Debat

Til Gerhardt, Stampe, Varming og Søegård

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg sidder med Politiken fra den 31. oktober og opdager, at Kjeld Kjertmann i forbindelse med sit ph.d.-projekt har opdaget, at der er 'en stor informationsusikkerhed forbundet med B 1-kategorien som udtryk for det vi normalt forstår ved læsning'. Jeg får i stigende omfang indtrykket af, at ingen hidtil har sat sig ind i de psykologiske læseprøver, selv om de benyttes vidt og bredt. Jeg bliver derfor nødt til detaljeret at forklare, hvad der er galt med målemetoden OS64, som er benyttet i Danmarks Pædagogiske Instituts seneste rapport, Projekt Danlæs.

Manualen, der hører til OS64, er udgivet under navnet OS64 og OS120 på Dansk Psykologisk Forlag i 1989. I det følgende refereres til denne.

Matematisk er talbehandlingen i OS64 direkte forkert: procentberegningens grundlag skifter fra elev til elev (side 39). Resultatet er, at der numerisk skabes nogle oppustede elevpræstationer. En elev, der løser korrekt 31 opgaver ud af 64 mulige, får en procentsats på 100 procent; en elev, der løser korrekt 64 opgaver af 64 mulige, får også en procentsats på 100 procent (elev nummer seks og elev nummer et, side 69). Derefter opfattes de fejlagtigt udregnede elevpræstationer (side 42) som et udtryk for sikkerhed, og derefter kombineres de fejlagtige tal med et tal for læsehastighed (side 44). Derefter fordeles eleverne på en spilleplade med ni felter (A1, A2, A3, B1, B2, B3, C1, C2, C3) (side 46). Derved er det totalt umuligt at foretage en rangordning af elevpræstationer, og det er totalt umuligt at få et indtryk af elevpræstationer i sin helhed, og det er komplet umuligt at sammenholde delresultater med helheden.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

På Hans Gerhardts spørgsmål i Folkeskolen nummer 45 kan jeg oplyse, at det er funktionsbegrebet, der overhovedet ikke er forstået. Funktionsbegrebet indlæres i det danske uddannelsessystem i det matematiske gymnasium. For aldersgruppen over 50 år er det knap fem procent af befolkningen, der har denne viden, så det vil være umådelig let at finde personer, der ikke forstår, hvori fejlen består.

Jørgen Stampe opfatter - i Folkeskolen nummer 42 - OS64 som 'den standardiserede ordlæsningsprøve for 1. klasse'. Virkeligheden forholder sig anderledes: Der eksisterer overhovedet ikke nogen legal myndighed til standardisering af prøver i folkeskolen (med undtagelse af de afsluttende prøver i 9. og 10. klasse).

Folketinget lovgiver om folkeskolen, det er derfor ganske uacceptabelt, at Danmarks Pædagogiske institut benytter målemetoder fra en selvbestaltet gruppe, der ikke er forankret folkeskolens danskdidaktik og ikke behersker matematik. Når et kommercielt produkt overhovedet ikke er lødigt til evaluering af danskundervisningen, skal pædagogisk udvalg i Danmarks Lærerforening sige fra, højt og tydeligt.

Ole Varming og Arne Søegård får i nummer 45 udtrykt deres despekt for min person. Om det er der blot at sige, at nogen oparbejder en identitet på grundlag af fjendtlige følelser. Jeg holder meget mere af at diskutere, hvordan der kan udvikles viden om folkeskoleforhold.

Birgitte Borgen Marcussen

Gentofte

Folkeskolens redaktion betragter hermed diskussionen om prøvernes kommercielle værdier for afsluttet her i bladets spalter.