Pædagogen har timer på egen hånd

På helhedsskolen i Stenderup Skole i Juelsminde betragter lærerne pædagogerne som ligeværdige kolleger

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Børn ved, hvordan en skov ser ud. Men de lærer den først rigtigt at kende, hvis de løber rundt blandt træerne, tumler i de visne blade i skovbunden og lytter til vindens susen i kronerne.

Hver tirsdag formiddag har pædagog Hanne Dinesen 3. klasse på Stenderup Skole i fire klokketimer i træk, så eleverne har god tid til at gå i skoven og bruge deres sanser. Fysiske aktiviteter er vigtig i hendes undervisning, og hun snakker meget med eleverne undervejs. Hvis én af dem ser træt og trist ud, spørger hun til, hvordan han har det.

'Måske er han kommet sent i seng. Eller måske trænger han til at tale med en voksen, for mange forældre snakker for lidt med deres børn', siger Hanne Dinesen.

Ligesom de to andre pædagoger, der er ansat på helhedsskolen i Stenderup i Juelsminde Kommune, er hun børnehaveklasseleder. Men hun underviser ikke i 0. klasse. Hun udgør en tredjedel af lærerteamet i 3. klasse. Derudover underviser hun seks timer i 1. klasse, og om eftermiddagen arbejder hun i skolens aktivitetsdel, Filuren.

Sidste år gik Stenderup Skole over til at være helhedsskole. Men i modsætning til mange andre skoler har pædagogerne selv ansvaret for deres undervisning. Det kan lade sig gøre, fordi Undervisningsministeriet har givet skolen lov til at lade børnehaveklasseledere undervise i de mindste klasser i et treårigt forsøg. Det sikrer samtidig Hanne Dinesen tid til forberedelse.

Teamets to lærere, Gitte Hansen og Karen Bonefeld, tager sig af fag som dansk og matematik. Hanne Dinesens timer hedder pædagogtimer, og dem bruger hun blandt andet til at lægge mærke til børnenes sociale liv og til deres motorik og koordinering.

Til daglig tænker de to lærere ikke over, at Hanne Dinesen er pædagog. For dem er hun en kollega, så de synes, det er fint, at hun er ansat som børnehaveklasseleder. Alligevel er de ikke helt tilfredse.

'Det er uretfærdigt, at Hanne ikke har samme forberedelsestid som os, for hun forbereder også undervisning, laver årsplaner og deltager i forældresamtaler. Det er også for dårligt, at lønnen ikke er den samme', siger Karen Bonefeld.

Fri leg i en time

Helhedsskolen i Stenderup omfatter ikke kun klasserne i indskolingen. Alle 110 elever fra 0. til 7. klasse har seks lektioner fra klokken 8.00 til 13.45. Til middag har de en time fri.

'Hvis børn skal gå i skole til klokken kvart i to hver dag, kan vi ikke forlange, at de skal sidde stille hele tiden. Mange børn bevæger sig i forvejen for lidt, så hos os har de en time med fri leg. Og jeg mener fri leg. Vi har selvfølgelig gårdvagter på, men vi blander os ikke i det, børnene laver', siger viceskoleinspektør Else Halding.

Eleverne er begejstrede for det lange frikvarter.

'Nu kan de nå at spille en hel rundboldkamp. De har også tid til selv at løse deres konflikter', siger Else Halding.

At der ikke længere er ret mange timer, der begynder med, at læreren skal få to elever til at forliges, passer perfekt til en skole, der for fire-fem år siden satte sig som mål at styrke elevernes selvværd.

'Vi fandt hurtigt ud af, at vi havde alt for lidt tid til at arbejde med elevernes måde at behandle hinanden på. Så da vi hørte om helhedsskolen i Rønbjerg, tænkte vi, at det måske også var en idé for os at lave en længere skoledag og knytte pædagoger og lærere tættere sammen til fordel for en bedre kvalitet for eleverne'.

Tid til at være alsidig

En uge i indskolingen består af det lovbefalede antal timer plus såkaldte tematimer og pædagogtimer, hvor de to første kategorier læses af lærere.

Tematimerne giver lærerne mulighed for at lave en mere alsidig og dermed mere interessant undervisning.

'Den bedre tid betyder, at eleverne i langt de fleste tilfælde når at blive færdige med deres arbejde i timerne. Så bortset fra læsning har de stort set ikke lektier for længere', siger Gitte Hansen.

Lærerne mener ikke, at det er muligt at måle, om det faglige niveau er steget på grund af den længere skoledag. Men det er heller ikke afgørende.

'Hvis vores måde at lave skole på giver eleverne lyst til at lære mere, fordi de synes, det er sjovt at gå i skole, er der store chancer for, at de bliver gode til noget. De bliver måske ikke bedre til at læse end andre børn, men de får lyst til at kaste sig ud i noget nyt. For det gør de hele tiden her', siger Karen Bonefeld.

Tematimerne betyder også, at lærerne ikke behøver tage tid fra dansk og matematik, når de vil lave noget anderledes. Før efterårsferien brugte Gitte Hansen og Karen Bonefeld således timerne til et cirkusemne, som også indgik i Hanne Dinesens pædagogtimer.

På forhånd satte de tre mål op for, hvad de ville bruge emnet til rent fagligt. Det blev til tre meget forskellige indgangsvinkler. Mens Gitte Hansen lagde vægt på, at eleverne læste tekster om cirkus og beskrev deres arbejdsopgaver, prioriterede Karen Bonefeld idræt, musik og billedkunst, som hun også underviser i.

Hanne Dinesen brugte først og fremmest cirkusemnet til at iagttage eleverne.

Spar på bussen

Det har ikke været gratis at gå fra traditionel skole til helhedsskole. Skolen har udvidet staben med en lærer og en pædagog. Og da pædagogerne samtidig er ansat som børnehaveklasseledere, får de mere i løn end pædagoger i daginstitutioner. Til gengæld skal skolebussen kun køre to gange om dagen, så her sparer skolen 100.000 kroner. Også i Filuren har det været muligt at spare. Tidligere havde 30 børn behov for at blive passet efter skoletid. Nu er antallet nede på 13 af de mindste elever.

'Mange forældre kan tilpasse deres arbejdsdag, så de stort set er hjemme samtidig med børnene', siger viceskoleinspektør Else Halding.-Henrik Stanek er freelancejournalist

Powered by Labrador CMS