For at få en naturfags-særpris kræves der noget særligt. Det forpligter, at man har beskæftiget sig med noget særligt inden for naturfagene, sagde lærer Betina Downes, da hun ved Lærerprofession.dk's i fredags skulle fortælle, hvorfor dommerne havde besluttet, at der ikke skulle uddeles en særpris i år.

"I dommerkomiteen ledte vi efter det særlige, det der afviger fra det sædvanlige, og som kan inspirere alle os, der underviser i naturfagene og arbejder med at udvikle vores praksis", sagde Betina Downes. Til daglig arbejder hun på Herfølge Skole, hvor man forsøger systematisk at integrere naturfaglige metoder i flere fag.

Prisvinder: "Jeg arbejder i dag bevidst med sproget i biologi"

 Vi er lærere, ikke fysikere, biologer eller geografer

Der var indstillet mange projekter til årets særpris, og der levede alle op til de generelle krav om originalitet og om at være inspirerende. Men det naturfaglige var ikke altid det primære fokus, fortalte Betina Downes. I talen fremhævede hun en række udfordringer for naturfagslærere: De skal ikke alene hele tiden være fagligt helt op på tæerne. De skal også holde fokus på didaktikken og pædagogikken.

"Topkarakterer i bio- og pladetektonik eller fission kan ikke afhjælpe svag klasseledelse eller mangel på pædagogiske greb, når børn er i afmagt, eller når forældre pludselig efterlyser lærerens hjælp i form af en pædagogisk handleplan. Vi er lærere, ikke fysikere, biologer eller geografer", sagde hun.

Lærere skal tilbyde undervisning, så eleverne i fremtiden kan anvende deres tilegnede kompetencer i det samfund, de skal leve i. Det kræver både høj faglighed og dyb indsigt i didaktik og

pædagogik. Det er ikke enten eller, det er både og, understregede Betina Downes og fulgte op med et spørgsmål om, "hvilke udfordringer, der synliggøres i koblingen mellem teori og praksis i læreruddannelsens naturfag".

En lærende naturfagslærer

"Vi skal praktisere det, vi prædiker", fortsatte hun. "Vi skal være undersøgende og eksperimenterende, for det nye sorte i naturfagene er lige rundt om hjørnet, og det er essentielt at vi kobler os på nyhedsstrømmen. Det kalder på forsøgsskoler, på kritiske øjne, på modbeviser og forandringer".

Der er brug for både lokale- og kommunale naturfagsteams, mener Betina Downes. Naturfagslærere skal mødes i studiegrupper. "Vi skal blogge og læse relevante tidsskrifter. Vi skal være nysgerrige på det at være en lærende naturfagslærer".

Alle skal være med i samarbejdet

Ingen lærerprofession.dk-særpris i naturfag i år 

Til tider kan naturfagene opleves som enlige øer i det store skolehav. Men den vante praksis med én voksen bag en lukket dør er heldigvis under afvikling, og der er brug for et professionelt læringsfællesskab, sagde hun. Et læringsfællesskab, hvor alle i teamet deltager i et tæt, forpligtende samarbejde om at skabe bedre betingelser for alle elever. Lærerne må både dele viden og ansvar - ansvar for elevernes trivsel og læring.

"For mig som naturfagslærer betyder det, at jeg arbejder tæt sammen med mit udskolingsteam om planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisningen. Vi er fælles om at finde muligheder og tiltag, hvis en elev ikke trives, eller hvis der er faglige udfordringer".

Betina Downes understregede, at alle på skolen - både ledelse, lærere og pædagoger - må arbejde tæt sammen om både at holde fokus på elevernes faglige og personlige læreprocesser, på lærernes og pædagogernes samarbejdskultur, på de indbyrdes relationer og på skolens værdier.

Årets bedste lærerprojekter er kåret 

Til debattører og beslutningstagere

Med direkte adresse til de deltagere i Lærerprofession.dk's prisfest, "der enten præger eller sætter den uddannelsespolitiske dagsorden", sagde hun: "Hvis I overvejer, hvordan der kan blive mere praktik i læreruddannelsen, og hvordan der skabes en bedre kobling mellem teori og praksis, så lover jeg på praktiklærernes vegne, at vi fortsætter med at byde de studerende velkommen på Danmarks bedste arbejdsplads, hvor vi dagligt kommer rundt om det hele barn, både fagligt, socialt og personligt".