Blog
0   1

Når politikerne laver om på folkeskolen

Abonner på nyt om Jan Frejlev tænker højt i dit personlige nyhedsbrev.


Nu er de I gang igen. Kommer der noget godt ud af alle de justeringer af folkeskolen som politikerne har gang i? Det fører ikke noget godt med sig, når man skifter spillestil hele tiden.

Så er de i gang igen: De folkevalgte politikere på Christiansborg forhandler om justeringer af folkeskolereformen. Man siger jo at vi har de poltikere som vi har fortjent. Hverken undertegnede eller læserne kunne måske ikke gøre det bedre, så hvorfor ikke bare lade dem passe deres arbejde? De gør det jo så godt de kan. 

Artiklen fortsætter under banneret

Alligevel kan man undre sig over politikerne i stigende grad tyr til hyppigere justeringer af deres eget arbejde. Nu er det skoledagens længde, fagenes som udbydes der er på spil. Politkerne har også bestemt at folkeskolen løbende skal være omfattet af omprioriteringsbidrraget som absolut påvirker folkeskolens virkelighed. 

Der kan undre at poltikerne ikke tager det alvorlig at der er solid evidens for at det fremmer en krisekultur i en organisation, hvis den konstant er udsat for indre splid og diskussioner om, hvordan den skal agere. Fodboldhold som skifter træner hyppigt vinder sjældent de store pokaler, og politikerne har jo netop bestemt sig for at folkeskolen skal kæmpe om de store pokaler, eller at de kan regne og læse bedre end børn i andre lande.

Imens poltikerne diskuterer, har man i stigende grad overlagt styringen af folkeskolen til et administrativt regime af bureukrat og styringsmekanisme som producere nye ideer henover skoleåret som folkeskolen løbende skal agere på. Det er alt sammen i den bedste mening, men det forstyrrer som regel mere end det gør livet bedre for eleverne.

Poltikerne lader til at overse at folkeskolen i stigende grad uddanner elever til job som ikke findes endnu. Den teknologiske udvikling og den globale økonomis omsætingshastighed har forlængst gjort det forældet med detailstyring af en kompliceret organisation som folkeskolen. I stedet kunne man prøve med tillidsbaseret styring af folkeskolen, hvor den enkelte skole fik mere råderum til at finde en strategi som passer til det område, hvor børnene kommer fra ud.

Ligenu er folkeskolen i stigende grad i konflik med sigselv og sine omgivelser, og det er selvdestruktivt på den lange bane. I stedet for at lære sklolen at tale de gode historier op som man gør mange steder i dag, skulle man måske vise skolen lidt tillid og give skolen større råderum til at være selvskabende som en moderne organisation. Det er i hvert en drøm som jeg gerne vil være en del af.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ