling af adaptiv læringsteknologi ”uambitiøse”.

Lad mig slå fast: Vi har ikke en konkret plan for at ændre det danske uddannelsessystem. Vi har et håb og en forventning om at kunne bruge teknologi til at løse nogle af de opgaver, lærere allerede i dag bruger tid på men ikke burde behøve at bruge tid på. Vi tror på, at den mellemmenneskelige kontakt i det pædagogiske arbejde er og bliver det vigtigste. Jeg belyser udelukkende i mit tidligere indlæg fra 26. november, at der ikke er videnskabeligt belæg for at udelukke, at man meningsfuldt kan lære delelementer af et stofområde uden for kontekstualiseret undervisning f.eks. ved hjælp af adaptive læringsteknologi. 

Artiklen fortsætter under banneret

Men det er korrekt, at jeg foreslår, at vi i en dansk kontekst – med et pragmatisk udgangspunkt – undersøger, hvordan vi kan skabe et bedre uddannelsessystem gennem fornuftig og ansvarlig brug af teknologi. Jeg foreslår hverken en specifik plan for brug af læringsteknologi, eller at de ressourcer, vi bruger på lærere, bør omfordeles til teknologi (hverken vores eller andres teknologi). 

 

Lad nu være med at afvise læringsteknologier uden forskningsmæssigt belæg

Jeg prøver at nå frem til en pointe om, at der på folkeskoleområdet er brug for en massiv forskningsindsats i hvilke teknologier, der virker, og hvordan. Ikke kun i Danmark, men i hele verden. For den forskning, som Elisa Nadire Caeli anvender som udgangspunkt for at kræve, at al læring skal foregå i kontekst, findes ikke. Hverken hun eller jeg har i hvert fald fundet den. Endnu i hvert fald. Men den kommer heller ikke, hvis man som Elisa Nadire Caeli fra starten melder ud, at videnskaben allerede har vist, at det er perspektivløst og uambitiøst at forholde os til brug af teknologier, der kan hjælpe elever med at lære dele af et større billede.

Det er også korrekt, at jeg – desværre – finder det naivt at tro, at vi inden for rammerne af det eksisterende uddannelsessystem og de eksisterende budgetter kan ændre radikalt på mængden af den tid, som den enkelte lærer har til forbedre undervisningsforløbene, så de bliver substantielt mere kontekstualiserede, end de er i dag. 

Når jeg argumenterer for vigtigheden af at undersøge og teste, hvor langt vi kan komme med læringsteknologi i folkeskolen, så er det jo ikke, fordi jeg kommer fra en helt anden planet og bare er forelsket i teknologi. Jeg har alle mine rødder i det danske uddannelsessystem fra folkeskolen, over gymnasiet til universitetet og som aktiv i skolebestyrelsen og som underviser på videregående uddannelser og dertil med gymnasielærerforældre og med lærere overalt omkring mig i mig hjemby by, Haslev, der kaldte sig ’Skolebyen i det grønne’. Senest har begge mine teenagedøtre gået henholdsvis 9 og 5 år i den danske folkeskole.   

Alt det her har formet mit syn på læring sammen med mange års forskning og erfaring med betydningen af menneskelige faktorer i mange forskellige sammenhænge. Mit grundsyn på læring er derfor baseret på værdsættelsen af læring gennem interaktioner med andre, læring i kontekst og værdien af kreative miljøer. Men det er også mange års førstehåndserfaring med, hvor hårdt lærere er spændt for, så der ER grænser for, hvor stor en del af en uge, der reelt bruges til at forberede kontekstualiseret undervisning.

De fire c’er, som ofte på engelsk refereres til som de 21. århundredes færdigheder (commucation, collaboration, creativity og critical thinking), har vi forsøgt at opnå i Danmark i hvert fald siden 1970’erne. Men spørgsmålet er, om vi er tilfredse med, hvor langt vi er nået med disse mål, eller om vi kan gøre det endnu bedre med de muligheder, som nye metoder som for eksempel adaptiv læring åbner.

 

Area9s programmer til den danske folkeskole laves af danske lærere og testes af danske elever

De programmer, vi i Area9 målretter til danske elever, laves af danske lærere i Danmark og testes løbende af danske elever og lærere. De to fuldtidsredaktører, som vi har ansat til at lave forskning og udvikling af folkeskoleteknologier og produkter, er danske folkeskolelærere.  

Det udviklingsarbejde, vi har i gang, bygger som sagt på et meget seriøst, videnskabeligt funderet stykke arbejde gennem mere end 20 år. Vi er en privat virksomhed og ikke et universitet, så vi laver forskning med henblik på at lave produkter og løsninger, ikke for at lave videnskabelige publikationer. Jeg har tidligere refereret et stort arbejde om lægers læring. 

Det amerikanske forlag McGraw-Hill publicerede denne sammenfattende rapport i 2016: http://s3.amazonaws.com/ecommerce-prod.mheducation.com/unitas/highered/platforms/connect/connect-effectiveness-casestudy.pdf

Amerikanske lærere har lavet mellem 50 og 100 undersøgelser af brugen af adaptive læringssystemer, som jeg kender til, men metoderne i de fleste studier er ikke gode nok til, at vi kan lære ret meget mere af dem, end at man klarer sig bedre til den nuværende form for eksaminer - som jeg i øvrigt tror vi skal gøre mindre af:  

 

Når jeg i mit lange indlæg i forrige uge skrev, at vores læringsteknologi benyttes med tårnhøj brugertilfredshed, så refererer jeg til målinger på flere hundredetusinder college elever, hvor vi løbende spurgte dem, om de følte, at det er var værd at bruge McGraw-Hill Education’s LearnSmart og SmartBook, som var baseret på Area9s tidligere generationer af adaptive læringsprogrammer. Over 60% af eleverne fandt læringsteknologien, som Area9 havde udviklet i samarbejde med McGraw-Hill, ’very helpful’ eller ’extremely helpful’ (disse resultater og andre af vores forskningsresultater er refereret i dette foredrag:

Jeg har alt for meget respekt for lærergerningen til bare at bede lærere om at arbejde mere eller hårdere eller klogere. For jeg er sikker på, at danske lærere godt er klar over fordelene ved kontekstualiseret undervisning, men i langt de fleste tilfælde kræver det flere ressourcer og mere tid, end normale lærere kan mobilisere med de nuværende rammer. De her læringsteknologier er lavet netop til at angribe og håndtere de problemstillinger, vi har i Danmark. Og vi har oven i købet med den fordel, at vi er meget enige om målet: Nemlig meningsfuld, brugbar viden og færdigheder – og hele mennesker. 

 

Area9s teknologi kan måske skabe rum for det, vi ønsker mere tid til i folkeskolen

Selvfølgelig kan det være relevant at have en politisk debat om massive ekstrabevillinger, men jeg er ikke politiker. Vi laver teknologier, der forhåbentligt kan forbedre undervisningssystemer inden for de rammer, lærere og elever i den virkelige verden arbejder med. Det er netop med udgangspunkt i de realiteter, som vi kender i Danmark, at vi har udviklet teknologier, der forhåbentligt kan skabe rum for nogle af de ting, vi gerne vil gøre mere af, mens vi bruger færre lærerressourcer på delelementer, der måske kan opnås ved brug af teknologi. 

Jeg ved kun alt for godt, at masser af teknologi har været restriktiv eller nyttesløs, og at teknologi i mange sammenhænge holdes frem som en magisk formular, der fikser alle problemer, men i praksis volder problemer, ikke virker og i værste fald virker fordummende og som en tidsrøver. Men giv os nu lige en chance for at vise, hvordan det ikke behøver at være sådan. 

Jeg forstår også godt, at det ville være fantastisk, hvis der allerede forelå forskning fra den danske folkeskole, der viste, hvordan og hvor teknologi (herunder personaliserede, adaptive teknologier) har relevans – eller ikke relevans! Men den forskning foreligger ikke, og jeg har, hver eneste gang jeg er blevet spurgt, sagt, at man skal være forsigtig med at forvente massiv effekt blandt de yngste elever, fordi sammensætningen af indlæringen er helt anderledes end for de ældre målgrupper, teknologierne er lavet til. 

Det er derfor helt korrekt, at vi har begrænsede erfaringer fra indskolingsniveauet (bortset fra en enkelt platform i specialundervisning i læsning for op til 4. klasse). Vi har imidlertid gennem 20 år lavet over 2000 produkter rettet mod elever fra 7. klasse og opefter, der har været brugt af over 15 millioner elever, så vi har en del indsigt i, hvordan de kan bruges (og også hvordan man ikke skal bruge dem). 

Teknologien findes endnu ikke på dansk til folkeskolen. Men én ting er sikkert: Vi får aldrig indsigt i, hvad denne teknologi kan bruges til, hvis vi enten blankt afviser relevansen, fordi vi kun vil acceptere revolutioner, eller fordi vi henviser til videnskabelige fakta, der ingen substans har.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
11.374 andre er allerede tilmeldt
Få meget mere om it

VIDSTE DU, at du lige nu er på Folkeskolens netværk om it i undervisningen??

Tilmeld dig og få en mail hver anden uge med det nyeste fra netværket.

Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.