Debat

Styrkelsen af naturvidenskab

Vissen tilkendegivelse af nødvendigheden af oprustet indsats.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I visse henseender må vore politikere siges at være visionære. De har fx forståelsen af, at de fremtidige generationer har en gæld, der må betales miljømæssigt. I den henseende har man været så fremsynet, at man har ønsket at styrke indlæringen i de naturvidenskabelige fag. Der er, for et par år siden, blevet oprettet et obligatorisk fag under betegnelsen fælles fagligt fokusområde, hvilket indbefatter de tre traditionelle fag fysik/kemi, geografi og biologi i et nærmest tværfagligt sammesurium med fokus på de miljømæssige konsekvenser af 300 års industrialisering. Nuvel, det er da en smuk tanke...Imidlertid betyder det i praksis, at man skal presse dette overordnede fag ind på basis af de, i forvejen sparsomme, timer man har til rådighed. Igen er det op til faglæreren at vurdere hvorvidt pensum ( og dermed ment forforståelsen) eller den obligatoriske fff-eksamen skal tildeles ligelig fordeling. Mine kolleger synes at have samme holdning som undertegnede og må ryste på hovedet af disse tiltag. Kunne det måske tænkes at der var en eller anden der ligesom stoppede op og snusfornuftigt tænkte; er det nu også en god idé det her? 

Vh.

Jørn Paulsen

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget