Blog
2   24

Træd frem i spotlightet

Abonner på nyt om Folkeskolens danskrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.


Vores 6. årgang har lige haft to uger med fuld drøn på replikker, scenografi, kulisser, noder, dans, musik og sang. Alle på årgangen stod frem på hver deres måde, og det styrker flere personlige kompetencer frem mod både familie- og arbejdsliv.

Foto: Pixabay.com

 

Artiklen fortsætter under banneret

Musicalugerne kan få glæde, bekymringer, irritation, nervøsitet og kreativitet frem i de enkelte elever. Selv lærerne er ret delte omkring motivationen for sådan en uge. Ikke alle har evner i denne retning, og flere har det svært med den lidt kaotiske opstart. Men hvad er det alle eleverne kan lære af sådan en uge? For den rummer kaos – men ender som regel i en fremførsel, der er blevet så god, som den kan blive.

 

Følelse af værdi

Som lærer skal der findes overblik i sådanne uger. En hel årgang er i spil, og det er sin sag at finde en rolle til alle. Hvordan sikrer vi motivation og følelse af værdi, hvis ikke eleverne væbnes med indhold? Ingen gider at være busk en hel uge, og det er heller ikke fedt blot at trække tæppet for.

På en måde skal alle have en meningsfuld rolle, og det skal vi finde til dem, men vi skal ligeledes have øje for, hvad de unge får ud af sådan en uge.

Både enkelte lærere og elever kan måske stadig have den holdning, at det er uger med for meget spildtid, og at vi burde konvertere til en del faglighed i stedet.

Men netop her misser de måske netop det særlige, denne uge kan.

Vi får nemlig eleverne til at stå frem. Uanset om man sidder ved mixerpulten, står for at køre kulisser ud og ind, har en hovedrolle eller skal danse, så er man på – med publikum.

Og ikke et hvilket som helst publikum. Det er som regel en helt masse nære, som kommer og kigger. Eleverne træder frem sådan en uge. De er på!

 

Stå frem i andre kontekster

Normalt træner vi vores unge i at kunne deltage på klassen, lave en fremlæggelse og i sidste ende performe til prøven. Men det, de lærer i skolen, skulle gerne også række ind i voksenlivet.

For at blive en god samfundsborger, så kræves der, at du på en måde kan stå frem. Du kommer til job-samtaler, du vil blive hørt på møder, du skal tage stilling forskelligt i store grupper til dine børns forældrearrangementer osv.

I større eller mindre grad var alle på i vores musicaluge, og alle endte på scenen med en fælles dans samt et buk for publikum.

Vores ramme sendte eleverne ud i rampelyset, og de blev en erfaring rigere. Uanset størrelsen på deres rolle, fik alle det øjeblik på scenen, som måske gjorde dem mindre bange for et personligt spotlight en anden gang.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.175 andre er allerede tilmeldt