Her er BOGEN om undervisning i, med og om film - eller, som benævnt, om læring med levende billeder. Den er skrevet af en række yderst kompetente fagfolk med stort kendskab til filmmediet og stor erfaring inden for det filmpædagogiske og det filmdidaktiske område.

Antologien indeholder ti forskelligartede kapitler, der ud over teoretiske analyser også omhandler eksempler på og metoder om det praktiske arbejde med integreringen af levende billeder i undervisningen. Alle indlæg er på én gang præget af høj viden og af stor forkærlighed for filmmediet.

Baggrunden for udgivelsen af bogen er en konstatering af, at selv om der i skolen anvendes levende billeder i højere grad end nogensinde, mangler der i udstrakt grad viden om, hvordan man bruger levende billeder som en integreret del af undervisningen. Martin Brandt-Pedersen nævner i artiklen "Filmfagligheden der forsvandt", at årsagen til, at det filmpædagogiske arbejde forekommer så vilkårligt i skolen, er, at den faglige kerne og de faglige krav simpelthen mangler. Han påpeger, at der på trods af mange års diskussioner om, hvorvidt der skal oprettes et selvstændigt film- og mediefag, eller om der skal ske en gennemgribende revision af danskfaget, aldrig er blevet taget endelig stilling hertil. Og netop den manglende stillingtagen har gjort, at undervisningen i dag ikke er præget af tilstrækkelig filmfaglig kompetence. Det er på tide, at filmundervisningen får en status på niveau med undervisningen i litteratur og skriftsprog - eller som det påpeges af andre af antologiens forfattere: Nu må vi i skolen få lært eleverne at forstå levende billeder, så de kan forstå den verden, de lever i.

Det historiske perspektiv trækkes frem i flere af artiklerne, hvilket er med til at give et overblik over udviklingen af filmpædagogikken. Især fremhæves den altafgørende rolle, Statens Filmcentral - nu underlagt Det Danske Filminstitut - har haft for muligheden for visning af film i skolen. Den historiske vinkling gælder også billedstoffet. Flere af bogens forholdsvis få billeder viser eksempler fra begyndelsen af filmens århundrede. Her kunne man godt have ønsket sig flere varierede illustrationer.

Antologien må være et must i den fremtidige uddannelse af lærere. Hvis de kommende undervisere tilegner sig en viden svarende til indholdet af denne antologi, må der være håb om et kvalificeret løft af film- og mediefaget i skolen. Der er dog flere af kapitlerne, som er lige så relevante for den lærer, der står midt i undervisningen med de levende billeder. Det gælder blandt andet det første kapitel af Stig Hjarvad om medialiseringen af uddannelse og undervisning, som sætter fokus på den rolle, medierne spiller i vores "højmoderne samfund". Og det gælder de følgende kapitler, der indeholder en struktureret gennemgang af filmanalytiske teorier og metoder. Herudover er der afsnit med præcise vejledninger til en konkret pædagogisk praksis - for eksempel i de to appendikser.