Blog
2   5

Nye kugler til kanonen?

Abonner på nyt om Falihos i dit personlige nyhedsbrev.


Når folkeskoleforligskredsen mødes til forhandlinger, medbringer Det Konservative Folkeparti ønsket om en evaluering af historiekanonens liv i klasseværelserne. Lad os endelig komme i gang med dét, for bruges kanonen efter hensigten, er det god undervisning vi får at se.

Et alt for stille liv. Det er hvad historiekanon har levet, hvis du spørger mig. Tanken var, at den skulle være dynamisk. Til trods for det og til trods for voldsom debat, da den blev vedtaget, er det de færreste politikere, der har villet røre den siden da. Nogle kolleger fortæller, at kanonen er en berigelse for undervisningen og andre mener, at den er udtryk for grov statsstyring. Status er dog, at vi ikke har megen viden om, hvordan landskabet for anvendelse af de 29 kanonpunkter reelt ser ud.

Ud over at spørge sig for, kan man få en indikation ved at læse HistorieLabs rapport Historiefaget i fokus. Datagrundlaget er godt nok sparsomt, men det fremgår alligevel, at ”Historiekanonen ses [af lærerne] som styringsmekanisme for indholdsmæssig progression i undervisningen”. Hvis det er den eneste udlægning af, hvad historiekanonen skal gøre, så er der godt nok et stykke kommunikationsarbejde for ministeriet at gøre. Læser man for eksempel vejledningen for faget vil man se, at historiekanon nok er tænkt til at styrke det kronologiske overblik, men ikke er tænkt som ”vi-begynder-med-ertebølle-i-3-og-slutter-med-11.sept-i-9”-kronologi. På side 34 i vejledningen fremgår det for eksempel at:

Artiklen fortsætter under banneret

”Relevante punkter fra historiekanon skal enten integreres i eller udfoldes til emner og temaer. Kanonpunkterne skal støtte elevernes fortsatte udvikling af kronologisk overblik og forståelse af sammenhænge. Et kanonpunkt kan indgå i flere forløb.”

Og…

”Historiekanon bruges stadig mere bevidst, men også kritisk, til at hjælpe eleverne til at skabe overblik og reflektere over sammenhænge. Ved afslutningen af 9. klasse skal eleverne have arbejdet med alle kanonpunkter.”

Der er således ikke nogen grund til, at stenalderen eller vikingetiden ikke kan anvendes i 9.klasse, hvor det er muligt på en anden måde at arbejde refleksivt med kilderne og for eksempel brugen af de historiske perioder i en nutidig sammenhæng.

Men lad os få syn for sagn. Hvis vi som faglig forening skal bidrage med inspiration til vores kolleger, er en evaluering af kanonen et fint tiltag. Jeg ser således frem til en kortlægning af, hvordan vi i fællesskab løfter opgaven med at skabe vedkommende undervisning for eleverne - også ved hjælp af de 29 kanonpunkter.  


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
6.532 andre er allerede tilmeldt